Pakke med autentiske patroner fra USA

For ca. en måned siden kontaktede jeg firmaet Gimcrack & Bunkum. De sælger autentiske papirs patroner og projektiler. Jeg lagde en ordre og har i dag modtaget pakken.
Denne tekst fortæller lidt om hvad der var i og hvad mine planer er med indholdet.

Jeg har i længere tid fulgt det arbejde som Brett Gibbons laver med sit firma / youtube kanal Papercartridges.
Han producere og sælger både projektiler og færdigt rullede papirpatroner. (Som man så selv skal fylde krudt i)
Hans særlige produkt er autentiske “Pritchett” projektiler/patroner som briterne brugte til deres Enfield P1853 og han sælger også lorenzprojektiler og patroner og endda projektilerne til prøjsernes tændnåle gevær.

Jeg overvejede tilbage i efteråret at høre ham, om jeg kunne købe nogle eksemplarer af de mest udbredte projektiler og færdigt lavede patroner fra borgerkrigen og krigen i 1864, hvor krudtet er skiftet ud med noget ufarligt. For min tanke er at de ville være gode til formidlingsbrug.
Men før jeg fik snakket med ham om det, så offentliggjorde han, at han skal udsendes til Irak og derfor først har tid til at producere ting i slutningen af 2021.
(Han er officer i US Army ordnance corps)

I starten af februar dukkede der på authentic-campaginer forumet en reklame op, for firmaet Gimcrack & Bunkum. Det drives af Christopher Beresovoy, som er veteran fra den amerikanske hærs Ordnance Corps.
Når authentic-campainger forumet reklamere for et firma, så er tingene i orden i forhold til det historiske. Så jeg besluttede at kontakte ham og høre om han kunne levere sådan en “formidlingspakke”.

Efter et par mails frem og tilbage var han i gang og et par dage senere var pakken klar og blev sendt. (og det har så taget den ca. 3 uger om at nå fra Californien og til Aalborg)

Formidlingspakke

  • 2 stk .58 cal minie patroner. + to ekstra projektiler
  • 1 stk. Williams Cleaner Cartridges. + et ekstra projektil.
    (Disse var designet til at rengøre løbet for krudtslam)
  • 2 stk. .69 cal patroner med en rundkugle. + to ekstra kugler
  • 2 stk. .69 cal buck and ball patroner. + ekstra hagl.
  • 1 stk. “arsenal pack” med 10stk .58 cal minie patroner.
    (Den mangler dog de 12 fænghætter)
  • 2 stk britisk Pritchett patron.

Med disse har vi eksempler på den typiske patron brugt i Springfield 1861 geværet (af begge parter). En Williams “cleaner bullet” brugt af de føderale soldater. Hvad begge parter brugte i de glatløbet M1842 musketter og hvad CSA importerede (og selv producerede) til deres Enfield P1853.
Og hvordan de blev pakket og udleveret til soldaterne.

Der er umiddelbart to ting jeg mangler.
Selve Pritchett projektilet og Lorenz patroner og projektiler. (Lorenz geværet var det 3.mest brugte gevær) Men da Christopher, som han selv beskriver det, ikke er “værdig” til at producerer Pritchett projektilet (han henviser til Brett Gibbons) så var det ikke en mulighed og han sælger pt. heller ikke Lorenz patronerne. Så de må blive tilføjet en anden god gang.

Arsenalpakken vejer i øvrigt 344g. Så med 4 af dem i patrontaksen bliver det ca. 1.4kg når vi tilføje vægtet af nogle fænghætter også.

Rør til reenactment

Ud over at sælge færdigt rullede rør og blyprojektiler til skarpskydning, sælger han også færdige rør til reenactment brug. Det virkeligt interessante her er at blyprojektilet er skiftet ud med et lavet af majsmasse. Han skriver:

Each blank tube I make is manufactured with the same materials, in the same way, to the same specifications of the live round they are meant to duplicate with two exceptions. First and most obviously, I leave out the lead! The bullet or ball in my blanks is replaced by a biodegradable, cornstarch based foam. (…)

The foam substitute projectiles are SAFE TO RAM AND FIRE! The foam completely incinerates on firing, and is fully water soluble. So, if you’re the brave sort who attends events where you’re allowed to (accurately) ram your cartridges, or the exacting sort who wants safe and correct demonstrations for the public, these are for you.

Gimcrack & Bunkum

Da der stadigt var masser af plads i den størrelse pakke han pga. vægten blev nød til at bruge, bestilte jeg også en bunke rør. I alt 40stk .58 cal med tilhørende papir og labels til at lave 4 arsenalpakker og tilsvarende 40stk i .69 cal.
(Som jeg tænker kan bruges til danske våben og til evt. svenske som også er ret store i kaliber)

Nu tillader vi jo ikke brugen af ladestokke, når vi laver “slag” og intet kan erstatte oplevelsen af skarpskydning. Men til brug i forbindelse med vores interne uddannelse under vores arrangementer, tror jeg det kan give folk en lidt bedre forståelse for hvordan det er at lader med den autentiske skarpe ammunition.
Og til formidling, f.eks en våbendemonstration, vil det at vi bruger ladestok og har autentiske patroner jo øge autenciteten af vores formidling.

Jeg vil tro at den første mulighed jeg får for at teste disse patroner vil være på historiecenteret på Dybbøl, en gang i løbet af foråret.
Når det sker, skal jeg nok følge op på min erfaring med dem.