Ukraine – aktiv i HJV igen

Noget der i mange år i den grad har frustreret mig er at INGEN af partierne har taget forsvaret af Danmark seriøst. På venstrefløjen skyldes det naiv pacifisme og på dele af højrefløjen at man hellere vil have topskattelettelser. (og hos de nationalkonservative som dele af DF, NB mf. er pro russiske, lige som hos dele af enhedslisten)

Jeg har været medlem af hjemmeværnet siden 2002, men har ikke været aktiv siden jeg forlod hæren i 2008. Administrativt bøvl med at få anderkendt mine uddannelser fra hæren og at ALT fokus var på brænd og redning gjorde at jeg mistede interessen og valgte at prioritere rollespil og reenactment.

Da Putin erobrede Krimhalvøen overvejede jeg seriøst at blive aktiv i HJV igen, og snakkede da også med en af mine venner som er delingsføre om det. Men jeg kunne se at alle de øvelser hans deling skulle deltage i det næste år, lå oven i at jeg skulle ting. Så det blev ikke til noget.

I januar 2022 flyttede vi så til Brøndby og kort efter angreb Putin resten af Ukraine. Astrid tog en tur til polen med forsyninger og jeg donerede af et par omgange penge til den ukrainske krigsindsats via diverse kanaller.

Som bekendt har jeg firmaet kvartermesteren.dk – der har jeg i dag lagt en ordre hos det ukrainske firma Armstreet. De sælger bla. soveposer, som man køber, men de levere til det ukrainske militær.

De koster ca. 275kr og kan købes her:
https://armstreet.com/store/accessories/water-resistant-heavy-duty-sleeping-bag

Så hvis man vil støtte ukrainerne, på en mere direkte måde end blot at donere til en af de store organisationer, så er det en måde at gøre det på.

Hjemmeværnet anno 2022

Krigen har også fået mig til at blive aktiv i hjemmeværnet igen og jeg har fundet et godt kompagni hvor tingene er fornuftige.

Det er faktisk en helt enorm anden oplevelse at være aktiv. Der er en seriøsitet og et fokus på grundlæggende soldaterfærdigheder, som jeg ikke oplevede før i tiden. Nye uniformer, nye hjelme, og andet grej.

Og på skydebanen er tingene blevet meget anderledes efter man udskiftede det gamle SIKKAV med SIKLAND. I stedet for et større antal befalingsmænd som skulle kontrollere alt, så er det nu først og fremmest skytterne selv og deres makker som skal kontrollere sig selv og hinanden.

Dvs. langt mindre Kontrol (fra befalingsmænd) og lagt mere tillid til soldaterne.
En rigtigt god ændring… som SIKLAND bruger en del sider på at forklare baggrunden for. Men det er noget som dog kræver tilvending, for har jo været van til at når man var på skydebanen så skulle en befalingsmand konstant kontrollere ens gevær.

Selv om det er 15 år siden jeg sidst har skudt med et GV M/95 så kunne de første 10 skud dækkes af et A5 stykke papir, fra hastigt indtaget stående skydestilling. På 50m afstand. Det er ok.

Da det var vores juleskydning så skød vi også på dette julehjerte.
Igen på 50m, 10 skud fra hastigt indtaget stående, 10 fra hastigt indtaget knælende og så 10 skud fra liggende.

18 træffere i alt. Det var ok.

Potter, pander og fælles Tallerkener, I krig i Danmark 1740 – 1864!

For et par år siden fandt jeg ud af, at alt hvad jeg troede jeg viste om kogegrej i den danske hær i 1864 var forkert.
Vi bringer her en ny artikel af Jørgen Koefoed Larsen om emnet.

Historien startede med at en af de andre i Auxiliar korpset havde anskaffet en “kobber feltkjedel” af en model der var i brug af den danske hær i slutningen af 1700tallet og starten af 1800tallet.

Jeg kontakte Jørgen for at høre om han evt. kunne give os lidt flere oplysninger om den, da han i stor grad er den ekspert jeg skriver til, når der er ting jeg gerne vil vide om dansk grej fra “musketperioden.”

Han kom med nogle oplysninger om det konkrete kogekar, men sendte mig også et udkast til en artikel om kogegrej i den danske hær fra 1760 til 1864.

På dette tidpunkt var det mit indtryk at man i stor stil havde brugt diverse modeller af gamle militære kobberkedler, civile gryder og potter og pander m.m.
Men artiklen beskrev at man i 1864 brugt en model af metalblik kogekar baseret på en model den franske hær har brugt fra slutningen af 1700tallet og helt indtil 1950. Dvs. at mit indtryk var forkert.

Det førte mig på jagten af flere oplysninger omkring den type.

Bla. fandt jeg ud af at Aalborg Garnisionsmuseum har et kogekar i deres samling. Det fik jeg taget billeder af og mål på.
Og på en planche på historiecenteret fandt jeg oplysninger om målene på dette kogekar. Disse oplysninger delte jeg med Jørgen og nu et par år senere er hans artikel klart til at blive udgivet og det bliver den her på musket.dk

Den kan åbnes som [PDF] eller ses her under.

Hans artikel fik mig til at anskaffe dette kogekar.

Det er så et fransk et fra midten af det 20.århundrede. Sikkert et model 1950, men jeg er ikke helt sikker. Men som det fremgår af artiklen, så har franskmændene reelt brugt samme model fra slutningen af 1700tallet og indtil en gang efter 1950. Og de danske var baseret på denne model. Så nok er dette ikke helt korrekt, (virker til at være noget mindre end den danske model)
men det er bestemt tættere på, end en rund kobberkedel.

Jeg har fundet en tinsmed i Canada som produceret den version franskmændene brugte under første verdenskrig. Så på et tidspunkt vil jeg have ham til at producere et af den danske model.

——

I næste uge udgiver vi en anden har Jørgens artikler. Der er titlen:
“Den gamle samling af feltflasker på Tøjhuset – Københavns Arsenals prøvesamling”