Historisk korrekthed kontra autenticitet.
Der er forskel på de to begreber. Filmen “Krigen” var alt andet end historisk korrekt, da de begivenheder vi ser ikke er sket.
Men den var utrolig autentisk, med massiv brug af veteraner som både statister og i talende roller. Og brug af rigtige uniformer og grej der rent faktisk har været brugt i afghanistan.
Det sikrede at soldaternes våbenhåndtering, formationer, kommunikation osv var autentisk.
Hvis man kan gøre ting historisk korrekt, så er det jo fantastisk, men autenticiteten er for mig at se vigtigere og det er det der tæller for den almindelige filmseer, som måske kender lidt til perioden. Da elementer der ikke er autentisk kan bryde stemningen.
Er mere historisk korrekthed altid bedre?
Nej, det mener jeg ikke. Nogle gange koster det penge at gøre ting mere korrekt. F.eks kan de helt korrekte knapper til en uniform koster en mindre formue som originale, eller man skal specialfremstille kopier. Og der kan man jo debattere om det er pengene værd. Eller om man kan nøjes med at bruge nogle mere generiske knapper?
Men andre gange koster det ikke noget.
Der er ikke nogen udgift ved at få ens officer i en 1864 film/TVserie, til at råbe:
“Færdig! A. . .N, Fyr!” (som er det korrekte jævnføre 1863 reglementet)
frem for: “Og læg an… og skyd”
En “ordre” som ikke er historisk korrekt og det er heller ikke autentisk, da det bryder med den måde ordre på de fleste sprog er opbygget.
Der kan dog også være tilfælde hvor det giver mening at gøre ting bevidst forkert. (uden vi er ude i klart og bevidst anakronistisk ting som “We will rock you”, i en middelalder film som A knights tale)
F.eks i 1864 TVserien er hovedpersonerne i 8.brigade, 9.regiment. 1.kompagni.
Det får vi af vide af den historiske person, sekondløjtnant Dinesen (i øvrigt Karen Blixens far) i dennes første scene.
Det historiske problemer er at man på alle deres uniformer har et 8.tal på skulderen. Dette tal er regimets nummeret. Dvs det burde være et 9 tal.
Men da man i resten af serien konsekvent omtaler 8.brigade og da det er 8.brigades modangreb vi ser i både serien og på Vilhelm Rosenstands berømte maleri, så går jeg ud fra at man bevidst har valg dette, for ikke at forvirre seerne.
Et andet typisk eksempel er at statisterne har mindre autentisk grej.
I 1864 ser man i nogle af kampscenerne at statisterne er bevæbnet med et stort antal forskellige modeller af våben.
Ink nogle som ligner legetøjsgeværer, nogle er karabiner og mange er i øvrigt baseret på engelske våben som visuelt adskiller sig fra de modeller den danske hær brugte. Men forståeligt at man ikke har haft ubegrænset mængder af “danske” geværer.
Ehrengard
Lad os starte med at slå fast at filmen ikke handler om soldater og ingen af de ting jeg nævner har nogen reel betydning for 99,9% af seerne. Men formålet med den oprindelige tekst var at komme med konstruktiv historisk feedback, så jeg kommer til at omtale bitte små detaljer og man skal være ret nørdet omkring f.eks Napoleonskrigene før man lægger mærke til de detaljer jeg nævner her under.
Den klart største “fejl” i min optik er at “Kurt”, som er officer, lignede de menige for meget.
Filmen forgår som før nævnt i et fiktivt tysk hertugdømme omkring år 1830.
(mener ikke årstallet nævnes i filmen, men et eller andet sted fremgår det… måske i romanen?) Da det er en fiktiv stat og dermed fiktiv hær, så er der selvfølgelig intet der er historisk korrekt, men vi kan helt sikkert snakke om hvorvidt noget er autentisk og i tråd med hvad diverse europæiske hære gjorde i perioden.
Statisterne som Menige soldater.
Uniformerne – var i dejligt uld og virker for mig ganske autentiske.
Der var dog forskel på hvilken farve manchetter og kraven havde. ca. halvdelen havde sort og de andre havde ikke. I mange hære har forskellige regimenter forskellige farver. Et regiment kunne f.eks have blå, et andet gul og et 3. sort.
Tilsvarende var nogle af uniformerne med “sølv” knapper og andre med messing. I nogle hære var det igen noget der varierer fra regiment til regiment. Alternativt kan det vise om en soldat er infanterist eller artillerist.
Hvis vi soldaterne skal forstille at være fra samme regiment, burde disse detaljer havde været ens.
Chakoten – (hatten) burde havde haft noget udsmykning.
Det kunne f.eks være fyrstens våbenskjold. Optimalt set, et våbenskjold der også ses i andre dele af filmen, når der er scener på slottet.
Og/eller nogle farvet snore. Som igen, sammen med manchet farven kan det vise hvilket regiment soldaten tilhører.
Handsker – Vi burde ikke have båret kraftige sorte læderhandsker. De gør det nærmest umuligt at betjene et flintelåsgevær. Om vinteren har man brugt div former for muffedisser. Hvis vi snakker soldater på et slot, til f.eks en fest, så ville tynde hvide bomuldshandsker fungeret fint. Og det ser godt ud.
Fodtøj – Det kan ikke ses på overstående screenshot, men vi bar langskaftet støvler. I store træk havde menige soldater i perioden 1700-1870 båret div former for sko. Hvor de langskaftet støvler er normen hos officerer og hos rytterriet. Den danske hær er dog afvigende, når man i 1860’erne krævede at soldaterne havde to sæt fodtøj, hvoraf det ene skulle være langskaftet støvler.
(men jeg anerkender at lange støvler ser godt ud)
Udrustning – Nu ved jeg at patrontasker og bælter og brødposer var lånt af en reenactmentgruppe. Og det gør det svært at ændre på dem, uden det er aftalt.
De var klart autentiske, med for store til en del af soldaterne. (dette vender jeg tilbage til nedenfor)
Man kunne med fordel have puttet noget i brødposerne, så de ikke var tomme.
Havde vi haft autentiske feltflasker, så kunne vi drikke af dem, frem for plastikflasker. (som selvfølgeligt ikke kan ses på filmen)
I den anden scene med mange soldater i slutningen af filmen, kan jeg dog se at de menige ikke bære brødposer. Det er jo indlysende en fejl når man i den første scenen har slået fast at soldaterne i Babenhausens hær har disse.
Våben – Til formålet var legetøjsgeværer fra Denix fine og de var flintelåsgeværer som de også skal være. Dog vil jeg påpege at bajonetter skal sidde på højre side af løbet, og ikke oven på løbet. (det var her deres “props” folk havde skruet dem fast)
Den dag jeg deltog endte jeg med flytte bajonetterne på de fleste af geværerne. Jeg kunne simpelthen ikke holde mig i skindet.
Sablerne vi havde var også ganske fine og en model (gardersabel M/1854) der var ganske udbredt på dette tidspunkt. Der var dog for få, så jeg havde f.eks ikke en… men jo ikke noget man ser.
Vi havde ikke skeder til bajonetterne. Ikke alle hære havde dette, men vores bælter havde holder til bajonetskeder, så det havde været passende med skeder.
Hvordan bæres tingene – På dette tidspunkt blev bælterne båret oppe på højre med navlen. Men som det kan ses på gruppebilledet så er lædergrejet for stort til mange af de andre statister, så det hænger alt for lavt.
Det samme med patrontasker og brødposer. De skal bæres på lænden, så højt at de ikke generer ens ben når man går. Og så skal de i øvrigt bæres omme bag på kroppen, så de nærmest ikke kan ses forfra.
Eksercits og ordre – I to af de tre? scener med soldater, står de blot og holder pause så ordre og eksercits er jo irrelevant.
Men blot som et tankeeksperiment. Hvis nu i stedet for scener hvor soldaterne holder pause, vi havde haft to scener hvor Kurt var kommet ridende i spidsen for sine 8 soldater og så får øje på sin forlovede i kareten. Så ville det havde været relevant at der var styr på en række ting.
Hvordan bærer soldaterne deres geværer?
Husker Kurt at give ordre til holdt og hvis ja Hvordan?
Husker han at give ordre til at soldaterne skal tage geværet til foden?
At stille dem i rør?
At bruge moderne danske ordre, ville da nok virke. Men det ville gå ud over autenticiteten.
Den moderne “rør” stilling er bare markant anderledes end den den danske hær brugte i 1800tallet. (kig hvordan jeg står på billedet kontra en flok moderne soldater)
Skæg – Mit indtryk er at moden i starten af 1800tallet var at mænd var glatbarberet med bakkenbarter… så det ville nok have været mere autentisk hvis vi alle var blevet barberet…
Hovedpersonen Kurt
Ud fra hvad jeg har kunnet læse mig til i romanen er Kurt en ung officer, dvs nok løjtnant eller måske kaptajn? Og han er i et kavaleri regiment.
Det gør at han snarere skulle ligne en soldat fra f.eks gardehusarregimentet, frem for en infanterist. Det har dog ikke nogen betydning for historien, så at han leder infanteri er jo helt fint.
Helt overordnet lignede han os menige for meget.
Generelt var officersuniformer i første halvdel af 1800tallet anderledes end de uniformer de menige bar og deres specifikke rang blev vist på mange måder.
- For det første købte de selv uniformerne, så de var normalt lavet i bedre uld og farvningen var typisk bedre. Dvs. farven var stærkere.
- Ofte var der forskel i knapper. F.eks hvis de menige havde en række knapper, kunne de lavere officerers range have et andet antal. Og de af højere rang kunne så have to rækker.
- Ofte bar officerer en form for epauletter. Jo højere rang, jo større og vildere.
- Dertil kommer f.eks rang symboler på manchetter og/eller krave. (at hans krave er rød, frem for blå eller sort er dog en god ting)
Og en utroligt let måde at vise “jeg er officer” er ved at bære et sash om livet. Noget der blev brugt i ret mange hære igennem mange hundrede år.
- Med nogle konkrete undtagelser i krigstid (hos let infanteri), ville en officer ikke bære et gevær og derfor heller ikke en patrontaske. Men det gør Kurt.
- I nogle scener bære han også en Brødpose, hvilket ville være atypisk i fredstid, specielt hvis officeren har en hest. (Men ikke utænkeligt.)
- Hans sabel burde havde været en anden model end de meniges og længere end deres.
f.eks hvis vi kigger Dansk sabler.
infanterisabel model 1834/38 – ca. 64 cm klinge
Infanteri Officerssabel M1836 – ca. 82cm klinge.
Gardersabel M1854 (den vi bar) – ca. 58cm klinge
Officerssabel M1858 – ca. 81cm klinge
dvs ca. 60-65cm for menige og 82cm for officererne.
Så den lette måde at vise han er officer ville være:
- Ingen patrontaske (og brødpose.)
- Et sash om livet.
- En anden og længere sabel.
- Handsker til ham og ingen handsker til de menige.
- Lange støvler til ham og sko til de menige.
- Og ja, rigtigt gerne epauletter eller anden visuel rangmarkering på skulderne.
Bæringen af udrustning følger det jeg har skrevet oven for, men der er lige en ekstra detalje jeg vil nævnte.
Hans uniform havde skulderstropper og har man sådan nogle, bæres alle former for udrustning under disse.
I scenen på bakken (hvor jeg deltog) har han en brødpose, og den bæres korrekt, men patrontasken er over skulderstropperne.
Før optagelserne startede stod vi og snakkede. Han havde set at jeg hurtigt og effektivt havde stilet geværerne i en pyramide, da Bille August ønskede det og at jeg virkede til at være van til at bære denne type uniform og udrustning. Han spurgte til hvor jeg havde erfaring med det fra? Hvilket jeg forklarede og efter lidt snakken kommenterede jeg på at hans hans brødposen var under skulderstroppen men patrontaksen var over. Han vidste godt at de skule under, men skulderstropperne var limet på, så han havde kun kunne få remmen fra brødposen igennem.
Så vi jokede med at der nok skal være nogle nørder som brokker sig over det…
Hvorfor han i senere scener ikke har en brødpose ved jeg dog ikke.
Her er et screenshot fra TVserien Vanity Fair fra 2018. Det viser Britiske soldater ved Waterloo i 1815.
- Udsmykning af “hattene” Med både snorre og et våbenskjold der ink. regiments nummer. 44
- Dette regiment har gul som farve. Det ses på machetter, kraver, skulderstropper og på den ene fane.
Tydelig forskel på menige og officerer.
- Farveforskel på de meniges uniformer og de to hovedpersoner (kaptajnen og major) i centrum af billedet.
- En enkelt række knapper hos de menige, to hos officererne.
- Officererne har Sash om livet. Ingen udrustning og oppakning (den er på vogne).
- Lange sabler.
- Epauletter på skuldrene. Og iøvrigt handsker, i modsætning til de menige.
- Ikke synligt, på billedet – Sko til de menige. støvler til officererne.
Heste
Den dag jeg deltog havde vi 4 heste ibland soldaterne.
Antallet giver ikke meget mening, da den eneste officer til steder er Kurt. Og det er for få til alle de menige.
Men min store undring gik på at de fire heste var utroligt urolige og den soldat som stod med dem, havde udfordringer med at holde styr på dem.
(og han havde aftjent sin værnepligt i Hesteeskadronen hos gardehusar regimentet, så han havde masser af erfaring med heste)
Og i slutningen af filmen er der endnu en scene hvor Kurt og nogle soldater holder pause. En scene optaget et andet sted på en anden dag. Og der er de samme heste også utroligt urolige.
Så for lige at opsummere
Jeg (og Astrid) var godt underholdt af filmen, og de ting jeg fremhæver er jo på ingen måde et problem for hvad der er en komedie, hvor en af personerne blot tilfældigvis er officer.
Jeg skrev dette feedback med det formål at vise Statisk koordinator Jacob Pilgaard at jeg har en viden om perioden og konkrete forslag til hvordan man kan forøge autenticiteten. Også uden det koster en formue og skal gå op i antal systing.
Og som jeg også nævnte til sidst i min mail til ham.
Skal man vide præcist hvordan en knap eller manchetter på en uniform fra et bestemt regimenter var i 1815, så er der helt sikkert andre som er langt større eksperter end mig. (f.eks Karsten Skjold Petersen)
Men når det kommer til den aktive uddannelse af folk i brug af f.eks det danske 1863 reglement og i rent faktisk at føre en mindre enhed af 1800tals soldater i felten, så er jeg helt sikkert et god bud på en ekspert.
Han svarede i øvrigt at mine tanker og noter var værdsat og ville huske det, hvis han en gang ud i fremtiden igen får brug for 1800talts soldater.
Så må tiden vise om der en dag bliver mulighed for endnu en sjov oplevelse.
