1st Section – acw artilleri på den gennemførte måde.

Gruppen 1st section er uden tvivl den mest gennemførte gruppe som levendegøre artilleri under den amerikanske borgerkrig. De har et par gange opstillet komplette batterier, med ikke kun kanoner, men også alle vogne… og det alt sammen hestetrukket.

De har lige offentliggjort en kort film som på fineste vis formler hvordan man lader en kanon under borgerkrigen.

Her er en lidt ældre film der viser batteriet gå i stilling og afgive skud.

Flere af deres film kan ses på deres facebook og deres youtube kanal.

With Zeal and with Bayonets only

Ser man film som The patriot, Barry Lyndon og The last of the Mohicans eller Sharps TVserien så får man et ret klart billede af britiske red coats.

Soldater uden initiativ som marchere skulder ved skulder og kun på ordre gøre noget. Og når deres officerer så bliver dræbt, så bliver de handlingslammet og passive.
Det er måske ikke helt forkert når vi snakker 7 årskrigen i Europa, men når vi kigger til Nordamerika er situationen en anden.

Matthew H. Spring tager i Bogen With Zeal and With Bayonets Only: The British Army on Campaign in North America, 1775-1783 på fin vis livtag med denne ide.

Han gennemgår hvordan reglementerne ganske rigtigt var baseret på tætsluttet formationer i 3 gelleder. Dette var den fortrukne formation på de europæiske slagmarker, for at sikre ildkraft, masse og modstandskraft bla. imod rytteri.

Men i Nordamerika gjorde en kombination af terræn, små hære, dårligt trænet fjender og fraværet af rytteri at “extented order” i to gelleder reelt den primære formation for det britiske infanteri.

Dette er en “must have” bog hvis man har interesse i den amerikanske uafhængigheds krig eller bare udviklingen i infanteritaktik generelt.
7 årskrigen (the french and indian war) og uafhængighedskrigen er i min optik helt centrale for udviklingen af let infanteri, ikke kun i den engelske hær men også i den danske. (som jeg har skrevet om før)

Karakter – 5 Bajonetter

ACW: Hæfter med Manual of arms

Vil du øve manual of arms, men finder det uoverskueligt at bladre i eksercerreglementerne? Så kan hæfter lavet af Amerikaneren Silas Tackitt måske hjælpe dig.

Som jeg omtalte i sidste indlæg, så blev der brugt en bunke forskellige eksercerreglementer. De indeholder alle to elementer.

  1. En manual of arms, det vi på dansk vil kalde for geværgreb og hvordan man lader sit gevær.
  2. Taktik. Ikke hvad vi i dag forstår ved ordet, men en lang række af formationer, evolutioner (hvordan man ændre fra en formation til en anden) og manøvre.

Når vi snakker taktikken er der overordnet kun to. Den vi finder i Scotts gamle bog (og hos Chandler) og så den nyere som vi har fra Hardee’s 1855 bog og den går igen i alle de andre omtalte eksercerreglementer.
Indholdet er langt hen af vejen det samme, da Hardee’s jo blot er en oversættelse af det en nyere version af det reglement Scott oversatte.

Når det kommer til Manual of arms, er der reelt en for musket og en for Rifle.
Og så Hardee’s revised som er en blanding.

Hæfter

Amerikaneren Silas Tackitt er uden tvivl en af de ledende, hvis ikke den ledende ekspert når det kommer til borgerkrigens eksercits. Han har lavet nogle hæfter med manual of arms.

De dækker de centrale dele af “Manual of arms” og han trækker på de forskellige reglementer til at dække og uddybe ting der ikke nødvendigvis er så godt beskrevet i den bog hæftet som udgangspunkt er baseret på.

De er dermed en rigtigt let måde at studere manual of arms på.

Han har lavet 5 hæfter i alt.
US – US 1861 i både en musket og i en rifle version af hæftet og Casey.
CSA – Gilhams og Hardee’s revised.

Scott (1835) – Manual of arms for muskets. Musketten holders af venstre hånd om kolben. (Scotts reglement havde dog også en manual til sergenterne hvor musketten bæres i højre hånd. Den er ikke i hæftet)

Hardee (1855)- Manual of arms for Rifles (US1861).
Den har manualen til de korte rifler. Her bæres våbnet i højre hånd hvor man har fat omkring small of the stock og hammeren.

Gilhams (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams)
Scotts Manual of arms kombineret med Hardee’s taktik.

Chandler (1861) Manual of arms for muskets. (Gilhams) Den har næsten manualen for musketter, men af uforklarlige grunden så stilles våbnet imellem fødderne ved ladning. (som med en rifle)
Fotografier af 7th Wisconsin taget i summeren 1862 viser den i brug, hvor sergenterne dog bære musketten i højre hånd, som beskrevet hos Scott.

US Infantry Tactics (1861) – Manual of arms for Rifles (US1861) og Manual of arms for muskets. (US1861)
Den har dem begge. Enhederne skulle bruge manual of arms efter deres bevæbning.

Hardee’s revised (1861) – Hardee’s Revised manual of arms. Her finder vi en unik manual of arms. Hardee anderkendte af nogle af grebene og dele af lade proceduren fra rifle manualen var besværlig med fuld længde musketter, så han tog elementer fra musket manualen og elementer fra riffel manualen og kombinerede dem. Resultatet er hvad jeg personligt mener er den bedste af manualerne.

Casey (1862) – Manual of arms for Rifles (Casey). Casey standardiserede tingene hos de føderale enheder og gjorde manualen for rifler til den alle brugte.