Ganske interessant og meget nørdet bog om Napoleons infanteri.
Denne bog er indrømmet ikke om den danske hær.
Men den er ganske interessant. Crowdy har
If not a field marshal’s baton, what did Napoleon’s soldiers really carry in their backpacks?
Napoleon’s Infantry Handbook is an essential reference guide, filled with fascinating detail on the training, tactics, equipment, service and administration of Napoleon’s infantry regiments.
Based on contemporary training manuals, regulations and orders, Napoleon’s Infantry Handbook details the everyday routines and practises which governed the imperial army up to the Battle of Waterloo and made it one of history’s most formidable military machines. ??Through years of research, Terry Crowdy has amassed a huge wealth of information on every aspect of the infantryman’s existence, from weapons drill and maintenance, uniform regulations, pay, diet, cooking regulations, hygiene and latrine digging, medical care, burial of the dead, how to apply for leave and so on. This remarkable book fills in the gaps left by campaign histories and even eyewitness memoirs, which often omit such details. This book doesn’t merely recount what Napoleon’s armies did, it explains how they did it. The result is a unique guide to the everyday life of Napoleon’s infantry soldiers
Hvis man har interesse i den franske hær og specielt hvis man skulle levendegøre det, så er denne bog vist et “must”.
Jeg har fået skaffet mig en kappe via en auktion på Lauritz.com. Den model kappe man brugte i 1864 var på et par punkter lidt anderledes, men det er små detaljer.
Anskaffelse:
Som nævnt fik jeg den via Laurtiz.com. Da det var deres auktionshus her i Aalborg, var det dejligt let at hente den. De havde beskrevet det som en M/1923, hvilket jeg undrede mig lidt over, da den er stemplet med 1915 og M/1923 vel burde være Khaki? Grunden til at jeg have interesse i den er at hæren nærmest brugte same model af kappe fra en gang efter den første Slesviske krig (1848-50) og indtil at hæren blev “nedlagt” i 1943.
Beskrivelse:
Kappen er en M/1910. En af forskellene fra den version der blev brugt i 1864 er at skulderstropperne er en del smaller, og med afrundet ender. En anden er at knapperne har en lidt større vinkel.
Ud over at sy påsætte to stk. 3 tal in tin på skulder stropperne, har jeg ikke tænkt mig at syg den om. Det vil være synd at ændre på den, da der ikke er så mange af dem tilbage.
Foret er gråligt og syet med en grå tråd. Ulden er til gengælde syet med brun tråd og ikke med sort som man ellers kunne forvente. Den har nogle reparationer som er syet med en ret tyk råhvid tråd. (måske vokset hørtråd, tykkelsen er i den dur)
Den ene ærme ende var der slidt hul på, så den har jeg syet sammen i hånden. Og et par andre steder var der syninger der var ved at blive løse, som jeg har strammet op med ny tråd. Det er gjort med sort tråd så det ikke er tydeligt, og det burde også gøre at det til at se hvad jeg har lavet, hvad der er lavet tideligere og hvad der er originalt.
En detalje jeg bed mærke i, er at de små knapper som bruges af skulder stropperne er syet fast med grå tråd i selve foret. Og så er for og bagstykket af ulden syet sammen omkring knappen. Dvs det var tilfældet i den ene side. I den anden er knappen syet bedre fast igennem ulden, med den omtalte kraftige råhvide tråd. De store knapper på forside at kappen er til gengælde kun syet fast igennem Ulden. Dette må jo betyde at foret, med nogle knapper og uld delen, med andre knapper er syet (delvist) vær forsig og så sat sammen.
Optimalt set får jeg en dag syet en ny der er helt korrekt i snit og lidt større da den er lige lovlig stram hvis jeg bære den over min uniform som det er meningen. Men at skaffe uld i den rette tykkelse vi ikke være let og være rigtigt dyrt. Og så skal den syes. Så jeg vil bruge denne, men uden at ændre den og passe på den.
Historien bag:
Efter jeg fik den, har jeg forhørt mig i min nørdet omgangskreds og Aleksander Haug var behjælpeligt med lidt flere oplysninger om kappen.
Kappen har været i brug hos 5 Regiment 14 Bataljon 4 Compagni Det vil sige at den har været en del af beholdning ved Falsterske Fodregiment som eksisterede fra 1747 til 1981.
I 1915 kom der en opdatering hvor kappen skulle være grå og i 1923 blev der indført en ny uniform i kahki farve. Men riges fattedes penge, så de gamle lagre forblev i brug. Resultatet af dette var at mange af de danske Jenser cyklede/kørte i krig i sorte kapper den 9.April 1940.
Tyske tropper rykker frem gennem Aabenraa om morgenen d. 9. april 1940. En dansk maskinkanon-gruppe er klar til at yde modstand mod tyskerne fremrykning.
Han lod sig hverve til den regulære hær i 1854 som 12årig. I den første del af bogen er om hans første tjeneste tid, og rejsen vestpå. Hvor han gør tjeneste som musiker på prærien. Her er det hårdt vintervejr som den største udfordring og almindelige uheld og sygdom som koster soldater livet.
I sommeren 1860 melder han sig igen til endnu 5 år i hæren og under borgerkrigen deltager han som soldat i 2nd US Infantry. På trods af sin meget unge alder bliver han sergent og i efteråret 62 bliver han flyttet fra en position som 3rd sergeant til jobbet som “brigade commissary sergeant. Han er på dette tidspunkt lige fyldt 21 år. I sommeren 1864 bliver han så ordnance sergeant.
Igennem bogen har han en masse observationer om daglige rutiner, deres udrustning m.m Han kommer også med en del om de indianere han møder og deres sprog. Og under borgerkrigen først om hans oplevelse af deres kampe, senere om de to andre “jobs” han har.
