På Rosenstands maleri af forpostfægtningen ser vi som før omtalt en commandersergent. Rosenstand selv var en del af 20.regiments 3.kompagni og det er kompagniets commandersergent som ses på fotografiet nedenfor til venstre.
Han hed Carl Johan Conrad Daniel og blev født den 11.september 1827 i København. Fra hans strampapir kan vi læse at han den 6.juli 1838 startede som hornblæser hos 1. Jyske infanteriregiment. (I 1842 omdøbt til 7. Linie Infanteribataillon) Der var han endnu ikke fyldt 11år, noget der var ret normalt for drenge der havde tænkt sig en karriere i hæren.
Den 20.april 1842 bliver han corporal og tilgår 3.bataljon den 1.juli samme år. På dette tidspunkt er han endnu ikke fyldt 15 år.
I 1843 bliver han kompagnilære i svømning og gymnastik. Og den 9.august 1845, kort før hans 18årigs fødselsdag, forfremmes han til Foureer. Det vi i dag kalder for forsyner.
Under 3års krigen er han involveret i en lang række træfninger igennem hele krigen og den 3.august 1850 bliver han så Commandersergent. Det er ca. en måned før han fylder 23 år. Det virker for os som utroligt ungt, men han har været soldat 12 år og underofficer i de 8. Så der er tale om en ung mand med masser af både fredstids- og kamp-erfaring.
Den 1.marts samme år blev han i Vor Frelsers Kirke i Horsens gift med Ane Cathrine Petersen. De fik 6 børn.
6.Oktober 1860 blev han dannebrogsmand og da fotografiet er taget i 1860, er det jo nok denne lejlighed som skal mindes.
I forbindelse med 8.brigades modangreb den 18.april blev han såret og dør samme dag under transport til lazarettet.
Der er uenighed om hvorvidt han er begravet på Flensborg gamle kirkegård eller på Sønderborg kirkegård.
Dette indlæg er et forsøg på at gøre status over mit danske grej.
Mit (meget) langsigtet mål er at:
Have alt det grej en menig skulle have… både udleveret og ting han selv skulle skaffe.
Have der grej som en Commandersergent havde. Det er konkret sabel, stok, og en række minde ting som fløjte, skriveredskaber m.m. som ikke også er relevant for en menig. Dette er øverst på min prioritets liste.
Alle genstande skal være så tæt på de originale som muligt.
Optimalt set er alle genstande “replikaer” dvs moderne, så det ikke er en risiko for skader på originale gentande. Men det er reelt (økonomisk) umuligt når det kommer til våben. Og juridisk også noget bøvl.
Have alternative modeller af relevante genstande. F.eks den store Holstenske patrontaske, Infanterisabel M/1838 og en lyseblå kappe.
Have grej som en sergent i ingeniørrene, specifikt dem der bemandede pontonbroerne. Det er et projekt som der ikke er nogen plan for pt.
Her under er en liste over alt grej som en menig skulle have. Og kommentarer om hvad der evt. skal ændres.
Den 9.april skrev jeg et indlæg for første gang i over et år.
Min klare plan var som minimum at få skrevet et nyt indlæg en gang om ugen.
Det må jeg sige er lykkedes, over de sidste 2 måneder, er det faktisk er blevet til en god bunke indlæg.
Jeg har fået skrevet om youtube kanaler som jeg følger, om malerier som kilde, om nyt grej jeg har fået fat i, at vi er med i en TVudsendelse og en række andre indlæg.
Tillgengæld mangler jeg stadigt min planlagte artikel om Blackpowder, men den kommer jo nok på et tidspunkt.
Grej anskaffelser
Siden starten af året har jeg fået fat i: Kappe M/1910, Commandersergent sabel M/1854 og 3 Tornystre. Der ud over har jeg fået sat en bredere rem på min brødpose og rangvinkler på min uniform. (som dog ikke er helt korrekte og skal skiftet på et tidspunkt) Så det hjælper efterhånden på det.
Andet indhold
Jeg har også fået tilføjet et par bøger mere som pdf og arbejdet lidt på beskrivelserne af udrustning.
Aktiviteter
Pga. Corona har alt jo desvære været aflyst og jeg havde derfor ikke mulighed for at tage til Dybbøl, den 18.april. Men så gik jeg en 20km tur ud til Lundby og hjem igen i stedet for.
Historiecenteret har været hård ramt af ned lukningen, men er nu heldigvis åbnet igen og det er min plan at tage der ned og være frivillig i en periode i højsæsonen.
I forhold til Auxiliarkorpset så håber jeg at vi kan finde en weekend i efteråret hvor vi kan mødes og øve og hygge.
Der ud over er det vist stadigt planer om et acw arrangement i september som jeg forventer at deltage i.
Reaktioner på Indholdet
Jeg har kontakt med en brite som er stødt på hjemmesiden. Sammen med nogle kammerater er han ved at lave dansk 1864 grej. De har alle været aktive med både Napoleonskrig og 2.verdenkrig og har lavet en række mindre typiske “impressions” og nu har de så kastet sig over dette. Jeg gør selvfølgeligt hvad jeg kan for at hjælpe og har opfordret dem til at kigge over til Kampen om Als næste år.
Og i slutningen af Maj fik jeg en mail fra Jørgen Koefoed Larsen. Han er Æresmedlem i Dansk Militærhistorisk forening “Chakoten” og har været “konsulent” på bla. Bogen “Dødsfællen Dannevirke” (en bog jeg er fan af) og da Parry brødrene (Parry Miniatures) lavede deres serie af Danske soldater fra Napoleonskrigene i 28mm, så var han en af de eksperter de var i kontakt med. Så han ved uden tvivl hvad han snakker om, når det kommer til danske uniformer.
Han have nogle pæne ord at sige om min side her, svar på et par af de spørgsmål jeg har stillet omkring rang på uniformen og så noget konstruktiv kritik af mit grej. Og det er jeg rigtigt glad for. For det første fordi det er rart at vide at nogen der ude rent faktisk læser det man laver. Og så længe det gøres på en konstruktiv måde, så sætter jeg også pris på at folk fortæller mig når ting ikke er korrekte. For målet er jo at alt er så autentisk som muligt og ja, nogle gange har jeg valgt den lette løsning, men så er jeg bevist omkring det. I dette tilfælde var det en fejl jeg ikke var opmærksom på. Og hvis jeg ikke ved det, kan jeg jo ikke rette det.
Og det er siden blevet til en række mails imellem os hvor jeg har fået besvaret flere spørgsmål.
Andet nyt
Der ud over er jeg i kontakt med Brett Gibbons, der er historiker og kaptajn i den amerikanske hær’s ordnance department. Han har udgivet et par bøger om “The rifle musket” og arbejder på endnu en. Han har fået fingre i en dansk Tapriffel M/1848 som han er kommet igang med at skyde skarpt med. Hvordan den er endt i Californien kan man jo kun undre sig over. Hans to bøger har jeg lige fået hjem og når de er læst, må jeg nok hellere skrive om dem.
Hjemmefronten
For 2 måneder siden kunne Sigrid lige sidde op og at vende sig fra ryg til mave har hun kunnet længe. I løbet af april begyndte hun at bevæge sig rundt ved at trække sig frem med armene og da vi nåede min fødselsdag den 19.maj, kravlede hun flittigt rundt og var begyndt at bruge møbler til at komme op og stå. Og senest er vi gået igang med indkøring i dagplejen.