4.maj 2024

Nogle mennesker reflektere over deres liv til nytår…

Men 4.maj sidste år brokkede jeg mig over naive politikere der i 20 år har sparet på forsvaret og skrev lidt om hvad jeg selv havde gjort i forhold til vores lands sikkerhed.

Så tænker at jeg vil reflektere lidt over emnet igen i år.

Forsvaret lider stadigt under besparelser, der er ansættelsesstop mange steder og tingene er ikke blevet bedre, på trods af lovning på mange milliarder…
Det er simpelthen rystende hvordan man efter 2 års krig stadigt lider under besparelser….

Men I det mindste er der gode tanker i det nye forlig…

I løbet af det sidste år er vi flyttet tilbage til Nordjylland, jeg har fundet et nyt HJVKMP, med en KC jeg har kendt i mange år.
Og der kommer nyt grej til og der er fornuftige holdninger omkring hvad HJV kan bidrage med.

Astrid var i efteråret inde og aftjene sin værneret i 4 måneder og på trods af en noget højere alder end de andre og at hun ikke havde fri i weekenden (for det ville Sigrid og jeg jo have opmærksomhed) så kom hun igennem. Og det er jeg rigtigt stolt af.
Når vi begge to mener at det er en borgerpligt at stille til rigets forsvar, så må man også sætte handlig bag den holdning også selv om det kostede en hules masse penge og ikke vær specielt praktisk.
(Og i øvrigt mange tak til mine svigerforældre Tage og Dorte for at passe Sigrid i august og september, så jeg kunne gennemføre mn SSH uddannelse)

Men det skal være slut.

Jeg er for et par uger siden begyndt ved en fysioterapeut der er specialist i skulderproblemer og vi har en aftale der løber de næste 3 måneder. Jeg kan mærke at det gør en positiv forskel.

Og jeg har sat det mål at jeg om et år er i stand til at består forsvarets grundlæggede fysiske krav. (som de er for en med min alder)
Og det kan jeg pt. ikke.
Men det er godt med et helt konkret mål for ens træning…

Så lad os mindes besættelsen og de danskere såvel som allierede som gav deres liv for vores frihed.

Og så ellers tage den nuværende geopolitiske situation seriøst…
https://www.vistillerop.dk/

https://www.vistillerop.dk

Ugens youtube omtale – “JYF Museums”

Ugens youtbe kanal er fra “Jamestown Settlement & American Revolution Museum at Yorktown“. De har en række gode film omkring våben som blev brugt i 1600 tallet.

Bla. om luntemusketter, hjullåspistoler og snaphanen, som jeg faktisk ikke rigtigt vidste ret meget om, ud over at det var en tidelig form for flintlås.

Deres playlist for militært grej er her.

Deres film omkring de våben som de lokale Powhatan indianere er måske ikke så relevante for de folk der kunne finde på at læse denne blog, men så kan man jo springe dem over.

Det giver dog noget kontekst og f.eks hjælper med at forklare hvorfor soldater i Nordamerika der var bevæbnet med skydevåben, typisk bar rustning, når man i Europa ikke ser dette. Og hvorfor ringbrynjer var udbredte, når de i Europa var forældet i 1600tallet.

Ukraine – aktiv i HJV igen

Noget der i mange år i den grad har frustreret mig er at INGEN af partierne har taget forsvaret af Danmark seriøst. På venstrefløjen skyldes det naiv pacifisme og på dele af højrefløjen at man hellere vil have topskattelettelser. (og hos de nationalkonservative som dele af DF, NB mf. er pro russiske, lige som hos dele af enhedslisten)

Jeg har været medlem af hjemmeværnet siden 2002, men har ikke været aktiv siden jeg forlod hæren i 2008. Administrativt bøvl med at få anderkendt mine uddannelser fra hæren og at ALT fokus var på brænd og redning gjorde at jeg mistede interessen og valgte at prioritere rollespil og reenactment.

Da Putin erobrede Krimhalvøen overvejede jeg seriøst at blive aktiv i HJV igen, og snakkede da også med en af mine venner som er delingsføre om det. Men jeg kunne se at alle de øvelser hans deling skulle deltage i det næste år, lå oven i at jeg skulle ting. Så det blev ikke til noget.

I januar 2022 flyttede vi så til Brøndby og kort efter angreb Putin resten af Ukraine. Astrid tog en tur til polen med forsyninger og jeg donerede af et par omgange penge til den ukrainske krigsindsats via diverse kanaller.

Som bekendt har jeg firmaet kvartermesteren.dk – der har jeg i dag lagt en ordre hos det ukrainske firma Armstreet. De sælger bla. soveposer, som man køber, men de levere til det ukrainske militær.

De koster ca. 275kr og kan købes her:
https://armstreet.com/store/accessories/water-resistant-heavy-duty-sleeping-bag

Så hvis man vil støtte ukrainerne, på en mere direkte måde end blot at donere til en af de store organisationer, så er det en måde at gøre det på.

Hjemmeværnet anno 2022

Krigen har også fået mig til at blive aktiv i hjemmeværnet igen og jeg har fundet et godt kompagni hvor tingene er fornuftige.

Det er faktisk en helt enorm anden oplevelse at være aktiv. Der er en seriøsitet og et fokus på grundlæggende soldaterfærdigheder, som jeg ikke oplevede før i tiden. Nye uniformer, nye hjelme, og andet grej.

Og på skydebanen er tingene blevet meget anderledes efter man udskiftede det gamle SIKKAV med SIKLAND. I stedet for et større antal befalingsmænd som skulle kontrollere alt, så er det nu først og fremmest skytterne selv og deres makker som skal kontrollere sig selv og hinanden.

Dvs. langt mindre Kontrol (fra befalingsmænd) og lagt mere tillid til soldaterne.
En rigtigt god ændring… som SIKLAND bruger en del sider på at forklare baggrunden for. Men det er noget som dog kræver tilvending, for har jo været van til at når man var på skydebanen så skulle en befalingsmand konstant kontrollere ens gevær.

Selv om det er 15 år siden jeg sidst har skudt med et GV M/95 så kunne de første 10 skud dækkes af et A5 stykke papir, fra hastigt indtaget stående skydestilling. På 50m afstand. Det er ok.

Da det var vores juleskydning så skød vi også på dette julehjerte.
Igen på 50m, 10 skud fra hastigt indtaget stående, 10 fra hastigt indtaget knælende og så 10 skud fra liggende.

18 træffere i alt. Det var ok.