Kategori: Amerikansk uafhængighedskrig

With Zeal and with Bayonets only

Ser man film som The patriot, Barry Lyndon og The last of the Mohicans eller Sharps TVserien så får man et ret klart billede af britiske red coats.

Soldater uden initiativ som marchere skulder ved skulder og kun på ordre gøre noget. Og når deres officerer så bliver dræbt, så bliver de handlingslammet og passive.
Det er måske ikke helt forkert når vi snakker 7 årskrigen i Europa, men når vi kigger til Nordamerika er situationen en anden.

Matthew H. Spring tager i Bogen With Zeal and With Bayonets Only: The British Army on Campaign in North America, 1775-1783 på fin vis livtag med denne ide.

Han gennemgår hvordan reglementerne ganske rigtigt var baseret på tætsluttet formationer i 3 gelleder. Dette var den fortrukne formation på de europæiske slagmarker, for at sikre ildkraft, masse og modstandskraft bla. imod rytteri.

Men i Nordamerika gjorde en kombination af terræn, små hære, dårligt trænet fjender og fraværet af rytteri at “extented order” i to gelleder reelt den primære formation for det britiske infanteri.

Dette er en “must have” bog hvis man har interesse i den amerikanske uafhængigheds krig eller bare udviklingen i infanteritaktik generelt.
7 årskrigen (the french and indian war) og uafhængighedskrigen er i min optik helt centrale for udviklingen af let infanteri, ikke kun i den engelske hær men også i den danske. (som jeg har skrevet om før)

Karakter – 5 Bajonetter

Ladning med påsat bajonet

Gør bajonetten en forskel for ladning af et forladegevær?

Jeg har i mange år været aktiv på forumet https://civilwartalk.com/ som generelt har en ret god debat om den amerikanske borgerkrig. Og jeg har igennem årene lært en masse via det forum, da det er andre brugere som er både dygtige og har en enorm viden og indsigt i primære kilder.

Men det kommer også løbende spørgsmål om mere basale emner. For nogle dage siden blev der spurgte til, om det gjorde nogen større forskel for ladningen af geværet om der var en påsat bajnet eller ej.

Det fik med til at iføre mig mig danske grej og øve noget eksercits. Og tage lidt film af det med min Iphone. Dette er resultatet.

Som det kan ses gør det ingen forskel for brugen af ladestokken. Det ændre dog lidt på balancepunktet, så “færdig” stillingen hvor man påsætter fænghætten er lidt mere besværlig. (Jeg fortrækker faktisk den amerikanske version, hvor våbnet holdes højere, med kolben i armhulen)

Person – Johann Ewald (1744-1813)

Dette indlæg er om en af de vigtige personer i dansk militær historie. En person som man bør kende, hvis man vil studere den danske her i 1800tallet.

Johann Ewald udgav i sin levetid en række bøger omkring brugen af jægere og let infanteri. Igennem disse og sine flittige fordrag hos hærens befalingsmænd, sikrede han at hæren var rigtigt godt med, når det gælder kamp i spredt orden.

Han forsøgte, uden held, at få indført at alle soldater skulde trænes til dette. Efter hans død gik denne udvikling i stå hos linjeinfanteriet, men hans indflydelse kan dog ses hos jægerkorpsene og de lette infanteribataljoner der blev oprettet under 3 års krigen.
Læs videre “Person – Johann Ewald (1744-1813)”