Men hvis man bare gerne vil have det korte svar, så spring ned til bunden.
Grunden til jeg gerne vil give den lange forklaring, er at jeg synes at nye folk skal vide hvilke muligheder der er.
Farby, Campaigners og Mainstream
Når vi kigger på ACW reenactment miljøet i USA, opdeles det typisk i disse 3 grupper efter deres autenticitet.
Farby – Dette er dem med den laveste autenticitet, hvor man bære kostumer som har ret lidt med de historiske genstande at gøre. Grejet er ofte masseproduceret i f.eks Pakistan – eller er bare noget der ligner.
Campaigners – Dette er den øverste ende af skalaen. Deres tøj er lavet af den helt rigtige uld, rigtige farve og og tykkelse, deres lædergrej er som oftest håndsyet og til deres arrangementer finder man meget få, eller ingen genstande som ikke er gode rekonstruktioner eller originale.
Mainstream – Dette er den store gruppe i midten. Grejet er ikke helt ved siden af, men ofte masseproduceret i Pakistan, nogle gange også i USA.
Hvis man ser filmen Gettysburg, så er den nok et god eksempel på den øvre del af Mainstream… tilbage da den blev produceret i start 1990’erne.
Ud over at se på om de enkelte genstande er autentiske, så er eksercits, våbenhåndtering og generel adfærd, også nogle af de steder hvor der kan være forskel fra gruppe til gruppe. Der er f.eks mainstream grupper som er rigtigt dygtige til deres eksercits og der er campaigners som er mindre dygtige.
Pris og autencitet
Der er en klar sammenhæng mellem prisen og autenciteten. En top autentisk Sack Coat (dvs en unions uniformsjakke) vil hos amerikanske Wambaugh and White koste ca. 200$ (ca. 1.400,- kr) – og det er før forsendelse, moms, gebyr for fortoldning osv.
Så man ender på omkring 2000,- kr med det hele.
(Og det er så deres billigste version)
Hos civilwarsutler i England som sælger grej produceret i Pakistan, ligger prisen for en Sack Coat på 386,- kr. og skal den være foret er prisen 450,- kr. Hertil kommer forsendelsen oven i, men vi snakker stadigt kun omkring 600,- kr.
(dvs indtil UK forlader EU ved udgangen af året…)
Forskellen er måske ikke så tydelig på disse billeder, men i sollys bliver det tydeligt at den blå farve er markant anderledes på de billige uniformer fra Pakistan end fra de dyrere fra USA.
Holdbarhed – Da jeg startede med denne hobby for godt 15 år siden, købte jeg et par bukser hjem fra USA. De har stadigt samme klare lyseblå farve.
Da jeg i 2013 skulle til at fungere som befalingsmand købte jeg et par nye bukser fra civilwarsutler med NCO striber. Ved en fejl sendte de mig to par. Det ene par tog jeg i brug og brugte i 3 eller 4 år, indtil jeg besluttede mig for at stoppe som sergent. Sideløbende har jeg siden 2014 brugt bukserne fra USA til mit danske grej.
Så der er en klar kvalitets forskel i både uldet og farvningen.
Rigtig genstand til rigtig tid?
En anden ting der skiller Campaginers ud fra de andre to grupper er, at de ofte har flere forskellige uniformer, bælter, patrontasker osv.
En soldat fra en enhed i 1861 havde som oftest andet grej end en soldat i 1865. Og uniformer og udrustning produceret af et firma var ikke nødvendigvis identiske med de tilsvarende genstande produceret af et andet firma, og desuden kunne de også ændre sig over tid. Dette er ikke kun tilfældet med unionen, og i endnu højere grad hos CSA.
Hos sydstaterne er den klassiske lysegrå uniform i uld klart overrepræsenteret.
Og uniformer i grå-blå uld, som fra 1862 var udbredt i Lee’s hær er underrepræsenteret… altså uden for Campaigner grupperne i USA.
Hos unions reenactorer ser man ofte brugen af Kepi som hovedbeklædning.
Problemet er at det slet ikke er den model hovedbeklædning som de menige soldater fik udleveret den gang. De fik den såkaldte “Forage Cap”
Min pointe er, at selv når man køber mainstream grej, kan og bør man stadigt gøre en del for at sikre sig, at det man ikke køber noget der er direkte forkert.
Og selv når vi snakker grej produceret i Pakistan kan der være en klar forskel. Jeg har på et tidspunkt fået produceret nogle middelalder “jakker” hos et firma i Pakistan. De var i god uld, god farvning og syning og forudsat at man acceptere at de er syet på maskine, så kan de fint bruges til middelaldermarkeder.
Af nysgerrighed fik jeg en US Sack Coat fra dem. Igen god syning, men kroppen var syet af 6 eller 8 stykker sådan som man ville sy et jakkesæt. Problemet her er, at den historiske Sack Coat kun var syet af fire simple stykker, så den de sendte mig havde nærmest intet med det historiske stykke tøj at gøre. (Dem fra civilwarsutler er syet af 4 stykker som de skal være)
Og ja, disse forskelle under forskellige dele af krigen, er der også i våbenhåndtering. Mange enheder skiftet historisk “Manual of Arms” (dvs hvordan man bære sit gevær, lader det m.m.) i løbet af krigen.
Det er en detaljegrad som er normal hos Campaign’erne, men som sjældent ses hos de to andre grupper. Og det synes jeg er ærgerligt, for i modsætning til grejet, så er der jo ikke nogen udgift her – blot er der behov for at man bruge lidt tid på at lære de få centrale forskelle der er.
Så hvad skal jeg gøre?
I min optik så er det lille danske miljø i den lavere ender af mainstream. Jeg er helt sikkert selv. Mit grej er produceret i Pakistan, og der er ting jeg ved som ikke er korrekte. Men omvendt er det nu heller ikke graverende og jeg har da gjort en indsat for at det er de rigtige genstande.
Så hvis man gerne vil gøre det billigt og som alle de andre, så kan man købe sine ting fra f.eks http://www.civilwarsutler.co.uk/
Jeg vil dog på det kraftigste anbefale at man lige snakker vender det med “chefen” for ens enhed, for der er genstande som er passende og genstande som ikke er det, til den specifik enhed man skal forestille at være.
Som mit eksempel med “hatten” oven for viser, så man skal sikre sig at man køber de rigtige ting.
Det er min plan at få lavet en liste over ting man bør anskaffe sig, når man skal indgå som almindelig infanterist i 15th. Wisconsin.