Dette er en omskrivning af et indlæg jeg skrev på kvartermesteren.dk tilbage i november 2014.
Det er en kort redegørelse for de mange forskellige eksercerreglementer der blev brugt i forbindelse med den amerikanske borgerkrig.
Så hvis du gerne vil vide hvad der er hoved og hale i Gilhams, Casey’s, Hardee’s og Hardee’s revised, så er dette indlæg noget for dig.
Nu om dage har den danske hær sine røde reglementer, som er grundlaget for hvordan man gør tingene. Men det er desværre ikke helt så simpelt, når vi kigger på den amerikanske borgerkrig.
(I teksten bruger jeg følgende forkortelser.
SoS = School of the soldier, SoC = School of the company, SoB = School of the battalion.)
Når folk står i “rør” ser man ofte en stilling hvor Højre fod er trukket lidt tilbage, Geværet holdes tæt på mundingen med højre hånd og venstre hånd hviler på højre underarm.
Problemet er blot at den måde at stå på, ikke findes beskrevet i periodens amerikanske drillbooks.
Dette indlæg er til dels en oversættelse hhv. omskrivning af en artikel af Mark (Silas) Tackitt, tilpasset min opfattelse af den danske hobby. Hans originale artikel kan findes her: http://44tennessee.tripod.com/rest.html
Hvordan den beskrevne måde at stå “rør” på er blevet udbredt i USA ved jeg ikke, og jeg vil tro den er endt hos os, i forbindelse med at flere danske ACW reenactors tog til USA i 2007, hvor jeg ved at de indgik i en enhed der brugte den. (De lærte desværre også en del andre ting der ved et nærmere gennemsyn af vores Drill Books viser sig at være problematisk).
I de amerikanske Drill Books er der faktisk hele tre forskellige “Rest”-ordre, med hver deres betydning. (Her ikke medregnet endnu én når man går med geværet i Support Arms).
Fordelen er at man dermed har tre klart defineret måder hvorpå soldaterne kan slappe, uden at man som chef bliver nødt til at sige hvad soldater må og ikke må. Og så skal de heller ikke selv vurdere situationen.
Vi gennemgår først de tre muligheder og svare så til sidst på spørgsmålet; Hvad bør vi så gøre?
Vi har i 15th Wisconsin fået et par nye medlemmer og i den forbindelse er spørgsmålene “hvad skal jeg have a grej”og “hvor skal jeg købe det” naturligvis dukket op.
Det andet spørgsmål kan selvfølgeligt besvares med et link til en butik, men jeg synes sådan set at spørgsmålet er ret komplekst, da der er ret stor forskel i autentiteten af grej fra forskellige producenter og der er en klar sammenhæng imellem pris og autenticitet.
Men hvis man bare gerne vil have det korte svar, så spring ned til bunden.
Grunden til jeg gerne vil give den lange forklaring, er at jeg synes at nye folk skal vide hvilke muligheder der er.
Farby, Campaigners og Mainstream
Når vi kigger på ACW reenactment miljøet i USA, opdeles det typisk i disse 3 grupper efter deres autenticitet.
Farby – Dette er dem med den laveste autenticitet, hvor man bære kostumer som har ret lidt med de historiske genstande at gøre. Grejet er ofte masseproduceret i f.eks Pakistan – eller er bare noget der ligner.
Campaigners – Dette er den øverste ende af skalaen. Deres tøj er lavet af den helt rigtige uld, rigtige farve og og tykkelse, deres lædergrej er som oftest håndsyet og til deres arrangementer finder man meget få, eller ingen genstande som ikke er gode rekonstruktioner eller originale.
Mainstream – Dette er den store gruppe i midten. Grejet er ikke helt ved siden af, men ofte masseproduceret i Pakistan, nogle gange også i USA.
Hvis man ser filmen Gettysburg, så er den nok et god eksempel på den øvre del af Mainstream… tilbage da den blev produceret i start 1990’erne.
Ud over at se på om de enkelte genstande er autentiske, så er eksercits, våbenhåndtering og generel adfærd, også nogle af de steder hvor der kan være forskel fra gruppe til gruppe. Der er f.eks mainstream grupper som er rigtigt dygtige til deres eksercits og der er campaigners som er mindre dygtige.
Pris og autencitet
Der er en klar sammenhæng mellem prisen og autenciteten. En top autentisk Sack Coat (dvs en unions uniformsjakke) vil hos amerikanske Wambaugh and White koste ca. 200$ (ca. 1.400,- kr) – og det er før forsendelse, moms, gebyr for fortoldning osv. Så man ender på omkring 2000,- kr med det hele. (Og det er så deres billigste version)