“Meddelelser fra Krigsarkiverne”

Sad lige og søgte lidt i Google Books og jeg konstaterede at New York Public Library ligger inde med en række bøger udgivet af Generalstaben i slutningen af 1800tallet. Og de bøger er blevet skannet.
Links kan findes [HER]

“Meddelelser fra Krigsarkiverne” er titlen på et 9-binds værk der blev udgivet i 1883-1902 af Generalstaben.
Det er en kildesamling med skriftlige kilder fra krigsarkiverne og dækker perioden fra 1794 og frem til 1815.
New York Public Library har bind 1-4 og 7.

Her følger lige et eksempel på en tilfældig kilde jeg fandt i bind 7.
—————————

Fra Generalmajor Schulenburg til Kongen.
Wandsbeck, den 3dje Juni 1813.

Ved min Ankomst hertil har jeg fundet, at saa vel Officererne som Mandskabet ved Armedivisionen ere udsatte for trykkende Mangel
paa alt saa vel til Beklædning som til Bespisning, og at Officererne i
Ordets egentligste Forstand meget ofte sulte, fordi de ikke faa Naturalforplejning eller Bespisning af Værterne som Soldaterne.

Aarsagen hertil er Sedlernes Uanvendelighed her i Holsten, hvor imellem Mand og Mand intet sæges eller kjøbes uden for Betaling i rent Sølv. I Danmark haves intet Sølv, og netop derved nådes en hver til at tage imod Sedler, om end disse slet ingen Værdi have udenfor; men derimod i Holsten er Overflødighed af Sølv, og derfor tager ingen mod Sedler, og under ingen Betingelse gives Sølv, naar man vil vexle Sedler. Derved opstaar, at enhver, som faar Sedler i Lønning, staar sig slettere her i Holsten end i Danmark, hvor dog kan faas Levnedsmidler og Varer for Sedler. De Tospeciessedler, som udbetales her, gjælder kun 20 Skilling lybsk eller 2 Mk. og 8 Sk. Rigsbankpenge i Skillemønt, omendskjønt de skulde gjælde 2 Rdlr. 3 Mk. Rigsbankpenge.
Derover ere Officererne i en trykkende Mangel, og jeg anser det for min allerunderdanigste Pligt, at ansøge Deres Majestæt om, at Armé divisionen maa erholde Felttillæg og Rationer. Der er til-Uge truffen en Indretning her, at enkelte Kompagnier faa Felttillæg medens andre, som kantonnere her, ikke erholde det; hvilket er sket red allemaadigst Bevilling paa specielle Forestillinger fra Divisionen.
Men da der derved foraarsages Mismod hos de mindre begunstigede, saa vover jeg lige alleranderdanigst at ansøge Deres Majestæt om, at alle til den bevægelige Arme division henhørende Tropper maa sættes paa en og samme Oageringsfod, og ber jeg alleranderdanigst bemærke, at, fordi Indvaaneme i Hertugdømmerne have Sølv og ikkun tage imod Sølv, de Militære derimod blot have Sedler og Kobbermønt, som Indvaaneme ikke tage, uden naar de kjøbe dem for Spotpris for dermed at betale Skatter, saa ere de Militære her meget værre farne end i Danmark, hvor de faa saa mange flere Sedler i Forhold til disses Værds Afkagelse, og kunne ogsaa blive af med dem, fordi ingen Indvaaner har Sølv i daglig Handel og Vandel. Deres Majestæt vilde allernaadigst tillade mig at fremføre et Exempel til Oplysning.
En Officer, som i Danmark har maanedlig 13 Rigsbankdaler, har efter Kursen
78 Rdl. dansk Kurant maanedlig. Han kan betale sine Fornødenheder, fordi enhver tager imod hans Sedler,, om han end maa indskrænke sig. En Officer i Hertugdømmerne, som har 13 Rigsbankdaler. maanedlig, erholder 5 1/5 Tospeciessedler; hver af disse maa han omvexle, og lykkes det ham, da faar han dog kun 20 Skilling lybsk i Sølv-skillinger for hver Seddel. Altsaa har han kun 2 Mk. 8 Sk. i Sølv maanedlig at leve af og klæde sig for. Dette er umuligt for ham.
I Hertugdømmerne er Sølv i Mængde og validerer alene. Hvis Sedlerne ganske ophævedes, saa bleve alle Skatter indbetalte i Sølv i Stedet for som DU i Sedler, og Gageringen her kunde da ske i Sølv. Men fordi alt er dyrt her efter Sølvværdien, vilde dog Forhøjelse for de ommarcherende Tropper være nødvendig, da man vel i Garnisoner og stadigt liggende kan indrette og beregne sine Udgifter, men ingenlunde aaaledes paa en Marche, hvor desuden Klæder og Fødtøj slides mere og Fortæringen er dyrere. Hvilket saaledes allerunderdanigst indstilles til Deres Majestæt allerhøjeste Naade. En Forestilling om samme Gjenstand fra Oberst Gastonier har jeg den Ære allerunderdanigst at vedlægge.

Schulenburg.
————————–

Vi kan konstatere at det er dyrt at bo i Hertugdømmerne… og vi har en kilde på at de fik udbetalt deres løn i pengesedler og ikke i sølvmønter.