Så gik der igen alt for lang tid…

Der er sket meget siden juli sidste år. En stor del af det har desværre været rigtigt skidt og det er i stor grad grunden til at jeg intet har fået gjort ved denne blog. Det vil blive omtalt til sidste under hjemmefronten.

Men der er da også sket en del godt og det ser ud til vi kan få en sommer uden Coronaaflysninger… og det er jo fantastisk.

Grej

Tilbage i oktober 2020 fik jeg anskaffet et dansk miniegevær som blev brugt i 1864. Kært barn har jo mange navne, men “Minieriffel af fransk model I” er hvad den model bliver kaldt i bogen “Vaabenlære for Infanteriets Underofficerer” fra 1862. “Eks fransk musket” eller “M1822/48/61” er også populære betegnelser.
Transformer” bruges også om det.

Dette våben er sammensat af dele fra 3 forskellige geværer. Dvs. det er ikke “numrenes” og var uden bajonet.
Et år senere, sidste oktober fik jeg så fat i endnu et. Ikke fordi jeg rigtigt har brug for to af dem, men dette er nummerens, med bajonet og mærkningen viser at det har tilhøret 3.regiment. Dvs. det regiment vi portrættere.

Det er min tanke at lave et indlæg om disse to geværer og modellens historie.

ACW grej

Det er planen at leve et indlæg om mine nyanskaffelser af føderalt grej, så jeg vil blot kort nævnte at det er min plan at udskifte alt mit tøj i løbet af i år. Og det når er gjort så få udskiftet alt mit lædergrej.

Bøger

Af ny bøger kan nævnes “Union eller UndergangKampen for et forenet Skandinavien” af Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosen. Den handler om forsøgene på samle Skandinavien i en samlet union i midten af 1800tallet. Jeg har siden 2014 været stor fan af Rasmus Glenthøj og det er jeg bestemt stadigt.
Jeg er stadigt i gang med at læse bogen, men de skandinaviske planer er i min optik den X faktor som i stor grad forklare mange af de handlinger fra specielt dansk side, men også svensk side som altid har undret mig.

En bog jeg købte på Historiske dage “Det ulykkelige slag – Helsingborg 1712” af Karsten Skjold Petersen var rigtigt spændende. Jeg ved ikke ret meget som Store Nordiske krig – og det jeg ved er enden om Tordenskjold eller om Poltava.(takket være youtube)
Der er en fortsættelse på vej. Den er skrevet med man mangler stadigt at få styr på finansieringen af publikationen. Dansk krigshistorie er jo desværre et så snævert emne at det kræver fondsmidler at få det udgivet.

Planer for i år

Jeg har allerede været til Historiske dage i Øksenhallerne. Det var som altid et godt arrangement og det var helt fantastisk at komme til noget igen. Men lidt underligt at det er 3 år siden man sidst har set mange af de folk man kender.

I midt juni står den på både krigshistorisk festival hvor jeg deltager som føderal soldat. Og så skal jeg være dansker i Sønderborg den sidste weekend i juni. Til hvad der i år hedder “1864 dage

Jeg glæder mig rigtigt meget til begge dele.

Og i slut august har vi året store danske acw event.

Hjemmefronten

Hen over sommeren blev vores datter Sigrid smidt rundt imellem 5-6 forskellige dagplejer og det gik kraftigt ud over hendes trivsel.
Dette forsøgte systemet så at give os ansvaret for, frem for selv at tage ansvaret for at den pasning de tilbød ikke var pædagogisk ansvarligt og vi endte med at bruge september og en del af oktober på at slås med kommunen om dette.

Det resulterede i at jeg blev sygemeldt med stress, vi tog Sigrid ud af dagplejen og jeg endte med at få min elevaftale opsagt og jeg hjemmepassede hende hele efteråret.
I midt oktober fik Astrid så tilbudt job, i Landbrugsstyrelsen i København.
Efter en rigtigt god kommunalvalgkamp (hvor hun fik 822 stemmer, hvilket er rigtigt rigtigt flot) startede hun der den 1.december. Da det er svært at møde ind på kontoret i København når man bor i Aalborg, så flyttede vi i midt januar til Brøndbyvest.

Ja, vi bor midt i en byggeplads. Men der er fantastisk god lydisolering, så det forstyrre faktisk ikke.

Vi er faldet godt til. Sigrid er i en rigtigt god vuggestue og jeg arbejder på deltid som ufaglært på dementafsnittet på det lokale plejehjem.

Det er jeg rigtigt glad for da det er søde borgere og dejlige kollegaer. Men nok så centralt der er nok kollegaer til at vi rent faktisk kan nå andet end den personlige pleje og drage omsorg om både den fysiske og psykologiske sundhed. Det er jo sådan det burde være alle steder… men som det jo ofte omtales i pressen, så er det ikke tilfældet.

Den store fordel ved at bo i København er at det er til lige at smutte forbi og kigge på lidt soldater eller til “Fad og foredrag” på krigsmuseet.

Kan være et billede af 3 personer, folk, der står og udendørs

På Dronningens fødselsdag var garderne i rødt.
Billedet er taget inde fra Gothersgade kaserne, hvor jeg lige var forbi Gardens historiske samling