ACW: Gilham’s? – Casey’s? – Hardee’s? – Scott’s?

Dette er en omskrivning af et indlæg jeg skrev på kvartermesteren.dk tilbage i november 2014.
Det er en kort redegørelse for de mange forskellige eksercerreglementer der blev brugt i forbindelse med den amerikanske borgerkrig.

Så hvis du gerne vil vide hvad der er hoved og hale i Gilhams, Casey’s, Hardee’s og Hardee’s revised, så er dette indlæg noget for dig.

Nu om dage har den danske hær sine røde reglementer, som er grundlaget for hvordan man gør tingene. Men det er desværre ikke helt så simpelt, når vi kigger på den amerikanske borgerkrig.

(I teksten bruger jeg følgende forkortelser.
SoS = School of the soldier, SoC = School of the company, SoB = School of the battalion.)

“Scott’s” (1835)

Infantry-Tactics; or Rules for the exercise and manæuvres of the united states’ infantry.” [LINK]

I marts 1779 blev Baron von Steuben’s såkaldte “Blue book” det officielle eksercerreglement for ”the Continental army”. Det var generelt baseret på preussisk eksercits og blev brugt af den amerikanske hær frem til krigen mod England i 1812.

General Winfield Scott havde under 1812 krigen succes med at bruge mere moderne metoder fra franskmændene. Derfor blev han efter krigen udnævnt til formand for det udvalg, der fik til opgave at opdatere hærens eksercerreglement. Det udkom i 1815 og blev revideret i 1825. I 1835 udkom en ny version, igen “skrevet”(oversat) af Scott og dette blev brugt under krigen imod Mexico.

Kendetegn:

  • Marchtempoet var langsomt, hvor common time med 90 skridt i minuttet var ret udbredt.
  • Ændring af marchkolonne til linje skete ved at man først stoppede og herefter svingede over i linje.
  • Tre geledder (ranks) var normen og skal man marchere på vej, så ændre man til kolonne ved en simpel right face.
  • Musketten blev båret i venstre hånd.
    Med indførelsen af perkussions systemet, blev der indført to forskellige ready stillinger.
  • Ved load og fix bayonets står musketten til venstre for venstre fod.

Som tiden gik viste der sig svagheder ved Scott’s system. Dette fungerede fint over for en fjende bevæbnet med upræcise glatløbet musketter, men overfor en modstander bevæbnet med rifler, gik tingene for langsomt og der var et behov for at moderniserer.

“Hardee’s” (1855)

“Rifle and Light Infantry Tactics for the exercise and manæuvres of troops when acting as light infantry or riflemen” [LINK]

Oberstløjtnant William Hardee fik denne opgave. Han løste det ved at plagiere/oversætte et franske eksercerreglement fra 1845. Han rettede blot nogle småting i forhold til amerikanske forhold.
Hans 1855 manual blev “skrevet” til brug for enheder bevæbnet med korte, to-bånd rifler og var ment til brug af riflemen og let infanteri.
Scotts eksercerreglement skulle forsat bruges af linjeinfanteriet.

Kendetegn:

  • Quick time med 110 skridt i minuttet er normen og double quick time med 165 skridt er udbredt.
  • Skiftet fra marchkolonne til linje sker nu under bevægelse og det i double quick time.
  • Når der marcheres på vej, sker det ved en dublering fra to ranks til at man efter en “right/left face” går 4 man bred.
  • Geværet bæres i højre hånd.
  • Ved load og fix bayonets, står våbnet den mellem fødderne.
  • De fleste milits enheder brugte dog stadigt lange 3 bånd musketter og havde problemer med Hardee’s Manual of Arms,  men før krigen brød ud udkom der et par forskellige bud på hvordan man kunne løste dette.

Nogle af de mindre kendte bøger vil jeg vende tilbage til senere.

“Gilham’s” (1860)

 “Manual of Instruction for the Volunteers and Militia of the Confederate States” [PDF]

I forbindelse med John Browns forsøg på at iværksætte et slaveoprør, blev Virginia’s milits udkommanderet. En episode der med al tydelighed viste, at hele militssystemet trængte til en ordentlig overhaling. Der var bla. behov for en manual for militser, som også forklarede mange af de ting, de professionelle soldater så som en selvfølge.
(f.eks. hvordan man rent praktisk får opstillet sin formation korrekt, efter højde)
Major William Gilham‘s var instruktør på Virginia Military Institute (VMI) og blev her sat til at skrive denne. Bogen var oprindeligt tiltænkt de lokale militser i hele unionen. Men med udbruddet af borgerkrigen blev den udgivet i en ny version, med et andet omslag og herefter indført som det officielle eksercerreglement i Virginia. I starten af krigen blev denne bl.a. brugt af  the Stonewall Brigade og andre Virginia regimenter, men blev dog senere skiftet ud til Hardee’s Revised. (alle manøvrerne og ordrene er de samme, men manual of arms er ikke)

Da der ikke foreligger nogen general order om dette skifte, er det svært at sige noget om hvornår en given enhed skiftede. VMI skiftede i 1863. Så reenact’er man en Virginia enhed, eller en anden enhed i Army of Northern Virginia (som ikke er fra North Carolina) så er det svært at påvise hvilken manual of arms der er den korrekte at bruge…
Men generelt blev denne brugt tideligt i krigen og Hardee’s Revised sent i krigen.

Kendetegn:

  • Manualen blander Scotts Manual of Arms med Hardee’s bevægelser.
    “Shoulder Arms” er i venstre hånd osv. menmed det hurtigere tempo osv.
  • Den har i mange tilfælde også mere grundige forklaringer. Så hvis man i en anden manual er i tvivl om noget, så kan det være nyttigt at kigge her.
  • Den har også afsnit der forklarer om administration, papirarbejde, forsyninger, militlær ret, betjening af artilleri, eksercerreglement for kavaleri osv.
    Nok det bedste værk for en civilist der er blevet valgt som officer.

“Hardee’s Revised” (1861)

“Rifle and infantry tactics, revised and improved” [LINK]

Da krigen brød ud sagde Hardee op og vendte hjem til Georgia. I foråret 1861 opdaterede han sit eksercerreglement og fik det udgivet. En grund var at han ikke havde “copyright” til sin oprindelige bog og den blev trykt og solgt både nord og syd i stor stil, uden han tjente nogen penge på det. Et andet problem var at soldaterne typisk havde lange musketter, og ikke de korte rifler som bogens manual of arms er tiltænkt. Og er man en gennemsnitlig soldat på ca. 160-165cm, så er der elementer som er mindre praktiske.

Dette er hans “COMPLETE, CORRECT and REVISED EDITION”.
De primær ændringer (I de dele som er relevante for os) er hvordan man står med musketten ved Load, Fix Bayonets og hvordan man stack arms. Dvs alle de steder hvor de lange musketter var et problem. Dette blev løst ved at man har musketten stående til venstre for venstre fod.
Manualen blev brugt i the Army of Tennessee og staten North Carolina gjorde man den til statens officielle eksercerreglement  og fik den trykt i en version specifikt til dem.
Så hvis man reenact’er en enhed i CSAs Army of Tennessee eller fra North Carolina, så er dette den korrekte manual at bruge. Og det samme for enheder i Lee’s hær sent i krigen.

Kendetegn:

  • Shoulder Arms i højre hånd.
  • Men ved Load og Fix Bayonets er geværkolben anbragt på venstre side af venstre fod. (ganske som hos Scott’s)
  • Alt andet er som i hans 1855 bog.

“U.S. Infantry Tactics” (1861)

“U.S. Infantry Tactics, for the instruction, exercise, and manæuvres of the united states infantry, including infantry of the line, light infantry and riflemen.” [LINK]

Det er ikke politisk smart at ens eksercerreglement har navnet på en fjendtlig officer. Så man genudgav ganske simpelt Hardee’s 1855 eksercerreglement med en ny forside og uden hans navn. Man valgte dog at tilføje manual of arms for musketter (som finders i Scotts og Gilhams) bagerst i school of the soldier, så enheder med glatløbet våben skulle bruge denne og kompagnier med riflet våben skullle bruge manual of arms for rifler.
Den bør bruges af alle føderale enheder (med undtagelse af Wisconsin) til arrangementer der er inspireret af slag indtil sent i efteråret 1862.

“Chandler” (1861)

“Infantry tactics, compiled from Scott and Hardee, for the use of Wisconsin Volunteers” [PDF]

Et lille eksercerreglement der blev sammensat i foråret 1861 af R. Chandler. Det er et sjovt mix af Scott og Hardee og er ikke ret lang. Det dækker kun visse dele af School of the Soldier og School of the Company. Så mange ting man ser i andre eksercerreglementer mangler. Det blev med sikkerhed brugt af 1st, 5th, 6th og 7th, Wisconsin regimenter og højest sandsynligt også 15th Wisconsin.
Selv efter indførelsen af Casey’s manual i efteråret 1862 vedblev nogle af regimenterne med at bruge dele af Chandler manual of arms igennem resten af krigen. (fix bayonets og stack arms)

Kendetegn:
De samme som hos Scott. (med et par små undtagelser)

“Casey’s” (1862)

“Infantry Tactics, for the instruction, exercise, and manæuvres of The soldier, A Company, Line of Skirmishers, Battalion, Brigade, or Corps d’armée” [PDF]

General Casey’s eksercerreglement standardiserede tingene hos unionen. Manual of Arms er fra Hardee’s 1855 og bruges af alle, uanset bevæbning. SoC og SoB er Hardee’s 1855. Den store ændring er i de dele der omhandler brigade, division og korps. (hvilket jo ikke er så relevant for os)
Den blev godkendt 11.august 1862, men så gik der noget tid før man fik trykt bøger, fordelt dem og før regimenterne i de forskellige hære fik tid til at få indlært de ting de evt. skulle ændre.
Hvornår det skete ved jeg ikke præcist, men når vi snakker Army of the Potomac må der være imellem Maryland kampagnen og Fredricksburg kampagnen i slutningen af 1862.

Kendetegn:

  • Geværet bæres i højre hånd. Ved Load og Fix Bayonets, står kolben mellem fødderne.
  • Med de få folk vi er, er stack arms eneste tydelig forskel fra Hardee’s 1855 til Casey’s

“Upton” (1868)

“A New System of Infantry Tactics Double and Single Rank, adapted to American topography and improved fire-arms” [PDF]

Efter krigen blev eksercerreglementet opdateret af General Emory Upton. Grunden til at det kan være interessant, er at han I nogle tilfælde præcisere eller uddyber ting som der var problemer med under krigen. (f.eks hvordan man udføre Left oblique fire)

Andre eksercerreglementer:

De ovennævnte eksercerreglement er dem man typisk vil se omtalt. Men der er også andre.

  • Fra 1861 har vi ”The Volunteer’s Manual” af Baxter. [PDF]
    Eksercerreglementet bruger Scott’s Manual of Arms, men som Gilham’s har den den store fordel, at den er skrevet til civilister. Den er rigtigt grundig i sine forklaringer og bruger masser af tegninger. Så hvis en bevægelse er den samme her som hos Casey’s,  er det jo helt fint at kigge her får en bedre forklaring og tegninger.
  • I 1862 udkom ”Rhymed tactics”. Det er U.S. Infantry Tactics fra 1861, som er skrevet om, så den er på vers. Virker ret tåbeligt, men måske det var lettere at huske på den måde?
  • I 1863 udkom ”Infantry Tactics for Schools” af Nathaniel Root. [PDF]
    Som der står i indledningen. ”This Manual is designed for use of teachers and scholars in public and private schools.” Den bygger på Casey’s, men er opbygget anderledes. Den behandler alt om bevægelse først, både SoS og SoC. Og først når det er på plads tilføjes våbnet. Den har endvidere den fordel at tingene forklares mere indgående og der bruges langt flere tegninger end i Casey’s.

Leave a Reply