Status på grejprojekter
For nydeligt fandt jeg endnu et tornyster af samme model som dem jeg allerede her 2 stk. af. Planen er at få ændret remmene og tilføjet de spænder der skal til for at hægte tornystret til bæltet, så vægten fordeles ordentligt.
Men for at gøre det skal jeg først have adgang til et originalt som Lundby museet har. Men corona forhindre det. Så det er på pause.
I efteråret fik jeg fundet en tinsmed i USA der kan lave et kogekar af den type som man brugte i en god del af 1800tallet. Men med udsigt til udgifter til julegaver m.m. så udskød jeg at bestille til efter jul. Så skal have taget mig sammen til at få et bestilt.
Det danske kogekar var en modificeret version af det man brugte i den franske hær fra Napoleonskrigene og helt op i 1950erne.
Og Firmaet det solgte mig tornystret havde også et fransk M/1950 kogekar. Det er indrømmet i aluminium, men formen er korrekt og det kostede ca. 10% af hvad det kommer til at koste at få et i tin fra USA. Så tænkte at det var ok at have et som jeg ikke er øm over.
Sælger havde også 10 remme som kostede mindre end hvad det ville koste mig at lave dem selv, så dem købte jeg også.
Og så har jeg faktisk ikke fået omtalt de to geværer jeg anskaffede tilbage i efteråret… så der er jo materiale til et indlæg.
Planer for år
Corona situationen gør jo alt usikkert.
- Marchtur: I 15th Wisconsin har vi snakket om at gå en march her i foråret. Det er jo udendørs så det hjælper meget på Corona risikoen. Men forsamlingsforbuddet er stadigt en udfordring. Der er ikke truffet nogen beslutning, men de andre er friske på at tage en bil til f.eks. Fredericia så det bliver centralt i landet.
Umiddelbart er min ide at gå på voldene og evt i øvelses terrænet.
Tænker at et par stykker fra Auxiliar korpset også kunne finde på at deltage. - Historiske dage: Det er den 10.-11. April så jeg har min tvivl om det bliver til noget. Men hvis det gør, så skal jeg da bestemt med.
- Kampen om Als: De har nogle gode tanker om at ændre på arrangementet. Ændringer der vil gøre arbejdsbyrden minde for dem og forhåbentligt oplevelsen for de besøgende bedre. Og give os nogle nye muligheder.
Men ja, det afhænger jo af Coronasituationen. - ACW: Mon ikke vi får mulighed for en eller flere aktiviteter til efteråret.
Til den tid burde det meste af den danske befolkning jo være blevet vaccineret.
Astrid og jeg har snakket om at bruge noget af vores ferie på at tage til Historiecenteret og hjælpe med at lave noget formidling. Men igen lidt svært at planlægge noget pga. Corona. Men hvis ellers de har fået lov at åbne til juli, så kunne jeg/vi godt finde på det.
Hæfte med dansk 1863 eksercits
Jeg har vel lavet 90% af hæftet. Udfordringen pt. er at jeg ikke helt kan beslutte mig for i hvilket grad jeg skal inkludere noget om kamp i skyttekæde. Og hvis jeg gør, hvor meget.
En del af problemet er at de kapitler i reglementet er utroligt ukonkrete med få klare regler og nærmest ingen klare ordre. Og forfatteren forsøger at få en til at forstå de grundlæggende tanker bag og så ellers få tingene til at virke i felten.
Meget moderne, men derfor også svært at korte ned til et par sider i en bog.
Vil tro jeg ender med at beskrive proceduren for at formere en skyttekæde og inddrage den igen. Da det er noget den menige skal vide. Så må resten komme som instruktion og det er også i højere grad førerne som skal vide det.
Mit mål er at få lavet det færdigt i løbet af februar.
(Om ikke andet udnytte min vinterferie til det)
Indhold til siden
Jeg har ideer til en håndful artikler. Bla:
- Billederne af mig i sneen
- de to “nye” geværer
- mine Tornystre
- Kogekar
- Høreværn
- Rulning af patroner
Udfordringen er at finde tiden til at skrive artiklerne. Specielt hvis de kræver noget læsning.
Nyt Studie/arbejde
Efter at havde været arbejdsløs i 3 år fik jeg nok og fik i oktober jobcenteret til at finde mig en praktikplads på et plejehjem. Min hustru arbejdede i sommeren 2019 i hjemmeplejen som ferieafløser og var rigtigt glad for det, så tænkte at jeg ville give det en chance.
Det var jeg rigtigt rigtigt glad for, så jeg er her pr. 20.januar ansat af Aalborg kommune som social og sundheds assistent elev. Det tager samlet lidt over 3 år at tage den uddannelse og jeg får voksen elevløn i hele perioden.
Så jeg har fremadrettet markant mindre tid til dagligt til mine nørdhobbyer.
Til gengælde er jeg gladere for min dagligdag… og min økonomi er bedre da jeg får ca.50% mere om måneden før skat.