Besvær
Da det var via Lauritz.com auktionshuset i Herlev jeg købte det, havde jeg lidt en udfordring med at få det hentet. (at tage en dagtur til københavn ville være en del billigere end at få det sendt med fragtmand og dette var min backupplan.)
Heldigvis viste det sig at en af mine kammerater underviser på det lokale Gymnasium, kun 2 km der fra, så han kunne fint smutte omkring og hente det.
Det var en noget besværlig process da de både skulle have kopier at mit billed ID, og blankvåben tilladelse og an skulle medbringe det samme og en fuldmagt.
Men det lykkedes og et par måneder senere fik jeg det af ham til historiske dage.
Dets brug i 1864.
Under 3årskrigen var de almindelige danske infanterister udrustet med en infanterisabel. (model 1834 eller 1838)
Dette er tydeligt et våben designet til brug i kamp.
I 1853 besluttede hæren at danne sig et overblik over hvad man havde af blank våben, både i aktiv brug med også på arsenalerne. For efter krigen havde man overtaget oprørenes lagre. Og i januar begyndte man en optælling fordelt på 15 typer sidevåben for fodfolk.
Af de gamle typer af danske infanteri sabler havde man i alt 14.888 stk.
(nr. 3, 5 og 6 i optællingen) Man havde også 2.314 stk Preussisk infanterisabel (nr. 7) og hele 25.860 stk “Tysk” Hirshfænger. (nr. 12).
Det endte med at nr. 12 blev indført som “Sidevåben for fodfolket m/1854”. (Nr. 7 blev givet til Livgarden og er den gardersabel de stadigt bruger til vagtkompagniet.)
Linjen, dvs de soldater der var inde og aftjene deres værnepligt, fik dem udleveret og enhederne havde nok på lager til at man kunne bringe bataljonen om på den fulde krigsstyrke på 800 menige og underkorporaler.
Imodsætning til de ældre sabler, har dette våben en kort lige enægget klinge.
Nu er min erfaring med blankvåben ikke specielt stor, men det er i min optik et dårligt våben som er for kort og spids tungt. Og det er da heller ikke tiltænkt som våben, men som værktøj.
“Udtog af Reglementer og Befalinger for de danske Infanteri-Exerceerskoler”(1855) side 146.
Sp. Hvorfor er Infanteristen bevæbnet med sabel?
Sv. For at han hurtigt ved Hjælp deraf kan komme igennem levende Hegn og Buskads, samt hvor han bliver commanderet til at bygge Hytter, forfærdige Skansekurve, hente Brændsel, m.m. da at han bruge den som Faskinkniv.”
I en anden bog fra 1850erne står der at man ikke må undervise soldaterne i at slås med den, da de ikke skal miste tilliden til bajonetten.
Det giver i min optik iøvrigt god mening at udlevere et værktøj som dette.
I Holsten og Slesvig var de enkelte marker normalt omgivet med levnede hegn, som kan sammenlignes med hvad evt. læsere kender fra Normandiet og kampene der i 1944. Så det virkede som en god ide at sikre at alle soldater havde mulighed for at lave åbninger i de levende hegn.
Krigsreserven ville så bruge de ældre modeller: garder sabel M/1753, Infanterisabel M/1834 og infanteri sabel M/1838. De 3 er meget lig hinanden, og på fotografier af f.eks 3. regiment ser man flere soldater med dem… men det er ikke til at se hvilket model der præcist er.
For mere om sidevåbnet kan jeg anbefale “Tøjhusets bog om 1864”.
Tanker bag købet
Der er et par firmaer der har samme våben til salg til en fast pris og der er et par stykker som man har kunnet købe via gul og gratis, så de er ikke svære at finde.
Jeg havde dog nogle overvejelser over hvad jeg skulle gå efter. Skulle jeg gå efter en der var i god stand og derfor dyr? eller acceptere en dårlig?
Jeg ville under alleomstændigheder forsøge at finde en med skede, så jeg ikke skule til at skaffe messingdelene og sy en.
Da vi jo ikke bruger sidevåben til kamp så havde jeg reelt to muligheder.
1. Finde en billig som bare skulle være i sin skede og se korrekt ud. Her overvejede jeg kortvarigt at købe en meget billig fransk M/1831. Den har samme skæfte, men en anden klinge. Men det ville jo ikke være tydeligt.
2. At købe en der var i god nok stand til at jeg kan tillade mig at bruge den som værktøj. Og det var den løsning jeg endte med. At få en i god stand, men ikke sådan man tænker at det er synd at bruge den.
Bør man bruge originale genstande?
Grunden til at jeg mener at det er ok at bruge et 170+ år gammelt våben på denne måde, er at den er i god nok stand til at kunne håndtere det. Og at der ud over de 25.000+ eksemplarer den danske hær havde, også er versioner som flere andre af de forskellige tyske småstater brugte.
Der er med andre ord ret mange af dem der ude og det kan ses på at man kontinuerligt kan finde dem til salg for omkring 1300-1800kr.
Så skulle denne tage skade, så er det ikke noget større tab for vores kollektive forståelse for historien. Og jeg mener iøvrigt at den har bedre af dette… end at hænge på en væg og ikke blive vedligeholdt.
(Sergentskolen da den lå i Sønderborg havde masser af blankvåben, brystplader og skydevåben hængende på sine vægge… som alle var helt røde af rust)
I dette tilfælde var skeden tørret ret meget ind. Men 3-4 lag læder fedt med nogle dages mellemrum hjalp gevaldigt på det… og så en gang støvle sværte.
Jeg nåede at bære det en enkelt dag på Dybbøl den 18.April 2019 og så blev det besluttet at jeg skulle fungere som vores Commandersergent fremadrettet.
De bære en Commandersergent sabel M/1854… Hasse, vores formand har en som jeg har lånt til Kampen om Als og den anden gang vi har været samlet siden.
Da der ved optællingen i 1854 kun var 262 stk af dem, så er det ikke ligefrem en som der findes mange af. Det er dog en “tysk” fusilersabel, så mon ikke der findes en del af dem der ude der ikke har været i danske hænder?
Vil du selv anskaffe et?
- Kig på f.eks dba.dk
https://www.dba.dk/militaer-dansk-sabel-model/id-1062646230/ - http://bisgaardnielsen.dk/
De har pt. 4 stk til slag. F.eks
http://bisgaardnielsen.dk/shop/30-sabler-dolke-og-andre-blankvaaben/12248-danmark–infanterisabel-m1854-gravkors/ - Og er man medlem af våben historisk selvskab så er deres interne køb og salg også en oplagt mulighed.
Kilder:
- “Tøjhus museets bog om 1864” (1964)
- “Udtog af Reglementer og Befalinger for de danske Infanteri-Exerceerskoler”(1855)
