With Zeal and with Bayonets only

Ser man film som The patriot, Barry Lyndon og The last of the Mohicans eller Sharps TVserien så får man et ret klart billede af britiske red coats.

Soldater uden initiativ som marchere skulder ved skulder og kun på ordre gøre noget. Og når deres officerer så bliver dræbt, så bliver de handlingslammet og passive.
Det er måske ikke helt forkert når vi snakker 7 årskrigen i Europa, men når vi kigger til Nordamerika er situationen en anden.

Matthew H. Spring tager i Bogen With Zeal and With Bayonets Only: The British Army on Campaign in North America, 1775-1783 på fin vis livtag med denne ide.

Han gennemgår hvordan reglementerne ganske rigtigt var baseret på tætsluttet formationer i 3 gelleder. Dette var den fortrukne formation på de europæiske slagmarker, for at sikre ildkraft, masse og modstandskraft bla. imod rytteri.

Men i Nordamerika gjorde en kombination af terræn, små hære, dårligt trænet fjender og fraværet af rytteri at “extented order” i to gelleder reelt den primære formation for det britiske infanteri.

Dette er en “must have” bog hvis man har interesse i den amerikanske uafhængigheds krig eller bare udviklingen i infanteritaktik generelt.
7 årskrigen (the french and indian war) og uafhængighedskrigen er i min optik helt centrale for udviklingen af let infanteri, ikke kun i den engelske hær men også i den danske. (som jeg har skrevet om før)

Karakter – 5 Bajonetter

Dokumentar om de slesviske krige

Dokumentarer om de slesvigske krige på engelsk er utroligt sjældne, men nu har youtube kanallen Real Time History lavet en.

Jeg har fulgt deres arbejde lige siden de startede deres The Great War in real time tilbage i sommeren 2014. Efter krigen “sluttede” i 2018 fortsatte de med at dække de mange væbnet konflikter der var efter 1918, men over det sidste år har de så kastet sig over 1800tallet. Først med en serie om Franco prøjsiske krig i 1870-71 og senest omkring Napoleons angreb på Rusland i 1812.

I forbindelse med serien om 1870-71 lavede de en kort serie om hvad der skete i Europa i 1815.1879 perioden som også omtaler de slesviske4 krige, men kun kort. Den er dog stadigt meget klar et kig værd. Se den her:

Nu har de så lavet en ca. halv times film om de to slesvigske krige.

Det er en god gennemgang og en film man bør se hvis man har blot lidt interesse for de to krige.

Men den lider under at den ikke inkludere den nyeste forskning i den rolle det skandinaviske projekt spillede. Uden dette giver mange af de danske politiske beslutninger i 1863 ikke så meget mening.

Det er lidt ærgerligt, men forståligt da Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosens hovedværk “Union eller Undergang – Kampen for et forenet Skandinavien” først udkom i 2021. Og det er på dansk.

Det er i øvrigt en bog man bør læse hvis man vil forstå krigen i 1864 på det politiske niveau.

Den gamle samling af feltflasker på Tøjhuset – “Københavns Arsenals prøvesamling”

Som omtalt i sidste uge, så har vi i dag endnu en artikel forfattet af Jørgen Koefoed Larsen.

Denne gang er emnet feltflasker.

Artiklen kan hentes som [PDF] eller ses her under.


I næste uge er det planen at jeg skriver lidt om mine to besøg på historiecenteret her i sommer.

Først til 1864 dage i juni og så to uger senere et par dage som frivillig.