Hans Christian Heg og 15th. Wisconsin

Så har jeg fået tid til at arbejde på siden igen og forventer at der fra i næste uge igen vil komme nyt indhold.

Men her får I lige en reklame for en (relativt) ny youtube film fra Civil war Digital Digest.

Denne gang om Hans Christian Heg, obersten for 15th. Wisconsin.

15th. Wisconsin bestod af Skandinaver (ca. 80% nordmænd) og er det regiment den danske gruppe jeg er medlem af levendegør.

15th. Wisconsin Volunteer Regiment of Infantry.

15th. Wisconsin Volunteer regiment of Infantry (15th Wisc. Vol. Inf. Regt.) gjorde tjeneste i Unionshæren under den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865). Det blev kaldt Det Skandinaviske Regiment, da stort set alle regimentets soldater kom fra Skandinavien. Hovedparten var fra Norge, men der var også soldater fra Sverige og Danmark. Det 15. havde ry for at være et disciplineret, velorganiseret og effektivt styret regiment. Regimentet havde 3 år i aktiv tjeneste, hvor de fik skabt et omdømme som tapre og standhaftige i deres kampe, særligt ved Stone River, Chickamauga, Mission Ridge, Rocky Face Ridge, Resaca og Pickett`s Mill.

Lige så imponerende, men knap så synlig var den karakterstyrke som soldaterne udviste i dagligdagen. Her måtte de tit og ofte kæmpe med dårlig eller ringe mad, slidt tøj, barske og næsten umenneskelige vilkår samt underbringelse (militært udtryk for indkvartering). Soldaterne levede under åben himmel og ofte uden telte. De deltog i dagsmarcher ofte på 30 km og altid i ulduniformer både sommer og vinter. De måtte ofte klare sig i måneder uden løn, og samtidig leve med frygten for at blive såret, invalideret eller dø. Det var en barsk hverdag, men soldaterne udviste høj moral.

Af de 906 officerer og mandskab der gjorde tjeneste i 15th Wisc. Vol. Inf. Regt., havde regimentet følgende tab: 267 blev dræbt i kamp, som følge af sår eller sygdom; 22 forsvandt; og 204 blev psykisk ukampdygtige og hjemsendt af hæren før kontrakten udløb.

Hvis man ønsker at vide mere om regimentet, vil det nok undre de fleste hvor lidt materiale der er til at finde. Problemet ligger i at soldaterne var fra Skandinavien og størstedelen af de breve, dagbøger, samt det meste af deres historie blev skrevet på norsk. Mange af disse skrifter er endnu ikke oversat til engelsk, som er det sprog der er brugt til at beskrive borgerkrigens historie. Dog har en amerikansk reenactment enhed gjort et stort arbejde i at skaffe nogle af disse dokumenter til veje og fået dem oversat (se www.15thwisconsin.com).

Det 15. infanteriregiment gennemførte sin grunduddannet i Camp Randall, Madison, Dane County, Wisconsin. Regimentet blev endelig formeret og sat til aktiv tjeneste for The United States Army d. 14. februar 1862. De forlod Wisconsin d. 2. marts 1862 og marcherede til Bird`s Point i Illinois, hvor regimentet indgik i de formerede tropper ved Island No. 10.

Camp Randel, Madison. Wisconsin

 Tegning af Camp Randell

Camp Rendell, Madison, Dane County, Wisconsin 1861 – 1864.

I perioden 2. marts – 8. april 1862 deltog regimentet i belejringen af Island no. 10. Kort efter sydstatsstyrkernes overgivelse og belejringens ophør, blev regimentet flyttet til nye kampområder i staten Tennessee.

I sommeren 1862 fulgte 15th Wisc. Vol. Inf. Regt. med i mange af de troppebevægelser som Unionen lavede i deres kampagne for at møde fjenden i slaget ved Perryville, den 8. oktober 1862. Herefter forfulgte man konfederationens tropper, der var på retræte. I midten af november 1862 nåede man frem til Nashville, Tennessee.

26. december 1862 – efteråret 1863 blev 15th Wisc. Vol. Inf. Regt. en del af Army of the Cumberland.

26. december 1862 forskyder regimentet mod Murfreesboro, Tennessee.

30. december 1862 – 01. januar 1863 deltog man i slaget ved Stones River & Murfreesboro.

1. januar – sommeren 1863 er 15th Wisc. Vol. Inf. Regt. involveret i de forskellige kampagner i det centrale Tennessee.

23. juni – 07. juli 1863 deltager regimentet under general Rosecrans i Tullahoma Campaign, samt i fremstødet ind i Northern Georgia ved Chattanooga.

19. – 20. september 1863 er man med i slaget ved Chickamauga.

25. november 1863 indsættes regimentet i det skæbnesvanger slag ved Missionary Ridge, Chattanooga, Tennessee.

5. maj 1864. efter sejren ved Chattanooga, hvor Unionen vandt Missionary Ridge blev regimentet overført til the Army of Tennessee, under general William T. Sherman.

5. maj – 08. september 1864 deltog 15th Wisc. Vol. Inf. Regt. i “the Atlanta Campaign”.

14. maj 1864 the Battle of Resaca, Georgia.

26. maj 1864 the Battle of Dalton, Georgia.

27. maj 1864 the Battle of Pickett’s Mill, Georgia.

23. juni 1864 the Battle of Kennesaw Mountain, Georgia.

22. juli 1864 the Battle of Atlanta, Georgia.

1. September 1864 the Battle of Jonesborough, Georgia.

December 1864, efter afslutningen af The Atlanta Campaign, bliver 15th Wisc. Vol. Inf. Regt. sendt tilbage til Chattanooga, hvorefter de fleste kompagnier demobiliserer og mandskabet hjemsendes da deres 3-årige kontrakt med United States Army udløb. Dog blev kompagni A og E tilbage og bevogtede stedet indtil d. 13. februar 1865, hvor også disse blev hjemsendt. En gruppe nye soldater, som var tilgået regimentet under krigen, havde ikke opfyldt deres kontrakt. De blev overført til 24. Wisconsin infanteriregiment. Da 24. blev nedlagt overføres de til 13. Wisconsin, hvorfra de ved afslutningen af krigen i sommeren 1865 endelig hjemsendes.

Leave a Reply