1864 foredrag på mit arbejde

Tilbage i juni holdte jeg et foredrag om 1864 på min daværende arbejdsplads på Gilhøjhjemmet og i torsdags gentog jeg det på Ældrecenter Nygaardsplads, hvor jeg pt. er elev.

Programmet er reelt en modificeret version af den udstyrsfortælling som jeg lavede da jeg tilbage i 2015 var i praktik på historiecenteret Dybbøl banke.
Blot opdateret efter hvad jeg ved i dag, og med fokus på det danske grej.

Så jeg bruger ca. 30 minutter på at gennemgå alt mit grej fra våben over uniform, tornyster og underbukser og smårekvisitter.

Og undervejs drage paralleller til i dag. (og til da tilhørerne selv var unge)

Folk griner altid når man omtaler at underbukser ikke var noget som soldaterne skulle have.
Og når man kommer ind på madam Mangors kogebog er der også nogle kommentarer fra de kvindelige tilhører om (ofte afdøde) ægtefæller der ikke ville kunne koge et æg, om deres liv så afhæng af det.
Og ja, folk finder ikke tanken om at 6-8 soldater spiser af samme fad som en god ide…

Faglige overvejelser

Foredraget med fokus på fysiske genstande virker faktisk ret godt til målgruppen. Der er en del borgere, især mænd der godt kan isolere sig i deres legligheder. Men emnet gør at jeg specielt i juni fik fat i nogle af de borgere.
Samtidigt er der nok fokus på tøj, kogegrej, kønsroller m.m. til at det begge gange har været en god flok kvinder og de har også været godt underholdt.

Det er tingene kan blive sendt rundt og de kan bruge deres taktile sans virker virkeligt godt. Specielt hos dem der er kognitivt udfordret kan man se en forskel.
F.eks en af borgerne på “min” afdeling, som i fredags fint huske at jeg havde holdt foredrag om 1864 dagen før. Hvor vedkommende normalt har svært ved at huske hvad der er sket samme dag.

Så den del virker. Det jeg pt. er i tvivl om er hvorvidt jeg skal snakke noget om selve krigen. I juni gjorde jeg ikke. Denne gang fik jeg redegjort for krigen på ca. 5 minutter, og drop nogle paralleller omkring grænsekonflikter til krigen i Ukraine. Og så snakkede lidt om tabstal.
Men om det er en god ide kan jeg ikke helt finde ud af.

Det må jeg tænke noget mere over…

En anden ting jeg har været noget i tvivl om er hvordan og hvor meget af grejet jeg skal sende rundt. Det er centralt for at foredraget virker, men hvis jeg snakker om en genstand og ikke sender den rundt med det samme, så er der ved mange borgere en reel risiko for at de har glemt hvad jeg sagde, når genstanden kommer rundt 5 minutter senere.
Og hvor elever i en 4.klasse godt kan finde ud af sagte at snakkede med sidemanden om en genstand og i øvrigt følge med i hvad jeg siger, så kan denne gruppe ikke på samme måde overskue at der sker to ting på samme tid. Og pga. nedsat hørelse er det rigtigt dårlige til at snakke sagte til sidemanden, så det forstyrre også. Og at personer med høreapparat så også har svært ved at filtrere støj gør det kun endnu værre.

En model kunne være at snakke om f.eks to genstande og så sende dem rundt. Og så først gå videre når de har været hele turen rundt. Det tager en del mere tid, men det er måske ok?

Igen noget jeg skal tænke lidt over.
Jeg er under alle omstændigheder afhængig af at der er aktivitetsmedarbejdere, som hjælper med flytte genstandene fra person til person.

En ting som kunne være en forbedring ville være at medbringe f.eks en uniformsjakke, hjem og basis af den model som man bruger i det moderne forsvar. For noget af det som der blev spurgt ind til var den samlet vægt.
Og der kom observationer fra tilhørerne om at tøjet er blevet meget lettere.
Men hvor jeg påpegede at så er der til gengælde kommet hjelme, radioer, lygter osv. til, som øger vægten.
Udfordringen er dog at det også øger vægten og volumen af de ting jeg skal have med. Og der er jo grænser for hvor meget jeg kan slæbe på.

Og ja, hvis man kunne supplere det med rent faktisk at salutere, så ville det indlysende også være en forbedring. Men pt. er det ikke muligt, da jeg ikke ligger inde med krudt og ikke har styr på procedurerne for at få tilladelse til den slags fra politiet.

Det var en succes

Antallet af tilhører svingede, men der var vel ca. 20-22 beboer og 2-3 aktivitetsmedarbejdere fra start til slut. Og så var der flere af mine kollegaer fra afdelingen og vores “blå mænd” som kom og gik lidt efter hvad de havde af andre opgaver.

Og som nævnt var tilhørende både underholdt og der var en konkret borger som huskede detaljer af det jeg havde fortalt dagen efter, selv om vedkommende typisk ikke kan huske ting fra samme dag.
Så det vil jeg kalde for en succes både med mine historikker briller på og mine SOSU briller på.

Da jeg holdte det første foredrag på Gilhøjhjemmet var det på min fridag.
Det var med en bagtanke om at gentage det på mit praktiksted og hvis ellers det også var en succes, så se om det var noget jeg kunne tjene lidt penge på i fremtiden.

Denne gang blev det gjort inden for min almindelige arbejdstid, så det var et lille skridt i den retning.
Og det lader til at se ud til at det vil være muligt. Jeg blev efter foredraget spurgt om de kan trække på mig en gang i fremtiden, selv om jeg er færdig som elev på stedet om to uger. (Både fordi der jo er udskiftning i beboerne over tid… men også fordi der var 2-3 oplagte tilhører som desværre var isoleret pga. covid19.)

Og da jeg svarede at det kunne vi nok godt finde ud af, men så ville jeg jo gerne have noget betaling for det… så var svaret noget i stil med: “ja, det skal du da selvfølgeligt have.”



Den gamle samling af feltflasker på Tøjhuset – “Københavns Arsenals prøvesamling”

Som omtalt i sidste uge, så har vi i dag endnu en artikel forfattet af Jørgen Koefoed Larsen.

Denne gang er emnet feltflasker.

Artiklen kan hentes som [PDF] eller ses her under.


I næste uge er det planen at jeg skriver lidt om mine to besøg på historiecenteret her i sommer.

Først til 1864 dage i juni og så to uger senere et par dage som frivillig.

Potter, pander og fælles Tallerkener, I krig i Danmark 1740 – 1864!

For et par år siden fandt jeg ud af, at alt hvad jeg troede jeg viste om kogegrej i den danske hær i 1864 var forkert.
Vi bringer her en ny artikel af Jørgen Koefoed Larsen om emnet.

Historien startede med at en af de andre i Auxiliar korpset havde anskaffet en “kobber feltkjedel” af en model der var i brug af den danske hær i slutningen af 1700tallet og starten af 1800tallet.

Jeg kontakte Jørgen for at høre om han evt. kunne give os lidt flere oplysninger om den, da han i stor grad er den ekspert jeg skriver til, når der er ting jeg gerne vil vide om dansk grej fra “musketperioden.”

Han kom med nogle oplysninger om det konkrete kogekar, men sendte mig også et udkast til en artikel om kogegrej i den danske hær fra 1760 til 1864.

På dette tidpunkt var det mit indtryk at man i stor stil havde brugt diverse modeller af gamle militære kobberkedler, civile gryder og potter og pander m.m.
Men artiklen beskrev at man i 1864 brugt en model af metalblik kogekar baseret på en model den franske hær har brugt fra slutningen af 1700tallet og helt indtil 1950. Dvs. at mit indtryk var forkert.

Det førte mig på jagten af flere oplysninger omkring den type.

Bla. fandt jeg ud af at Aalborg Garnisionsmuseum har et kogekar i deres samling. Det fik jeg taget billeder af og mål på.
Og på en planche på historiecenteret fandt jeg oplysninger om målene på dette kogekar. Disse oplysninger delte jeg med Jørgen og nu et par år senere er hans artikel klart til at blive udgivet og det bliver den her på musket.dk

Den kan åbnes som [PDF] eller ses her under.

Hans artikel fik mig til at anskaffe dette kogekar.

Det er så et fransk et fra midten af det 20.århundrede. Sikkert et model 1950, men jeg er ikke helt sikker. Men som det fremgår af artiklen, så har franskmændene reelt brugt samme model fra slutningen af 1700tallet og indtil en gang efter 1950. Og de danske var baseret på denne model. Så nok er dette ikke helt korrekt, (virker til at være noget mindre end den danske model)
men det er bestemt tættere på, end en rund kobberkedel.

Jeg har fundet en tinsmed i Canada som produceret den version franskmændene brugte under første verdenskrig. Så på et tidspunkt vil jeg have ham til at producere et af den danske model.

——

I næste uge udgiver vi en anden har Jørgens artikler. Der er titlen:
“Den gamle samling af feltflasker på Tøjhuset – Københavns Arsenals prøvesamling”