Reenactment af militærvæsen i 1800 tallet.
DKsyd har på Youtube en serie om Historien i Maleriet.
Deres beskrivelse:
Sønderborg Slot under Museum Sønderjylland er fyldt med historiske malerier. Over 5 temaudsendelser lader vi malerierne – formidlet af overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen og museumsinspektør René Rasmussen – fortælle dele af grænselandets historie.
Her er filmen om malerier af Anden Slesviske krig.
Den vare ca. 19 minutter
Den Amerikanske officer og historiker Brett Gibbons har for nogle dage siden lagt denne film op på youtube. Han bor i Californien og har på en eller anden måde skaffet en dansk Tapriffel model 1848. Og den skyder han skarpt med for første gang.
Han har masser af erfaring med den amerikanske Springfield M1861 og den engelske enfield P/1853, men en tapriffel er, som der også kommenteres i filmen, noget anderledes i hvordan den lades.
Den engelske Enfield P1853 og den amerikanske Springfield model 1861, som var de to mest brugte våben under den amerikanske borgerkrig, er såkaldte Miniégevære. Disse er opkaldt efter den franske kaptajn Claude-Étienne Minié.
Dette Projektil fungere ved at der i bunden af det er en udhulning og når krudtet går af, udvider projektilet sig selv ud i riffelgangen.
Så når man lader skal man presse projektilet i bund med et moderat press.
I 1864 var nogle danske bataljoner bevæbnet med tapriffler og andre med minié geværer.
Det dansk kalder for tapriffler kaldes på engelsk for “a Tige rifle” eller Thouvenin rifle. Og blev indført i den franske hær i midt 1840erne og i den danske hær i 1848. De er med andre ord en forløber for Miniégeværet.
De bruger et system opfundet af en frank kaptajn ved navn Louis-Etienne de Thouvenin. I bunden af løbet indsatte man en stål spids, eller tap som projektilet blev banked ned imod under ladningen. Dette fik projektilet til at udvide sig ud i riffelgangen. Dette krævede 3 hårde stød med ladestokken, så en noget anden måde at lade på.
Som omtalt i del 1, så skal vi passe på med at stole 100% på malerier, selv når maleren selv har deltaget i de begivenheder der vises.
På Rosenstrands maleri ser vi en Commandersergent og da jeg har været ved at sætte netop denne rang på min uniform, har jeg været ved at se på hvordan den skal være og jeg synes ikke at det vi ser på maleriet stemmer overens med hvad jeg finder på fotografier fra 1864.
Her er et Studiefoto af en Commandersergent. (Dog vist taget i 1865)
Men vinkerne er “blødere” og sidder længere nede på armen.
