Sidst vi var samlet på historiecenteret fik vi taget en serie billeder af de forskellige geværgreb.
For vært geværgreb tog vi et billede forfra og et fra siden. Alle disse greb bruges først og fremmest når soldaterne står i tæt orden. I skyttekjæder bære soldaterne geværet som de tænker bedst.
Rør
Stilling der bruges når soldaterne skal holdes samlet, men må slappe lidt af.
Geværet ved Foden
Denne stilling er reelt blot et trin på vejen imod Geværet i Hviil. Fra Rør, vil ordren være “Deling! ret.” Og den ink. også at man kigger til højre og retter formationen af. Når den næste ordre kommer skal soldaterne selv se lige ud.
Geværet i Hviil
Dette er den stilling der bruges det meste af tiden når, soldaterne er under våben.
Geværet paa skulder
Bruges reelt kun i forbindelse med at der skal præsenteres gevær. Man går i denne stilling før og efter.
Presenter Gevær
Til Når der skal “hilses”på en overordnet. Enden en højtstående officer, medlemmer af Kongehuset og den slags.
Geværet i Høire haand.
Bruges ved lavt hængende grene, eller hvis man står med geværet ved foden, og får ordre til at bevæge sig. Og så burges det ved bajonet angreb.
Lad Geværet
Første del af ladningen af geværet.
Færdig
Også den stilling der bruges når man skal påsætte fænghætten.
An . . .
Der sigtes, hvorefter ordren “Fyr” kommer. Her forskriver reglementet at træf i målet er vigtiger end at alle skyder samtidigt.
Geværet paa Høire Skulder
Denne Geværbæring anvendes til Lettelse, naar Geværet i længere Tid er baaret i “Hviil”
Variationer af Geværet i høire haand. Reise march
Under reisemarch kan dette gøres til at aflaste soldaterne.
På et tidspunkt kunne det være fedt at lave en desideret instruktions film med de forskellige geværgreb og den grundliggende eksercits.
Men indtil da, der arbejder jeg af og til på et ca. 40 siders hæfte med et uddrag af 1863 reglementet, hvor de dele som vi primært bruger til vores events er dækket.
Tilbage i starten af 2019 fik jeg fat i et “Sidevåben for Fodfolket M/1854.”
Jeg vil her kort fortælle om bøvlet med at få fat i det, om dets brug i 1864 og mine tanker omkring anskaffelsen.
Besvær
Da det var via Lauritz.com auktionshuset i Herlev jeg købte det, havde jeg lidt en udfordring med at få det hentet. (at tage en dagtur til københavn ville være en del billigere end at få det sendt med fragtmand og dette var min backupplan.)
Heldigvis viste det sig at en af mine kammerater underviser på det lokale Gymnasium, kun 2 km der fra, så han kunne fint smutte omkring og hente det. Det var en noget besværlig process da de både skulle have kopier at mit billed ID, og blankvåben tilladelse og an skulle medbringe det samme og en fuldmagt. Men det lykkedes og et par måneder senere fik jeg det af ham til historiske dage.
Dets brug i 1864.
Under 3årskrigen var de almindelige danske infanterister udrustet med en infanterisabel. (model 1834 eller 1838)
Dette er tydeligt et våben designet til brug i kamp.
I 1853 besluttede hæren at danne sig et overblik over hvad man havde af blank våben, både i aktiv brug med også på arsenalerne. For efter krigen havde man overtaget oprørenes lagre. Og i januar begyndte man en optælling fordelt på 15 typer sidevåben for fodfolk.
Af de gamle typer af danske infanteri sabler havde man i alt 14.888 stk. (nr. 3, 5 og 6 i optællingen) Man havde også 2.314 stk Preussisk infanterisabel (nr. 7) og hele 25.860 stk “Tysk” Hirshfænger. (nr. 12).
Det endte med at nr. 12 blev indført som “Sidevåben for fodfolket m/1854”. (Nr. 7 blev givet til Livgarden og er den gardersabel de stadigt bruger til vagtkompagniet.)
Linjen, dvs de soldater der var inde og aftjene deres værnepligt, fik dem udleveret og enhederne havde nok på lager til at man kunne bringe bataljonen om på den fulde krigsstyrke på 800 menige og underkorporaler.
Imodsætning til de ældre sabler, har dette våben en kort lige enægget klinge. Nu er min erfaring med blankvåben ikke specielt stor, men det er i min optik et dårligt våben som er for kort og spids tungt. Og det er da heller ikke tiltænkt som våben, men som værktøj.
“Udtog af Reglementer og Befalinger for de danske Infanteri-Exerceerskoler”(1855) side 146.
Sp. Hvorfor er Infanteristen bevæbnet med sabel? Sv. For at han hurtigt ved Hjælp deraf kan komme igennem levende Hegn og Buskads, samt hvor han bliver commanderet til at bygge Hytter, forfærdige Skansekurve, hente Brændsel, m.m. da at han bruge den som Faskinkniv.”
I en anden bog fra 1850erne står der at man ikke må undervise soldaterne i at slås med den, da de ikke skal miste tilliden til bajonetten.
Det giver i min optik iøvrigt god mening at udlevere et værktøj som dette. I Holsten og Slesvig var de enkelte marker normalt omgivet med levnede hegn, som kan sammenlignes med hvad evt. læsere kender fra Normandiet og kampene der i 1944. Så det virkede som en god ide at sikre at alle soldater havde mulighed for at lave åbninger i de levende hegn.
Krigsreserven ville så bruge de ældre modeller: garder sabel M/1753, Infanterisabel M/1834 og infanteri sabel M/1838. De 3 er meget lig hinanden, og på fotografier af f.eks 3. regiment ser man flere soldater med dem… men det er ikke til at se hvilket model der præcist er.
For mere om sidevåbnet kan jeg anbefale “Tøjhusets bog om 1864”.
Tanker bag købet
Der er et par firmaer der har samme våben til salg til en fast pris og der er et par stykker som man har kunnet købe via gul og gratis, så de er ikke svære at finde.
Jeg havde dog nogle overvejelser over hvad jeg skulle gå efter. Skulle jeg gå efter en der var i god stand og derfor dyr? eller acceptere en dårlig?
Jeg ville under alleomstændigheder forsøge at finde en med skede, så jeg ikke skule til at skaffe messingdelene og sy en. Da vi jo ikke bruger sidevåben til kamp så havde jeg reelt to muligheder.
1. Finde en billig som bare skulle være i sin skede og se korrekt ud. Her overvejede jeg kortvarigt at købe en meget billig fransk M/1831. Den har samme skæfte, men en anden klinge. Men det ville jo ikke være tydeligt.
2. At købe en der var i god nok stand til at jeg kan tillade mig at bruge den som værktøj. Og det var den løsning jeg endte med. At få en i god stand, men ikke sådan man tænker at det er synd at bruge den.
Bliver testet i haven… der var et mindre træ der skulle fældes.
Bør man bruge originale genstande?
Grunden til at jeg mener at det er ok at bruge et 170+ år gammelt våben på denne måde, er at den er i god nok stand til at kunne håndtere det. Og at der ud over de 25.000+ eksemplarer den danske hær havde, også er versioner som flere andre af de forskellige tyske småstater brugte. Der er med andre ord ret mange af dem der ude og det kan ses på at man kontinuerligt kan finde dem til salg for omkring 1300-1800kr.
Så skulle denne tage skade, så er det ikke noget større tab for vores kollektive forståelse for historien. Og jeg mener iøvrigt at den har bedre af dette… end at hænge på en væg og ikke blive vedligeholdt. (Sergentskolen da den lå i Sønderborg havde masser af blankvåben, brystplader og skydevåben hængende på sine vægge… som alle var helt røde af rust)
I dette tilfælde var skeden tørret ret meget ind. Men 3-4 lag læder fedt med nogle dages mellemrum hjalp gevaldigt på det… og så en gang støvle sværte.
Jeg nåede at bære det en enkelt dag på Dybbøl den 18.April 2019 og så blev det besluttet at jeg skulle fungere som vores Commandersergent fremadrettet. De bære en Commandersergent sabel M/1854… Hasse, vores formand har en som jeg har lånt til Kampen om Als og den anden gang vi har været samlet siden.
Da der ved optællingen i 1854 kun var 262 stk af dem, så er det ikke ligefrem en som der findes mange af. Det er dog en “tysk” fusilersabel, så mon ikke der findes en del af dem der ude der ikke har været i danske hænder?
Gør bajonetten en forskel for ladning af et forladegevær?
Jeg har i mange år været aktiv på forumet https://civilwartalk.com/ som generelt har en ret god debat om den amerikanske borgerkrig. Og jeg har igennem årene lært en masse via det forum, da det er andre brugere som er både dygtige og har en enorm viden og indsigt i primære kilder.
Men det kommer også løbende spørgsmål om mere basale emner. For nogle dage siden blev der spurgte til, om det gjorde nogen større forskel for ladningen af geværet om der var en påsat bajnet eller ej.
Det fik med til at iføre mig mig danske grej og øve noget eksercits. Og tage lidt film af det med min Iphone. Dette er resultatet.
Som det kan ses gør det ingen forskel for brugen af ladestokken. Det ændre dog lidt på balancepunktet, så “færdig” stillingen hvor man påsætter fænghætten er lidt mere besværlig. (Jeg fortrækker faktisk den amerikanske version, hvor våbnet holdes højere, med kolben i armhulen)
