Potter, pander og fælles Tallerkener, I krig i Danmark 1740 – 1864!

For et par år siden fandt jeg ud af, at alt hvad jeg troede jeg viste om kogegrej i den danske hær i 1864 var forkert.
Vi bringer her en ny artikel af Jørgen Koefoed Larsen om emnet.

Historien startede med at en af de andre i Auxiliar korpset havde anskaffet en “kobber feltkjedel” af en model der var i brug af den danske hær i slutningen af 1700tallet og starten af 1800tallet.

Jeg kontakte Jørgen for at høre om han evt. kunne give os lidt flere oplysninger om den, da han i stor grad er den ekspert jeg skriver til, når der er ting jeg gerne vil vide om dansk grej fra “musketperioden.”

Han kom med nogle oplysninger om det konkrete kogekar, men sendte mig også et udkast til en artikel om kogegrej i den danske hær fra 1760 til 1864.

På dette tidpunkt var det mit indtryk at man i stor stil havde brugt diverse modeller af gamle militære kobberkedler, civile gryder og potter og pander m.m.
Men artiklen beskrev at man i 1864 brugt en model af metalblik kogekar baseret på en model den franske hær har brugt fra slutningen af 1700tallet og helt indtil 1950. Dvs. at mit indtryk var forkert.

Det førte mig på jagten af flere oplysninger omkring den type.

Bla. fandt jeg ud af at Aalborg Garnisionsmuseum har et kogekar i deres samling. Det fik jeg taget billeder af og mål på.
Og på en planche på historiecenteret fandt jeg oplysninger om målene på dette kogekar. Disse oplysninger delte jeg med Jørgen og nu et par år senere er hans artikel klart til at blive udgivet og det bliver den her på musket.dk

Den kan åbnes som [PDF] eller ses her under.

Hans artikel fik mig til at anskaffe dette kogekar.

Det er så et fransk et fra midten af det 20.århundrede. Sikkert et model 1950, men jeg er ikke helt sikker. Men som det fremgår af artiklen, så har franskmændene reelt brugt samme model fra slutningen af 1700tallet og indtil en gang efter 1950. Og de danske var baseret på denne model. Så nok er dette ikke helt korrekt, (virker til at være noget mindre end den danske model)
men det er bestemt tættere på, end en rund kobberkedel.

Jeg har fundet en tinsmed i Canada som produceret den version franskmændene brugte under første verdenskrig. Så på et tidspunkt vil jeg have ham til at producere et af den danske model.

——

I næste uge udgiver vi en anden har Jørgens artikler. Der er titlen:
“Den gamle samling af feltflasker på Tøjhuset – Københavns Arsenals prøvesamling”

ACW: Gilham’s? – Casey’s? – Hardee’s? – Scott’s?

Dette er en omskrivning af et indlæg jeg skrev på kvartermesteren.dk tilbage i november 2014.
Det er en kort redegørelse for de mange forskellige eksercerreglementer der blev brugt i forbindelse med den amerikanske borgerkrig.

Så hvis du gerne vil vide hvad der er hoved og hale i Gilhams, Casey’s, Hardee’s og Hardee’s revised, så er dette indlæg noget for dig.

Nu om dage har den danske hær sine røde reglementer, som er grundlaget for hvordan man gør tingene. Men det er desværre ikke helt så simpelt, når vi kigger på den amerikanske borgerkrig.

(I teksten bruger jeg følgende forkortelser.
SoS = School of the soldier, SoC = School of the company, SoB = School of the battalion.)

Læs videre “ACW: Gilham’s? – Casey’s? – Hardee’s? – Scott’s?”

Skarpskydning med Tapriffel M/1848

Den Amerikanske officer og historiker Brett Gibbons har for nogle dage siden lagt denne film op på youtube. Han bor i Californien og har på en eller anden måde skaffet en dansk Tapriffel model 1848. Og den skyder han skarpt med for første gang.

Han har masser af erfaring med den amerikanske Springfield M1861 og den engelske enfield P/1853, men en tapriffel er, som der også kommenteres i filmen, noget anderledes i hvordan den lades.

Den engelske Enfield P1853 og den amerikanske Springfield model 1861, som var de to mest brugte våben under den amerikanske borgerkrig, er såkaldte Miniégevære. Disse er opkaldt efter den franske kaptajn Claude-Étienne Minié.

Dette Projektil fungere ved at der i bunden af det er en udhulning og når krudtet går af, udvider projektilet sig selv ud i riffelgangen.
Så når man lader skal man presse projektilet i bund med et moderat press.

I 1864 var nogle danske bataljoner bevæbnet med tapriffler og andre med minié geværer.

Det dansk kalder for tapriffler kaldes på engelsk for “a Tige rifle” eller Thouvenin rifle. Og blev indført i den franske hær i midt 1840erne og i den danske hær i 1848. De er med andre ord en forløber for Miniégeværet.

De bruger et system opfundet af en frank kaptajn ved navn Louis-Etienne de Thouvenin. I bunden af løbet indsatte man en stål spids, eller tap som projektilet blev banked ned imod under ladningen. Dette fik projektilet til at udvide sig ud i riffelgangen. Dette krævede 3 hårde stød med ladestokken, så en noget anden måde at lade på.

Artikler og bøger fra Brett Gibbons

Læs videre “Skarpskydning med Tapriffel M/1848”