Nyt system for ansøgning af tilladelse til blankvåben

Den 1.Februar 2021 tog politiet et nyt online system i brug, til at håndtere ansøgninger om tilladelser til bl.a. blankvåben. Dvs ca. 2 uger efter at jeg sidst skulle forny min tilladelse. Denne tekst er om min erfaring med det nye system. De problemer der stadigt er og lidt forslag til ændringer.

Først lige lidt historik.

For over 10 år siden da jeg i sin tid startede med at lave levendegørelse af den amerikanske borgerkrig, gik jeg ind på våbenkontoret på Politigården her i Aalborg og snakked med dem. Jeg gjorde det klart at jeg skulle bruge tilladelse til bajonet og sabel. Og jeg fik én tilladelse som i følge dem var til alle typer af blankvåben… uden antal.

Og det er så den tilladelse der er blevet fornyet lige siden.
Nu er proceduren så på et tidspunkt blevet ændret til at man skal have én tilladelse pr våben. Og så blev jeg jo nød til at få ansøgt til både hvad jeg har og har planer om at anskaffe i fremtiden.

Min gamle “bære” tilladelse var ved at udløbe så for et par uger siden satte jeg mig ved PCen for at forny den.
Men jeg kunne ikke få lov at forny en erhverve, besidde, bære og anvendte tilladelse… kun en samler. (for 5 år siden havde en fra våbenkontoret også fat i mig pga. af dette problem.)
Så jeg ansøgte om en ny tilladelse til alle de våben jeg håber at have om et par år.(for det kunne det gamle system godt)

I går blev jeg så ringet op af en ansat på våbenkontoret. Hun kunne se at jeg havde ansøgt om en ny tilladelse i stedet for at forny den gamle. Jeg forklarede problemet.
Hun kunne også se at jeg havde omtalt mere end et våben i min ansøgning. Men systemet havde åbenbart kun gemt de første få linjer… og ikke alt hvad der stod i tekstboksen. Så vi aftale at hun gav mig tilladelse til de to våben hun kunne se omtalt og så gik jeg ind og ansøgte om resten i det nye system.

Så det er godt der er taget et nyt system i brug.

Den fysiske våbentilladelse

Kort efter vores samtale fik jeg en sms om at politiet havde send mig en ny besked i min eboks. Det var de to tilladelser. Som man så kan have på sin telefon eller printe.
De er visuelt som den jeg har der er 5 år gammel og den har en række problemer.
F.eks står der at “tilladelsen skal tilbagesendes til politiet ved fornyelse, eller hvis tilladelsen ikke benyttes.”
Som den lovlydige borger jeg er, ringede jeg til våbenkontoret og spurgte om det nu kunne passe. For det giver jo ikke mening, specielt ikke når min nye tilladelse er kommet i min eboks… der er det jo ikke en teknisk mulighed.

Og det skulle jeg som forventet ikke gøre.

Jeg skal også kontakte politiet hvis tilladelsen bliver væk. Giver igen ikke mening. Der er krav om at man har billedId på sig, så andre kan ikke misbruge den. Og bliver den væk, kan jeg jo blot printe en ny,.

Principielt er det i min optik grotesk at jeg som borger skal vurdere hvilket regler og henstillinger fra politiet jeg skal følge og at jeg bare skal ignorer andre.

Et andet problem er at tilladelsen har en fire bokse til oplysninger om våbnet.

Min gamle tilladelse til bajonet…

Skemaet er tydeligt lavet til skydevåben. Og giver ikke meget mening til blankvåben. Specielt ikke når en af de ting det gamle system bad om var klingens længde… noget der ikke fremgår at tilladelsen.

Det nye system

Det er en klar forbedring som bruger. Man skal ikke længere printe en samtykkeerklæring. Alt kan gøres med nemid. Det er nu dejligt let at ansøge om tilladelse til flere våben på en gang. Og de er tydeligt beviste om at fritidsinteresse som “rollespil” og middelaldermarkeder bruger blankvåben.

Men der er stadigt en klar mangel på sammenhæng imellem politiets behov, hvad vi skal udfylde og hvad der kommer til at stå på tilladelsen.

Pt. skal man vælge type. Her kan man bla. vælge sværd og sabel.
Hvorfor er det relevant for politiet at vide om noget er et sværd eller en sabel?

Hvilket kriterier bruger man for at afgøre om noget er et sværd eller en sabel? Moderne samleres definitioner? Den hær det producerede det?

Hvad er et sidevåben M/1854? Jeg vil kalde det et sværd, så det var det jeg valgte, men Er det britiske heavy cavalry sword et sværd eller en sabel?

Er det en fugl? Et fly? en sabel? eller et sværd?

Hvad med en Hirschfænger, kårde eller pallask med en lige klinge men god beskyttelse af hånden?

Jeg ved det ikke…

Ud over type skal man indtaste længden på bladet.

Og så kan man vælge om det skal bruges til:

  • Sport,
  • fritidsaktivitet (f.eks rollespil eller middelalder marked)
  • eller andet (f.eks loge eller for militært personale som vil bære det uden for tjenesten)

Igen, hvorfor er det vigtigt for myndighederne at vide? Og hvordan adskiller man sport fra fritidsaktivitet?
Og taget i betragtning at de “våben” de bruger til f.eks vikingekamp jo er lavet til at slå andre med, så er de hverken skarpe eller spidse og derfor ikke våben der kræver tilladelse. Så er det en underlig opdeling.

Næste problem er at når man så tager det man indtaster og ser på hvad der kommer på tilladelsen så er der ikke nogen sammenhæng.

Jeg har lige ansøgt om tilladelser til 3 sabler. De er 3 forskellige længer.
Men da længde ikke fremgår af selve tilladelsen, vil jeg modtage 3 tilladelser der alle vil være til “Blankvåben/sabel” og der vil ikke være andre oplysninger.
Men i systemet vil de vær især være tilknyttet et en sabel af en bestemt længde.

Så hvordan skal jeg holde styr på hvilket der høre til hvilket våben? Eller bliver jeg bare nød til at tage alle 3 med?
Hvordan kan en betjent der vil kontrollere mine papirer?

Opsummering

Politiet er ærlige om at systemet ikke er færdigt, så jeg har sendt mit feedback til dem i en mail. Så må vi se om de lytter til det.
På sigt vil systemet blive udvidet til også at kunne håndtere tilladelse til skydevåben man har via skytteforeninger.

Selv med de problemer jeg har omtalt, så er det nye system så meget bedre end det gamle. Og kan de få rettet det lidt til og lavet en ny version af den fysiske tilladelse, så kan det blive rigtigt godt.

Som lovlydige borgere vil vi jo gerne at det er så let som muligt at overholde dansk lov og de regler som politiet opstiller… så vi kan fokusere på vores fritidsaktiviteter.

Opdatering – Feb 2021

Så gik der igen et par måneder uden noget nyt indhold. Men der er dog sket lidt. Jeg har fået anskaffet mig lidt mere grej. Jeg fik min bedre halvdel til at tage lidt billeder af mig i mit “vintergrej” da der for ca. 2 uger siden var godt med sne. Og så er jeg startet på nyt studie / nyt arbejde.

Status på grejprojekter

Så gik der igen et par måneder uden noget nyt indhold. Men der er dog sket lidt. Jeg har fået anskaffet mig lidt mere grej, jeg fik min bedre halvdel til at tage lidt billeder af mig i mig "vintergrej" da der for ca. 2 uger siden var godt med sne. Og så er jeg startet på nyt studie / nyt arbejde.

For nydeligt fandt jeg endnu et tornyster af samme model som dem jeg allerede her 2 stk. af. Planen er at få ændret remmene og tilføjet de spænder der skal til for at hægte tornystret til bæltet, så vægten fordeles ordentligt.

Men for at gøre det skal jeg først have adgang til et originalt som Lundby museet har. Men corona forhindre det. Så det er på pause.

I efteråret fik jeg fundet en tinsmed i USA der kan lave et kogekar af den type som man brugte i en god del af 1800tallet. Men med udsigt til udgifter til julegaver m.m. så udskød jeg at bestille til efter jul. Så skal have taget mig sammen til at få et bestilt.

Fransk Kogekar M/1950 i aluminium

Det danske kogekar var en modificeret version af det man brugte i den franske hær fra Napoleonskrigene og helt op i 1950erne.
Og Firmaet det solgte mig tornystret havde også et fransk M/1950 kogekar. Det er indrømmet i aluminium, men formen er korrekt og det kostede ca. 10% af hvad det kommer til at koste at få et i tin fra USA. Så tænkte at det var ok at have et som jeg ikke er øm over.

Sælger havde også 10 remme som kostede mindre end hvad det ville koste mig at lave dem selv, så dem købte jeg også.

Og så har jeg faktisk ikke fået omtalt de to geværer jeg anskaffede tilbage i efteråret… så der er jo materiale til et indlæg.

Planer for år

Corona situationen gør jo alt usikkert.

  • Marchtur: I 15th Wisconsin har vi snakket om at gå en march her i foråret. Det er jo udendørs så det hjælper meget på Corona risikoen. Men forsamlingsforbuddet er stadigt en udfordring. Der er ikke truffet nogen beslutning, men de andre er friske på at tage en bil til f.eks. Fredericia så det bliver centralt i landet.
    Umiddelbart er min ide at gå på voldene og evt i øvelses terrænet.
    Tænker at et par stykker fra Auxiliar korpset også kunne finde på at deltage.
  • Historiske dage: Det er den 10.-11. April så jeg har min tvivl om det bliver til noget. Men hvis det gør, så skal jeg da bestemt med.
  • Kampen om Als: De har nogle gode tanker om at ændre på arrangementet. Ændringer der vil gøre arbejdsbyrden minde for dem og forhåbentligt oplevelsen for de besøgende bedre. Og give os nogle nye muligheder.
    Men ja, det afhænger jo af Coronasituationen.
  • ACW: Mon ikke vi får mulighed for en eller flere aktiviteter til efteråret.
    Til den tid burde det meste af den danske befolkning jo være blevet vaccineret.

    Astrid og jeg har snakket om at bruge noget af vores ferie på at tage til Historiecenteret og hjælpe med at lave noget formidling. Men igen lidt svært at planlægge noget pga. Corona. Men hvis ellers de har fået lov at åbne til juli, så kunne jeg/vi godt finde på det.

Hæfte med dansk 1863 eksercits

Jeg har vel lavet 90% af hæftet. Udfordringen pt. er at jeg ikke helt kan beslutte mig for i hvilket grad jeg skal inkludere noget om kamp i skyttekæde. Og hvis jeg gør, hvor meget.
En del af problemet er at de kapitler i reglementet er utroligt ukonkrete med få klare regler og nærmest ingen klare ordre. Og forfatteren forsøger at få en til at forstå de grundlæggende tanker bag og så ellers få tingene til at virke i felten.
Meget moderne, men derfor også svært at korte ned til et par sider i en bog.
Vil tro jeg ender med at beskrive proceduren for at formere en skyttekæde og inddrage den igen. Da det er noget den menige skal vide. Så må resten komme som instruktion og det er også i højere grad førerne som skal vide det.

Mit mål er at få lavet det færdigt i løbet af februar.
(Om ikke andet udnytte min vinterferie til det)

Indhold til siden

Og at hende her også gerne vil være med besværligt gøre også tingene… selv om jeg faktisk skriver dette, med hende på skødet.

Jeg har ideer til en håndful artikler. Bla:

  • Billederne af mig i sneen
  • de to “nye” geværer
  • mine Tornystre
  • Kogekar
  • Høreværn
  • Rulning af patroner

Udfordringen er at finde tiden til at skrive artiklerne. Specielt hvis de kræver noget læsning.

Nyt Studie/arbejde

Efter at havde været arbejdsløs i 3 år fik jeg nok og fik i oktober jobcenteret til at finde mig en praktikplads på et plejehjem. Min hustru arbejdede i sommeren 2019 i hjemmeplejen som ferieafløser og var rigtigt glad for det, så tænkte at jeg ville give det en chance.

Det var jeg rigtigt rigtigt glad for, så jeg er her pr. 20.januar ansat af Aalborg kommune som social og sundheds assistent elev. Det tager samlet lidt over 3 år at tage den uddannelse og jeg får voksen elevløn i hele perioden.

Så jeg har fremadrettet markant mindre tid til dagligt til mine nørdhobbyer.
Til gengælde er jeg gladere for min dagligdag… og min økonomi er bedre da jeg får ca.50% mere om måneden før skat.

ACW: Hæfter med Manual of arms

Vil du øve manual of arms, men finder det uoverskueligt at bladre i eksercerreglementerne? Så kan hæfter lavet af Amerikaneren Silas Tackitt måske hjælpe dig.

Som jeg omtalte i sidste indlæg, så blev der brugt en bunke forskellige eksercerreglementer. De indeholder alle to elementer.

  1. En manual of arms, det vi på dansk vil kalde for geværgreb og hvordan man lader sit gevær.
  2. Taktik. Ikke hvad vi i dag forstår ved ordet, men en lang række af formationer, evolutioner (hvordan man ændre fra en formation til en anden) og manøvre.

Når vi snakker taktikken er der overordnet kun to. Den vi finder i Scotts gamle bog (og hos Chandler) og så den nyere som vi har fra Hardee’s 1855 bog og den går igen i alle de andre omtalte eksercerreglementer.
Indholdet er langt hen af vejen det samme, da Hardee’s jo blot er en oversættelse af det en nyere version af det reglement Scott oversatte.

Når det kommer til Manual of arms, er der reelt en for musket og en for Rifle.
Og så Hardee’s revised som er en blanding.

Hæfter

Amerikaneren Silas Tackitt er uden tvivl en af de ledende, hvis ikke den ledende ekspert når det kommer til borgerkrigens eksercits. Han har lavet nogle hæfter med manual of arms.

De dækker de centrale dele af “Manual of arms” og han trækker på de forskellige reglementer til at dække og uddybe ting der ikke nødvendigvis er så godt beskrevet i den bog hæftet som udgangspunkt er baseret på.

De er dermed en rigtigt let måde at studere manual of arms på.

Han har lavet 5 hæfter i alt.
US – US 1861 i både en musket og i en rifle version af hæftet og Casey.
CSA – Gilhams og Hardee’s revised.

Scott (1835) – Manual of arms for muskets. Musketten holders af venstre hånd om kolben. (Scotts reglement havde dog også en manual til sergenterne hvor musketten bæres i højre hånd. Den er ikke i hæftet)

Hardee (1855)- Manual of arms for Rifles (US1861).
Den har manualen til de korte rifler. Her bæres våbnet i højre hånd hvor man har fat omkring small of the stock og hammeren.

Gilhams (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams)
Scotts Manual of arms kombineret med Hardee’s taktik.

Chandler (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams) Den har næsten manualen for musketter, men af uforklarlige grunden så stilles våbnet imellem fødderne ved ladning. (som med en rifle)
Fotografier af 7th Wisconsin taget i summeren 1862 viser den i brug, hvor sergenterne dog bære musketten i højre hånd, som beskrevet hos Scott.

US Infantry Tactics (1861) – Manual of arms for Rifles (US1861) og Manual of arms for muskets. (US1861)
Den har dem begge. Enhederne skulle bruge manual of arms efter deres bevæbning.

Hardee’s revised (1861) – Hardee’s Revised manual of arms. Her finder vi en unik manual of arms. Hardee anderkendte af nogle af grebene og dele af lade proceduren fra rifle manualen var besværlig med fuld længde musketter, så han tog elementer fra musket manualen og elementer fra riffel manualen og kombinerede dem. Resultatet er hvad jeg personligt mener er den bedste af manualerne.

Casey (1862) – Manual of arms for Rifles (Casey). Casey standardiserede tingene hos de føderale enheder og gjorde manualen for rifler til den alle brugte.