1864 foredrag på mit arbejde

Tilbage i juni holdte jeg et foredrag om 1864 på min daværende arbejdsplads på Gilhøjhjemmet og i torsdags gentog jeg det på Ældrecenter Nygaardsplads, hvor jeg pt. er elev.

Programmet er reelt en modificeret version af den udstyrsfortælling som jeg lavede da jeg tilbage i 2015 var i praktik på historiecenteret Dybbøl banke.
Blot opdateret efter hvad jeg ved i dag, og med fokus på det danske grej.

Så jeg bruger ca. 30 minutter på at gennemgå alt mit grej fra våben over uniform, tornyster og underbukser og smårekvisitter.

Og undervejs drage paralleller til i dag. (og til da tilhørerne selv var unge)

Folk griner altid når man omtaler at underbukser ikke var noget som soldaterne skulle have.
Og når man kommer ind på madam Mangors kogebog er der også nogle kommentarer fra de kvindelige tilhører om (ofte afdøde) ægtefæller der ikke ville kunne koge et æg, om deres liv så afhæng af det.
Og ja, folk finder ikke tanken om at 6-8 soldater spiser af samme fad som en god ide…

Faglige overvejelser

Foredraget med fokus på fysiske genstande virker faktisk ret godt til målgruppen. Der er en del borgere, især mænd der godt kan isolere sig i deres legligheder. Men emnet gør at jeg specielt i juni fik fat i nogle af de borgere.
Samtidigt er der nok fokus på tøj, kogegrej, kønsroller m.m. til at det begge gange har været en god flok kvinder og de har også været godt underholdt.

Det er tingene kan blive sendt rundt og de kan bruge deres taktile sans virker virkeligt godt. Specielt hos dem der er kognitivt udfordret kan man se en forskel.
F.eks en af borgerne på “min” afdeling, som i fredags fint huske at jeg havde holdt foredrag om 1864 dagen før. Hvor vedkommende normalt har svært ved at huske hvad der er sket samme dag.

Så den del virker. Det jeg pt. er i tvivl om er hvorvidt jeg skal snakke noget om selve krigen. I juni gjorde jeg ikke. Denne gang fik jeg redegjort for krigen på ca. 5 minutter, og drop nogle paralleller omkring grænsekonflikter til krigen i Ukraine. Og så snakkede lidt om tabstal.
Men om det er en god ide kan jeg ikke helt finde ud af.

Det må jeg tænke noget mere over…

En anden ting jeg har været noget i tvivl om er hvordan og hvor meget af grejet jeg skal sende rundt. Det er centralt for at foredraget virker, men hvis jeg snakker om en genstand og ikke sender den rundt med det samme, så er der ved mange borgere en reel risiko for at de har glemt hvad jeg sagde, når genstanden kommer rundt 5 minutter senere.
Og hvor elever i en 4.klasse godt kan finde ud af sagte at snakkede med sidemanden om en genstand og i øvrigt følge med i hvad jeg siger, så kan denne gruppe ikke på samme måde overskue at der sker to ting på samme tid. Og pga. nedsat hørelse er det rigtigt dårlige til at snakke sagte til sidemanden, så det forstyrre også. Og at personer med høreapparat så også har svært ved at filtrere støj gør det kun endnu værre.

En model kunne være at snakke om f.eks to genstande og så sende dem rundt. Og så først gå videre når de har været hele turen rundt. Det tager en del mere tid, men det er måske ok?

Igen noget jeg skal tænke lidt over.
Jeg er under alle omstændigheder afhængig af at der er aktivitetsmedarbejdere, som hjælper med flytte genstandene fra person til person.

En ting som kunne være en forbedring ville være at medbringe f.eks en uniformsjakke, hjem og basis af den model som man bruger i det moderne forsvar. For noget af det som der blev spurgt ind til var den samlet vægt.
Og der kom observationer fra tilhørerne om at tøjet er blevet meget lettere.
Men hvor jeg påpegede at så er der til gengælde kommet hjelme, radioer, lygter osv. til, som øger vægten.
Udfordringen er dog at det også øger vægten og volumen af de ting jeg skal have med. Og der er jo grænser for hvor meget jeg kan slæbe på.

Og ja, hvis man kunne supplere det med rent faktisk at salutere, så ville det indlysende også være en forbedring. Men pt. er det ikke muligt, da jeg ikke ligger inde med krudt og ikke har styr på procedurerne for at få tilladelse til den slags fra politiet.

Det var en succes

Antallet af tilhører svingede, men der var vel ca. 20-22 beboer og 2-3 aktivitetsmedarbejdere fra start til slut. Og så var der flere af mine kollegaer fra afdelingen og vores “blå mænd” som kom og gik lidt efter hvad de havde af andre opgaver.

Og som nævnt var tilhørende både underholdt og der var en konkret borger som huskede detaljer af det jeg havde fortalt dagen efter, selv om vedkommende typisk ikke kan huske ting fra samme dag.
Så det vil jeg kalde for en succes både med mine historikker briller på og mine SOSU briller på.

Da jeg holdte det første foredrag på Gilhøjhjemmet var det på min fridag.
Det var med en bagtanke om at gentage det på mit praktiksted og hvis ellers det også var en succes, så se om det var noget jeg kunne tjene lidt penge på i fremtiden.

Denne gang blev det gjort inden for min almindelige arbejdstid, så det var et lille skridt i den retning.
Og det lader til at se ud til at det vil være muligt. Jeg blev efter foredraget spurgt om de kan trække på mig en gang i fremtiden, selv om jeg er færdig som elev på stedet om to uger. (Både fordi der jo er udskiftning i beboerne over tid… men også fordi der var 2-3 oplagte tilhører som desværre var isoleret pga. covid19.)

Og da jeg svarede at det kunne vi nok godt finde ud af, men så ville jeg jo gerne have noget betaling for det… så var svaret noget i stil med: “ja, det skal du da selvfølgeligt have.”



Foredrag: “1864: Døden har en årsag”

Krigsmuseet holder den 27.oktober endnu et af deres “fad og foredrag”.

Denne gang er det Jens Jacob fra Historiecenteret som kommer og holder et foredrag om døden.

Her er teksten fra museets facebook side:

1864: Døden har en årsag 💀💀💀

I krig er vi villige til at acceptere døden i et vist omfang. Soldater dør på slagmarken som følge af kugler, granater, bajonetstød og sabelhug. Men for op mod en fjerdedel af de døde soldater i 1864 var dette ikke årsagen. De danske soldater skulle nemlig ikke kun kæmpe mod preussiske og østrigske tropper, men også de epidemiske sygdomme, der spredte sig på slagmarken og i de ofte trange lejre.

Og det var ikke bare soldater, der måtte lade livet. For selv om de civile ikke blev set som militære mål, ramte soldaternes epidemiske sygdomme også den del af befolkningen, der intet havde med krigen at gøre.

Jens Jacob Beck fra Historiecenter Dybbøl Banke vil tale om døden i krigen med udgangspunkt i øjenvidneberetninger og skæbnefortællinger fra nogle af de mennesker, der oplevede krigen tæt på.

Hvor: Krigsmuseet, København

Hvornår: 27. oktober kl. 17-19

Pris: 150 kr.

🚨 OBS: Billetten inkluderer en kold fadøl for gæster over 18 år eller en vand til gæster under 18 år. Billetten giver også gratis adgang til Krigsmuseets øvrige udstillinger fra kl. 16 samme dag.

Billetter kan købes her.

Jeg har selvfølgeligt for længst gjort det.

Opdatering – Feb 2021

Så gik der igen et par måneder uden noget nyt indhold. Men der er dog sket lidt. Jeg har fået anskaffet mig lidt mere grej. Jeg fik min bedre halvdel til at tage lidt billeder af mig i mit “vintergrej” da der for ca. 2 uger siden var godt med sne. Og så er jeg startet på nyt studie / nyt arbejde.

Status på grejprojekter

Så gik der igen et par måneder uden noget nyt indhold. Men der er dog sket lidt. Jeg har fået anskaffet mig lidt mere grej, jeg fik min bedre halvdel til at tage lidt billeder af mig i mig "vintergrej" da der for ca. 2 uger siden var godt med sne. Og så er jeg startet på nyt studie / nyt arbejde.

For nydeligt fandt jeg endnu et tornyster af samme model som dem jeg allerede her 2 stk. af. Planen er at få ændret remmene og tilføjet de spænder der skal til for at hægte tornystret til bæltet, så vægten fordeles ordentligt.

Men for at gøre det skal jeg først have adgang til et originalt som Lundby museet har. Men corona forhindre det. Så det er på pause.

I efteråret fik jeg fundet en tinsmed i USA der kan lave et kogekar af den type som man brugte i en god del af 1800tallet. Men med udsigt til udgifter til julegaver m.m. så udskød jeg at bestille til efter jul. Så skal have taget mig sammen til at få et bestilt.

Fransk Kogekar M/1950 i aluminium

Det danske kogekar var en modificeret version af det man brugte i den franske hær fra Napoleonskrigene og helt op i 1950erne.
Og Firmaet det solgte mig tornystret havde også et fransk M/1950 kogekar. Det er indrømmet i aluminium, men formen er korrekt og det kostede ca. 10% af hvad det kommer til at koste at få et i tin fra USA. Så tænkte at det var ok at have et som jeg ikke er øm over.

Sælger havde også 10 remme som kostede mindre end hvad det ville koste mig at lave dem selv, så dem købte jeg også.

Og så har jeg faktisk ikke fået omtalt de to geværer jeg anskaffede tilbage i efteråret… så der er jo materiale til et indlæg.

Planer for år

Corona situationen gør jo alt usikkert.

  • Marchtur: I 15th Wisconsin har vi snakket om at gå en march her i foråret. Det er jo udendørs så det hjælper meget på Corona risikoen. Men forsamlingsforbuddet er stadigt en udfordring. Der er ikke truffet nogen beslutning, men de andre er friske på at tage en bil til f.eks. Fredericia så det bliver centralt i landet.
    Umiddelbart er min ide at gå på voldene og evt i øvelses terrænet.
    Tænker at et par stykker fra Auxiliar korpset også kunne finde på at deltage.
  • Historiske dage: Det er den 10.-11. April så jeg har min tvivl om det bliver til noget. Men hvis det gør, så skal jeg da bestemt med.
  • Kampen om Als: De har nogle gode tanker om at ændre på arrangementet. Ændringer der vil gøre arbejdsbyrden minde for dem og forhåbentligt oplevelsen for de besøgende bedre. Og give os nogle nye muligheder.
    Men ja, det afhænger jo af Coronasituationen.
  • ACW: Mon ikke vi får mulighed for en eller flere aktiviteter til efteråret.
    Til den tid burde det meste af den danske befolkning jo være blevet vaccineret.

    Astrid og jeg har snakket om at bruge noget af vores ferie på at tage til Historiecenteret og hjælpe med at lave noget formidling. Men igen lidt svært at planlægge noget pga. Corona. Men hvis ellers de har fået lov at åbne til juli, så kunne jeg/vi godt finde på det.

Hæfte med dansk 1863 eksercits

Jeg har vel lavet 90% af hæftet. Udfordringen pt. er at jeg ikke helt kan beslutte mig for i hvilket grad jeg skal inkludere noget om kamp i skyttekæde. Og hvis jeg gør, hvor meget.
En del af problemet er at de kapitler i reglementet er utroligt ukonkrete med få klare regler og nærmest ingen klare ordre. Og forfatteren forsøger at få en til at forstå de grundlæggende tanker bag og så ellers få tingene til at virke i felten.
Meget moderne, men derfor også svært at korte ned til et par sider i en bog.
Vil tro jeg ender med at beskrive proceduren for at formere en skyttekæde og inddrage den igen. Da det er noget den menige skal vide. Så må resten komme som instruktion og det er også i højere grad førerne som skal vide det.

Mit mål er at få lavet det færdigt i løbet af februar.
(Om ikke andet udnytte min vinterferie til det)

Indhold til siden

Og at hende her også gerne vil være med besværligt gøre også tingene… selv om jeg faktisk skriver dette, med hende på skødet.

Jeg har ideer til en håndful artikler. Bla:

  • Billederne af mig i sneen
  • de to “nye” geværer
  • mine Tornystre
  • Kogekar
  • Høreværn
  • Rulning af patroner

Udfordringen er at finde tiden til at skrive artiklerne. Specielt hvis de kræver noget læsning.

Nyt Studie/arbejde

Efter at havde været arbejdsløs i 3 år fik jeg nok og fik i oktober jobcenteret til at finde mig en praktikplads på et plejehjem. Min hustru arbejdede i sommeren 2019 i hjemmeplejen som ferieafløser og var rigtigt glad for det, så tænkte at jeg ville give det en chance.

Det var jeg rigtigt rigtigt glad for, så jeg er her pr. 20.januar ansat af Aalborg kommune som social og sundheds assistent elev. Det tager samlet lidt over 3 år at tage den uddannelse og jeg får voksen elevløn i hele perioden.

Så jeg har fremadrettet markant mindre tid til dagligt til mine nørdhobbyer.
Til gengælde er jeg gladere for min dagligdag… og min økonomi er bedre da jeg får ca.50% mere om måneden før skat.