Reenactment af militærvæsen i 1800 tallet.
Dette indlæg bliver lidt kortere end de tidligere. Det startede med et spørgsmål på facebook om skjorter for folk i 15th Wis.
Jeg vil forslå at man bare ser denne 33 minutters film fra 11th OVC.
Men hvis man ikke har tid til det, så er her et forsøg på at opsummere indholdet.
Når vi snakker føderale soldater i felten, så har det suverænt mest normale været at bære en udleveret skjorte i uld.
De blev produceret til de 3 depoter, (New York, Philadelphia og Cincinnati) og der var 3 typer.
I del 3 vil jeg forsøge at lave en liste over de ting man over tid bør anskaffe sig hvis man er en del af 15th Wisconsin. Dvs. Listen er lavet ud fra en blanding af hvad de føderale soldater generelt ret fik udleveret og min erfaring med de arrangementer vi afholder her i Danmark.
Dvs. dette er ikke en komplet liste over hvad de historisk fik udleveret og det er en klar forskel i forhold til hvad jeg skriver i min tekst om mit danske grej, da jeg der forsøger at anskaffe alle de ting som soldaterne dengang havde og ikke blot hvad jeg lavpraktisk har brug for til f.eks Kampen om Als.
Soldaterne havde to typer af uniform. En til tjeneste under våben og en til fatigue duty. Dvs. til arbejdsbrug når de skulle lave praktisk arbejde som ikke involverede våben.
Den fine uniform bestod af en sort Hardee hat og en Frock Coat.
Arbejds uniformen af en Forage Cap og en simpel Sack Coat.
Soldaterne endte dog i stor grad med at bruge arbejdsuniformen i felten. En del af grunden var komfort, men det er en ret subjektive vurdering. Til gengælde var økonomi en meget objektiv forskel for soldaterne.
Soldaterne fik uden beregning udleveret deres uniformsgenstande fra Depotet og man forventede at en given genstand kunne holde i x antal måneder.
Når den anslåede tid var gået og genstanden var slidt ned, fik man udleveret en ny. Hvis man derimod havde ødelagt genstanden før tid, skulle man betale for en ny. Havde man til gengæld passe godt på sine ting, og ikke haft behov for at få nye, så kunne man få et tilsvarende beløbet udbetalt når ens tjenestetid var omme. (eller man af andre lovlige grunde forlod hæren. Blev man dræbt fik ens arving beløbet udbetalt sammen med evt. tilgodehavende løn.)
Det faktum at den mere komplekse Frock Coat kostede ca. det dobbelte af en Sack Coat, gjorde at soldaterne hellere ville slide den billige uniform, da det hurtigt kunne blive til en ret god løn bonus at passe godt på sine ting.
Der er dog, som i alle krige og militære organisationer, masser af undtagelse og i sidste ende var det op til den enkelte soldat eller enhed. Og som med alt andet skal man reelt se på det specifik regiment og specifikke tidspunkt for at vurdere hvad der er mest korrekt til et givent arrangement.
På Billedet herunder ser vi 7th Wisconsin en gang i Juli 1862.
Mandskabet bære alle en Hardee Hat som er foldet op på venstre side, medens de bærer en blanding af Frock Coats og Sack Coats.
Det er i øvrigt værd at bemærke at de menige bære deres våben i venstre hånd som beskrevet i Chandlers “Infantry tactics, compiled from Scott and Hardee, for the use of Wisconsin Volunteers”, der var den Drill manual der anvendtes på det tidspunkt
I teksten som udkom for 14 dage siden var mit fokus på uniformer.
Ikke fordi jeg som sådan havde taget en beslutning om det, men det var sådan jeg endte med at skrive teksten.
Så jeg tænkte at det også er relevant at kigge lidt på genstande som ikke er af stof. Specifikt spise grej og feltflaske.
(skydevåben og bajonetter må blive en anden god gang
Militært spisegrej (og unionens feltflasker) var typisk af tin i 1860erne. Det er også en mulighed for os i dag, men vi har også mulighed for at få tingene i rustfrit stål.
I modsætning til når vi taler tøj og læder udrustning, hvor der kan være stor forskel på hvor man køber sit grej, så er der ikke rigtig nogen prisforskel mellem spisegrej af tin eller rustfrit stål.
(Hos https://www.civilwarsutler.co.uk/ er prisen på en kop f.eks den samme i de to materialer)
Der er slet ingen tvivl om at rustfrit stål ikke er autentisk og man kan se forskel på de to materialer, ikke mindst når genstanden har været i brug længe. Udfordringen med tin er at det kan ruste og derfor kræver mere vedligehold.
Jeg så gerne at vi blev enige om at vores tallerkener og kopper m.m. skal være i tin. Den vedligeholdelse der er, kommer jo ved at man renser sine ting når man kommer hjem. Noget jeg naturligt går ud fra at man bare gør.
Det vil jo nok kræve at en af os (inkl. jeg selv) skal ud og købe nye ting, men det ville øge vores autenticitet. Og spisegrej er nu ikke nogen stor investering.
(I modsætning til uniformer)
Når vi snakker feltflasker er vedligeholdelsen en noget større opgave, da man efter brug skal sikre sig at man får den tørret helt. Hvis man ikke får dette gjort begynder flasken at ruste. Dette er ikke farligt og en god tinflaske kan holde i årevis, men på et tidspunkt så går der hul på den. Så det bedste man kan gøre er af med proppen og hæng flaske op med drikketuden ned af.
Men i øvrigt synes jeg det her er ok at man bruger flasker af rustfrit stål, ikke mindst fordi det meste af flasken jo er dækket af stof.
De flasker som civilwarsutler sælger er umiddelbart dem der kommer tættest på den model der blev produceret i New York, hvor korkproppen hænger i en kæde.
Ud over denne model fra New York blev der også produceret feltflasker til arsenalerne i Philadelphia, Saint Louis og Cincinnati, hvor korkproppen blev forbundet til flasken med en stofsnor.
Når man skal købe sin feltflaske, skal man vælge hvilket farve og type stof den er dækket med. Både mørkeblå og lyseblå uld blev brugt, men langt det mest udbredte var forskellige jean-cloth overtræk i forskellige grålige farver.
Jeg vil opfordre folkene i 15th. Wisconsin til at skaffe feltflasker som er dækket af gråligt jean-cloth og sætte deres prop i en snor, frem for i en kæde.
(så hvis de købes fra civilwarsutler, så køb “confederate canteen Natural Jean” eller “Confederate Canteen Brown Jean Cover“)
