Kategori: reenactment

ACW: Hæfter med Manual of arms

Vil du øve manual of arms, men finder det uoverskueligt at bladre i eksercerreglementerne? Så kan hæfter lavet af Amerikaneren Silas Tackitt måske hjælpe dig.

Som jeg omtalte i sidste indlæg, så blev der brugt en bunke forskellige eksercerreglementer. De indeholder alle to elementer.

  1. En manual of arms, det vi på dansk vil kalde for geværgreb og hvordan man lader sit gevær.
  2. Taktik. Ikke hvad vi i dag forstår ved ordet, men en lang række af formationer, evolutioner (hvordan man ændre fra en formation til en anden) og manøvre.

Når vi snakker taktikken er der overordnet kun to. Den vi finder i Scotts gamle bog (og hos Chandler) og så den nyere som vi har fra Hardee’s 1855 bog og den går igen i alle de andre omtalte eksercerreglementer.
Indholdet er langt hen af vejen det samme, da Hardee’s jo blot er en oversættelse af det en nyere version af det reglement Scott oversatte.

Når det kommer til Manual of arms, er der reelt en for musket og en for Rifle.
Og så Hardee’s revised som er en blanding.

Hæfter

Amerikaneren Silas Tackitt er uden tvivl en af de ledende, hvis ikke den ledende ekspert når det kommer til borgerkrigens eksercits. Han har lavet nogle hæfter med manual of arms.

De dækker de centrale dele af “Manual of arms” og han trækker på de forskellige reglementer til at dække og uddybe ting der ikke nødvendigvis er så godt beskrevet i den bog hæftet som udgangspunkt er baseret på.

De er dermed en rigtigt let måde at studere manual of arms på.

Han har lavet 5 hæfter i alt.
US – US 1861 i både en musket og i en rifle version af hæftet og Casey.
CSA – Gilhams og Hardee’s revised.

Scott (1835) – Manual of arms for muskets. Musketten holders af venstre hånd om kolben. (Scotts reglement havde dog også en manual til sergenterne hvor musketten bæres i højre hånd. Den er ikke i hæftet)

Hardee (1855)- Manual of arms for Rifles (US1861).
Den har manualen til de korte rifler. Her bæres våbnet i højre hånd hvor man har fat omkring small of the stock og hammeren.

Gilhams (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams)
Scotts Manual of arms kombineret med Hardee’s taktik.

Chandler (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams) Den har næsten manualen for musketter, men af uforklarlige grunden så stilles våbnet imellem fødderne ved ladning. (som med en rifle)
Fotografier af 7th Wisconsin taget i summeren 1862 viser den i brug, hvor sergenterne dog bære musketten i højre hånd, som beskrevet hos Scott.

US Infantry Tactics (1861) – Manual of arms for Rifles (US1861) og Manual of arms for muskets. (US1861)
Den har dem begge. Enhederne skulle bruge manual of arms efter deres bevæbning.

Hardee’s revised (1861) – Hardee’s Revised manual of arms. Her finder vi en unik manual of arms. Hardee anderkendte af nogle af grebene og dele af lade proceduren fra rifle manualen var besværlig med fuld længde musketter, så han tog elementer fra musket manualen og elementer fra riffel manualen og kombinerede dem. Resultatet er hvad jeg personligt mener er den bedste af manualerne.

Casey (1862) – Manual of arms for Rifles (Casey). Casey standardiserede tingene hos de føderale enheder og gjorde manualen for rifler til den alle brugte.

ACW: Gilham’s? – Casey’s? – Hardee’s? – Scott’s?

Dette er en omskrivning af et indlæg jeg skrev på kvartermesteren.dk tilbage i november 2014.
Det er en kort redegørelse for de mange forskellige eksercerreglementer der blev brugt i forbindelse med den amerikanske borgerkrig.

Så hvis du gerne vil vide hvad der er hoved og hale i Gilhams, Casey’s, Hardee’s og Hardee’s revised, så er dette indlæg noget for dig.

Nu om dage har den danske hær sine røde reglementer, som er grundlaget for hvordan man gør tingene. Men det er desværre ikke helt så simpelt, når vi kigger på den amerikanske borgerkrig.

(I teksten bruger jeg følgende forkortelser.
SoS = School of the soldier, SoC = School of the company, SoB = School of the battalion.)

Læs videre “ACW: Gilham’s? – Casey’s? – Hardee’s? – Scott’s?”

ACW: Den rigtige “Rør !” ordre?

Når folk står i “rør” ser man ofte en stilling hvor Højre fod er trukket lidt tilbage, Geværet holdes tæt på mundingen med højre hånd og venstre hånd hviler på højre underarm.
Problemet er blot at den måde at stå på, ikke findes beskrevet i periodens amerikanske drillbooks.

Dette indlæg er til dels en oversættelse hhv. omskrivning af en artikel af Mark (Silas) Tackitt, tilpasset min opfattelse af den danske hobby.
Hans originale artikel kan findes her: http://44tennessee.tripod.com/rest.html

Hvordan den beskrevne måde at stå “rør” på er blevet udbredt i USA ved jeg ikke, og jeg vil tro den er endt hos os, i forbindelse med at flere danske ACW reenactors tog til USA i 2007, hvor jeg ved at de indgik i en enhed der brugte den. (De lærte desværre også en del andre ting der ved et nærmere gennemsyn af vores Drill Books viser sig at være problematisk).

I de amerikanske Drill Books er der faktisk hele tre forskellige “Rest”-ordre, med hver deres betydning. (Her ikke medregnet endnu én når man går med geværet i Support Arms).

Fordelen er at man dermed har tre klart defineret måder hvorpå soldaterne kan slappe, uden at man som chef bliver nødt til at sige hvad soldater må og ikke må. Og så skal de heller ikke selv vurdere situationen.

Vi gennemgår først de tre muligheder og svare så til sidst på spørgsmålet; Hvad bør vi så gøre?

Læs videre “ACW: Den rigtige “Rør !” ordre?”