Grej til ACW – Del 2: Spisegrej

I teksten som udkom for 14 dage siden var mit fokus på uniformer.
Ikke fordi jeg som sådan havde taget en beslutning om det, men det var sådan jeg endte med at skrive teksten.
Så jeg tænkte at det også er relevant at kigge lidt på genstande som ikke er af stof. Specifikt spise grej og feltflaske.
(skydevåben og bajonetter må blive en anden god gang

Tin eller rustfrit stål?

Militært spisegrej (og unionens feltflasker) var typisk af tin i 1860erne. Det er også en mulighed for os i dag, men vi har også mulighed for at få tingene i rustfrit stål.

I modsætning til når vi taler tøj og læder udrustning, hvor der kan være stor forskel på hvor man køber sit grej, så er der ikke rigtig nogen prisforskel mellem spisegrej af tin eller rustfrit stål.
(Hos https://www.civilwarsutler.co.uk/ er prisen på en kop f.eks den samme i de to materialer)

Der er slet ingen tvivl om at rustfrit stål ikke er autentisk og man kan se forskel på de to materialer, ikke mindst når genstanden har været i brug længe. Udfordringen med tin er at det kan ruste og derfor kræver mere vedligehold.

Jeg så gerne at vi blev enige om at vores tallerkener og kopper m.m. skal være i tin. Den vedligeholdelse der er, kommer jo ved at man renser sine ting når man kommer hjem. Noget jeg naturligt går ud fra at man bare gør.

Det vil jo nok kræve at en af os (inkl. jeg selv) skal ud og købe nye ting, men det ville øge vores autenticitet. Og spisegrej er nu ikke nogen stor investering.
(I modsætning til uniformer)

Feltflasker

Når vi snakker feltflasker er vedligeholdelsen en noget større opgave, da man efter brug skal sikre sig at man får den tørret helt. Hvis man ikke får dette gjort begynder flasken at ruste. Dette er ikke farligt og en god tinflaske kan holde i årevis, men på et tidspunkt så går der hul på den. Så det bedste man kan gøre er af med proppen og hæng flaske op med drikketuden ned af.
Men i øvrigt synes jeg det her er ok at man bruger flasker af rustfrit stål, ikke mindst fordi det meste af flasken jo er dækket af stof.

De flasker som civilwarsutler sælger er umiddelbart dem der kommer tættest på den model der blev produceret i New York, hvor korkproppen hænger i en kæde.
Ud over denne model fra New York blev der også produceret feltflasker til arsenalerne i Philadelphia, Saint Louis og Cincinnati, hvor korkproppen blev forbundet til flasken med en stofsnor.

Når man skal købe sin feltflaske, skal man vælge hvilket farve og type stof den er dækket med. Både mørkeblå og lyseblå uld blev brugt, men langt det mest udbredte var forskellige jean-cloth overtræk i forskellige grålige farver.
Jeg vil opfordre folkene i 15th. Wisconsin til at skaffe feltflasker som er dækket af gråligt jean-cloth og sætte deres prop i en snor, frem for i en kæde.
(så hvis de købes fra civilwarsutler, så køb “confederate canteen Natural Jean” eller “Confederate Canteen Brown Jean Cover“)

Her over er et billede af en høj autentisk Cincinnati flaske fra Wambaugh, Whtie and Company.
Læs videre “Grej til ACW – Del 2: Spisegrej”

Grej til ACW – Del 1: Kvalitet og Autenticitet

Vi har i 15th Wisconsin fået et par nye medlemmer og i den forbindelse er spørgsmålene “hvad skal jeg have a grej”og “hvor skal jeg købe det” naturligvis dukket op.

Det andet spørgsmål kan selvfølgeligt besvares med et link til en butik, men jeg synes sådan set at spørgsmålet er ret komplekst, da der er ret stor forskel i autentiteten af grej fra forskellige producenter og der er en klar sammenhæng imellem pris og autenticitet.

Men hvis man bare gerne vil have det korte svar, så spring ned til bunden.

Grunden til jeg gerne vil give den lange forklaring, er at jeg synes at nye folk skal vide hvilke muligheder der er.

Farby, Campaigners og Mainstream

Når vi kigger på ACW reenactment miljøet i USA, opdeles det typisk i disse 3 grupper efter deres autenticitet.

Farby – Dette er dem med den laveste autenticitet, hvor man bære kostumer som har ret lidt med de historiske genstande at gøre. Grejet er ofte masseproduceret i f.eks Pakistan – eller er bare noget der ligner.

Campaigners – Dette er den øverste ende af skalaen. Deres tøj er lavet af den helt rigtige uld, rigtige farve og og tykkelse, deres lædergrej er som oftest håndsyet og til deres arrangementer finder man meget få, eller ingen genstande som ikke er gode rekonstruktioner eller originale.

Mainstream – Dette er den store gruppe i midten. Grejet er ikke helt ved siden af, men ofte masseproduceret i Pakistan, nogle gange også i USA.

Hvis man ser filmen Gettysburg, så er den nok et god eksempel på den øvre del af Mainstream… tilbage da den blev produceret i start 1990’erne.

Ud over at se på om de enkelte genstande er autentiske, så er eksercits, våbenhåndtering og generel adfærd, også nogle af de steder hvor der kan være forskel fra gruppe til gruppe. Der er f.eks mainstream grupper som er rigtigt dygtige til deres eksercits og der er campaigners som er mindre dygtige.

Pris og autencitet

Der er en klar sammenhæng mellem prisen og autenciteten. En top autentisk Sack Coat (dvs en unions uniformsjakke) vil hos amerikanske Wambaugh and White koste ca. 200$ (ca. 1.400,- kr) – og det er før forsendelse, moms, gebyr for fortoldning osv.
Så man ender på omkring 2000,- kr med det hele.
(Og det er så deres billigste version)

Wambaugh and White – Museum Grade US Fatigue Blouse
Læs videre “Grej til ACW – Del 1: Kvalitet og Autenticitet”

The Danish Exchange at “The War Museum” in Copenhagen.

The danish military have always had an obvious interest in how other armies where doing things. In 1852 the Danish government showed interest in doing an exchange of uniforms and equipment with the US army. For some reason it took a few years before it happened, but in February 1858 the Washington Arsenal collected a full set of infantry and a full set of cavalry equipment. (but no weapons) It all arrived in Copenhagen in July 1858 and the items are today part of the permanent exhibition at the War museum in Copenhagen. (earlier called “tøjhusemuseet”)

Denmark supposedly send two similar sets to the US, but none know how or when they where lost. What make the items unique is the fact that they are all taken from the arsenal at one point in time and an example of how a US soldier would be uniformed and equip in 1858 (if he was issued all the newest stuff). One thing that is missing is “the raincoat”. It fell apart when it was taken out of storage back in 2012.

Back in November 2013 I took some photos of the items with an old digital camera. And the photos have gotten some attention from american reenactores.
(Since I started tracking traffic on this site earlier this year, about 2/3 of all views are from the US looking at the page with the photos.
Found here: https://musket.dk/acw/us-uniformer-paa-toejhuset/ now with both sets of photos)

As part of my summer holiday with my wife we visited the museum earlier this month. And I tried to take some new photos with my iPhone. But unfortunately the light from the windows result in a lot of reflection. And this was not as big an issue with the original photes since they where taken on a rainy November afternoon. Not on a sunny July day.
But I thought I share them anyway belowe.

Læs videre “The Danish Exchange at “The War Museum” in Copenhagen.”