Sidevåben for Fodfolket M/1854

Under 3årskrigen var de almindelige danske infanterister udrustet med en infanterisabel. (model 1834 eller 1838)

Dette er tydeligt et våben designet til brug i kamp.

I 1853 besluttede hæren at danne sig et overblik over hvad man havde af blank våben, både i aktiv brug med også på arsenalerne. For efter krigen havde man overtaget oprørenes lagre. Og i januar begyndte man en optælling fordelt på 15 typer sidevåben for fodfolk.

Af de gamle typer af danske infanteri sabler havde man i alt 14.888 stk.
(nr. 3, 5 og 6 i optællingen) Man havde også 2.314 stk Preussisk infanterisabel (nr. 7) og hele 25.860 stk “Tysk” Hirshfænger. (nr. 12).

Det endte med at nr. 12 blev indført som “Sidevåben for fodfolket m/1854”. (Nr. 7 blev givet til Livgarden og er den gardersabel de stadigt bruger til vagtkompagniet.)

Linjen, dvs de soldater der var inde og aftjene deres værnepligt, fik dem udleveret og enhederne havde nok på lager til at man kunne bringe bataljonen om på den fulde krigsstyrke på 800 menige og underkorporaler.

Imodsætning til de ældre sabler, har dette våben en kort lige enægget klinge.
Nu er min erfaring med blankvåben ikke specielt stor, men det er i min optik et dårligt våben som er for kort og spids tungt. Og det er da heller ikke tiltænkt som våben, men som værktøj.

“Udtog af Reglementer og Befalinger for de danske Infanteri-Exerceerskoler”(1855) side 146.

Sp. Hvorfor er Infanteristen bevæbnet med sabel?
Sv. For at han hurtigt ved Hjælp deraf kan komme igennem levende Hegn og Buskads, samt hvor han bliver commanderet til at bygge Hytter, forfærdige Skansekurve, hente Brændsel, m.m. da at han bruge den som Faskinkniv.”

I en anden bog fra 1850erne står der at man ikke må undervise soldaterne i at slås med den, da de ikke skal miste tilliden til bajonetten.

Det giver i min optik iøvrigt god mening at udlevere et værktøj som dette.
I Holsten og Slesvig var de enkelte marker normalt omgivet med levnede hegn, som kan sammenlignes med hvad evt. læsere kender fra Normandiet og kampene der i 1944. Så det virkede som en god ide at sikre at alle soldater havde mulighed for at lave åbninger i de levende hegn.

Krigsreserven ville så bruge de ældre modeller: garder sabel M/1753, Infanterisabel M/1834 og infanteri sabel M/1838. De 3 er meget lig hinanden, og på fotografier af f.eks 3. regiment ser man flere soldater med dem… men det er ikke til at se hvilket model der præcist er.

For mere om sidevåbnet kan jeg anbefale “Tøjhusets bog om 1864”.