1864 foredrag på mit arbejde

Tilbage i juni holdte jeg et foredrag om 1864 på min daværende arbejdsplads på Gilhøjhjemmet og i torsdags gentog jeg det på Ældrecenter Nygaardsplads, hvor jeg pt. er elev.

Programmet er reelt en modificeret version af den udstyrsfortælling som jeg lavede da jeg tilbage i 2015 var i praktik på historiecenteret Dybbøl banke.
Blot opdateret efter hvad jeg ved i dag, og med fokus på det danske grej.

Så jeg bruger ca. 30 minutter på at gennemgå alt mit grej fra våben over uniform, tornyster og underbukser og smårekvisitter.

Og undervejs drage paralleller til i dag. (og til da tilhørerne selv var unge)

Folk griner altid når man omtaler at underbukser ikke var noget som soldaterne skulle have.
Og når man kommer ind på madam Mangors kogebog er der også nogle kommentarer fra de kvindelige tilhører om (ofte afdøde) ægtefæller der ikke ville kunne koge et æg, om deres liv så afhæng af det.
Og ja, folk finder ikke tanken om at 6-8 soldater spiser af samme fad som en god ide…

Faglige overvejelser

Foredraget med fokus på fysiske genstande virker faktisk ret godt til målgruppen. Der er en del borgere, især mænd der godt kan isolere sig i deres legligheder. Men emnet gør at jeg specielt i juni fik fat i nogle af de borgere.
Samtidigt er der nok fokus på tøj, kogegrej, kønsroller m.m. til at det begge gange har været en god flok kvinder og de har også været godt underholdt.

Det er tingene kan blive sendt rundt og de kan bruge deres taktile sans virker virkeligt godt. Specielt hos dem der er kognitivt udfordret kan man se en forskel.
F.eks en af borgerne på “min” afdeling, som i fredags fint huske at jeg havde holdt foredrag om 1864 dagen før. Hvor vedkommende normalt har svært ved at huske hvad der er sket samme dag.

Så den del virker. Det jeg pt. er i tvivl om er hvorvidt jeg skal snakke noget om selve krigen. I juni gjorde jeg ikke. Denne gang fik jeg redegjort for krigen på ca. 5 minutter, og drop nogle paralleller omkring grænsekonflikter til krigen i Ukraine. Og så snakkede lidt om tabstal.
Men om det er en god ide kan jeg ikke helt finde ud af.

Det må jeg tænke noget mere over…

En anden ting jeg har været noget i tvivl om er hvordan og hvor meget af grejet jeg skal sende rundt. Det er centralt for at foredraget virker, men hvis jeg snakker om en genstand og ikke sender den rundt med det samme, så er der ved mange borgere en reel risiko for at de har glemt hvad jeg sagde, når genstanden kommer rundt 5 minutter senere.
Og hvor elever i en 4.klasse godt kan finde ud af sagte at snakkede med sidemanden om en genstand og i øvrigt følge med i hvad jeg siger, så kan denne gruppe ikke på samme måde overskue at der sker to ting på samme tid. Og pga. nedsat hørelse er det rigtigt dårlige til at snakke sagte til sidemanden, så det forstyrre også. Og at personer med høreapparat så også har svært ved at filtrere støj gør det kun endnu værre.

En model kunne være at snakke om f.eks to genstande og så sende dem rundt. Og så først gå videre når de har været hele turen rundt. Det tager en del mere tid, men det er måske ok?

Igen noget jeg skal tænke lidt over.
Jeg er under alle omstændigheder afhængig af at der er aktivitetsmedarbejdere, som hjælper med flytte genstandene fra person til person.

En ting som kunne være en forbedring ville være at medbringe f.eks en uniformsjakke, hjem og basis af den model som man bruger i det moderne forsvar. For noget af det som der blev spurgt ind til var den samlet vægt.
Og der kom observationer fra tilhørerne om at tøjet er blevet meget lettere.
Men hvor jeg påpegede at så er der til gengælde kommet hjelme, radioer, lygter osv. til, som øger vægten.
Udfordringen er dog at det også øger vægten og volumen af de ting jeg skal have med. Og der er jo grænser for hvor meget jeg kan slæbe på.

Og ja, hvis man kunne supplere det med rent faktisk at salutere, så ville det indlysende også være en forbedring. Men pt. er det ikke muligt, da jeg ikke ligger inde med krudt og ikke har styr på procedurerne for at få tilladelse til den slags fra politiet.

Det var en succes

Antallet af tilhører svingede, men der var vel ca. 20-22 beboer og 2-3 aktivitetsmedarbejdere fra start til slut. Og så var der flere af mine kollegaer fra afdelingen og vores “blå mænd” som kom og gik lidt efter hvad de havde af andre opgaver.

Og som nævnt var tilhørende både underholdt og der var en konkret borger som huskede detaljer af det jeg havde fortalt dagen efter, selv om vedkommende typisk ikke kan huske ting fra samme dag.
Så det vil jeg kalde for en succes både med mine historikker briller på og mine SOSU briller på.

Da jeg holdte det første foredrag på Gilhøjhjemmet var det på min fridag.
Det var med en bagtanke om at gentage det på mit praktiksted og hvis ellers det også var en succes, så se om det var noget jeg kunne tjene lidt penge på i fremtiden.

Denne gang blev det gjort inden for min almindelige arbejdstid, så det var et lille skridt i den retning.
Og det lader til at se ud til at det vil være muligt. Jeg blev efter foredraget spurgt om de kan trække på mig en gang i fremtiden, selv om jeg er færdig som elev på stedet om to uger. (Både fordi der jo er udskiftning i beboerne over tid… men også fordi der var 2-3 oplagte tilhører som desværre var isoleret pga. covid19.)

Og da jeg svarede at det kunne vi nok godt finde ud af, men så ville jeg jo gerne have noget betaling for det… så var svaret noget i stil med: “ja, det skal du da selvfølgeligt have.”



Foredrag: “1864: Døden har en årsag”

Krigsmuseet holder den 27.oktober endnu et af deres “fad og foredrag”.

Denne gang er det Jens Jacob fra Historiecenteret som kommer og holder et foredrag om døden.

Her er teksten fra museets facebook side:

1864: Døden har en årsag 💀💀💀

I krig er vi villige til at acceptere døden i et vist omfang. Soldater dør på slagmarken som følge af kugler, granater, bajonetstød og sabelhug. Men for op mod en fjerdedel af de døde soldater i 1864 var dette ikke årsagen. De danske soldater skulle nemlig ikke kun kæmpe mod preussiske og østrigske tropper, men også de epidemiske sygdomme, der spredte sig på slagmarken og i de ofte trange lejre.

Og det var ikke bare soldater, der måtte lade livet. For selv om de civile ikke blev set som militære mål, ramte soldaternes epidemiske sygdomme også den del af befolkningen, der intet havde med krigen at gøre.

Jens Jacob Beck fra Historiecenter Dybbøl Banke vil tale om døden i krigen med udgangspunkt i øjenvidneberetninger og skæbnefortællinger fra nogle af de mennesker, der oplevede krigen tæt på.

Hvor: Krigsmuseet, København

Hvornår: 27. oktober kl. 17-19

Pris: 150 kr.

🚨 OBS: Billetten inkluderer en kold fadøl for gæster over 18 år eller en vand til gæster under 18 år. Billetten giver også gratis adgang til Krigsmuseets øvrige udstillinger fra kl. 16 samme dag.

Billetter kan købes her.

Jeg har selvfølgeligt for længst gjort det.

Dokumentar om de slesviske krige

Dokumentarer om de slesvigske krige på engelsk er utroligt sjældne, men nu har youtube kanallen Real Time History lavet en.

Jeg har fulgt deres arbejde lige siden de startede deres The Great War in real time tilbage i sommeren 2014. Efter krigen “sluttede” i 2018 fortsatte de med at dække de mange væbnet konflikter der var efter 1918, men over det sidste år har de så kastet sig over 1800tallet. Først med en serie om Franco prøjsiske krig i 1870-71 og senest omkring Napoleons angreb på Rusland i 1812.

I forbindelse med serien om 1870-71 lavede de en kort serie om hvad der skete i Europa i 1815.1879 perioden som også omtaler de slesviske4 krige, men kun kort. Den er dog stadigt meget klar et kig værd. Se den her:

Nu har de så lavet en ca. halv times film om de to slesvigske krige.

Det er en god gennemgang og en film man bør se hvis man har blot lidt interesse for de to krige.

Men den lider under at den ikke inkludere den nyeste forskning i den rolle det skandinaviske projekt spillede. Uden dette giver mange af de danske politiske beslutninger i 1863 ikke så meget mening.

Det er lidt ærgerligt, men forståligt da Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosens hovedværk “Union eller Undergang – Kampen for et forenet Skandinavien” først udkom i 2021. Og det er på dansk.

Det er i øvrigt en bog man bør læse hvis man vil forstå krigen i 1864 på det politiske niveau.