Kategori: Krige

At holde ørene varme

Den seneste tids kulde fik mig til at eksperimenterer lidt med hvordan man effektivt holder ørene varme, når nu man ikke har en hætte på jakken, eller en god strudhætte.

Hvad gjorde de i 1864?

Soldaterne havde deres udlevet kappe og de havde et sæt hvidt Dreilstøj, (arbejdstøj) som en del også har brugt som ekstra undertøj.
Men Handsker, muffediser, tørklæder m.m. var noget de selv skulle anskaffe

(Og i Nordamerika var situationen den samme. De havde en Great coat udleveret, men alt andet var deres ejet problem.)

Jeg har fundet 3 fotografier (taget i studie) af soldater som er pakket ind imod vintervejr.

Premierløjtnant F.L. Satterup.
Kompagnichef ved 5.regiment.
Sekundløjtnant J.F. Weldingh, 6.regiment.
Dateret til den 26.marts.
Korporal med en privat indkøbt brødpose og en ældre model af sabel.

Det findes nogle få fotografier fra felten imens det lå sne. Her er et af dem som er tager vest for Dybbøl ved nogle forposter. Det viser dog intet om emnet.

Og så har vi jo Rosenstands maleri.

Vilhelm Rosenstand (1838-1915), Fra forposterne, 1864, 1896

Her lader det til at de bare fryser ørene.

Mit lille eksperiment

Til eksperiment brugte jeg min kappe, min hue og et filtet tørklæde.
Jeg lagde tørklædet hen over hovedet, ned over ørene og samlede det unde hagen. Og så tog jeg min hat på. Det virkede ret godt.
Noget af baghovedet er ikke dækket, men det var ikke slemt.

Det er min vurdering at noget i denne stil godt kan virke når man er i felten.

ACW: Hæfter med Manual of arms

Vil du øve manual of arms, men finder det uoverskueligt at bladre i eksercerreglementerne? Så kan hæfter lavet af Amerikaneren Silas Tackitt måske hjælpe dig.

Som jeg omtalte i sidste indlæg, så blev der brugt en bunke forskellige eksercerreglementer. De indeholder alle to elementer.

  1. En manual of arms, det vi på dansk vil kalde for geværgreb og hvordan man lader sit gevær.
  2. Taktik. Ikke hvad vi i dag forstår ved ordet, men en lang række af formationer, evolutioner (hvordan man ændre fra en formation til en anden) og manøvre.

Når vi snakker taktikken er der overordnet kun to. Den vi finder i Scotts gamle bog (og hos Chandler) og så den nyere som vi har fra Hardee’s 1855 bog og den går igen i alle de andre omtalte eksercerreglementer.
Indholdet er langt hen af vejen det samme, da Hardee’s jo blot er en oversættelse af det en nyere version af det reglement Scott oversatte.

Når det kommer til Manual of arms, er der reelt en for musket og en for Rifle.
Og så Hardee’s revised som er en blanding.

Hæfter

Amerikaneren Silas Tackitt er uden tvivl en af de ledende, hvis ikke den ledende ekspert når det kommer til borgerkrigens eksercits. Han har lavet nogle hæfter med manual of arms.

De dækker de centrale dele af “Manual of arms” og han trækker på de forskellige reglementer til at dække og uddybe ting der ikke nødvendigvis er så godt beskrevet i den bog hæftet som udgangspunkt er baseret på.

De er dermed en rigtigt let måde at studere manual of arms på.

Han har lavet 5 hæfter i alt.
US – US 1861 i både en musket og i en rifle version af hæftet og Casey.
CSA – Gilhams og Hardee’s revised.

Scott (1835) – Manual of arms for muskets. Musketten holders af venstre hånd om kolben. (Scotts reglement havde dog også en manual til sergenterne hvor musketten bæres i højre hånd. Den er ikke i hæftet)

Hardee (1855)- Manual of arms for Rifles (US1861).
Den har manualen til de korte rifler. Her bæres våbnet i højre hånd hvor man har fat omkring small of the stock og hammeren.

Gilhams (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams)
Scotts Manual of arms kombineret med Hardee’s taktik.

Chandler (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams) Den har næsten manualen for musketter, men af uforklarlige grunden så stilles våbnet imellem fødderne ved ladning. (som med en rifle)
Fotografier af 7th Wisconsin taget i summeren 1862 viser den i brug, hvor sergenterne dog bære musketten i højre hånd, som beskrevet hos Scott.

US Infantry Tactics (1861) – Manual of arms for Rifles (US1861) og Manual of arms for muskets. (US1861)
Den har dem begge. Enhederne skulle bruge manual of arms efter deres bevæbning.

Hardee’s revised (1861) – Hardee’s Revised manual of arms. Her finder vi en unik manual of arms. Hardee anderkendte af nogle af grebene og dele af lade proceduren fra rifle manualen var besværlig med fuld længde musketter, så han tog elementer fra musket manualen og elementer fra riffel manualen og kombinerede dem. Resultatet er hvad jeg personligt mener er den bedste af manualerne.

Casey (1862) – Manual of arms for Rifles (Casey). Casey standardiserede tingene hos de føderale enheder og gjorde manualen for rifler til den alle brugte.

ACW: Gilham’s? – Casey’s? – Hardee’s? – Scott’s?

Dette er en omskrivning af et indlæg jeg skrev på kvartermesteren.dk tilbage i november 2014.
Det er en kort redegørelse for de mange forskellige eksercerreglementer der blev brugt i forbindelse med den amerikanske borgerkrig.

Så hvis du gerne vil vide hvad der er hoved og hale i Gilhams, Casey’s, Hardee’s og Hardee’s revised, så er dette indlæg noget for dig.

Nu om dage har den danske hær sine røde reglementer, som er grundlaget for hvordan man gør tingene. Men det er desværre ikke helt så simpelt, når vi kigger på den amerikanske borgerkrig.

(I teksten bruger jeg følgende forkortelser.
SoS = School of the soldier, SoC = School of the company, SoB = School of the battalion.)

Læs videre “ACW: Gilham’s? – Casey’s? – Hardee’s? – Scott’s?”