Blankvåben tilladelse – 2023 edition

Tilbage i starten af 2021 skrev jeg om politiets nye system for håndtering af våbentilladelser.

Nu har de så igen ændret på deres administration af “tilladelse til at erhverve, besidde, bære og anvende blankvåben”, og derfor er det tid til en opdatering.

Da jeg for to år siden søgte om nye tilladelser, skulle man søge en tilladelse pr. blankvåben, når man ville have lov at bære og anvende dem.

Dvs jeg har en håndfuld tilladelser til at erhverve, besidde, bære og anvende. + samlertilladelse.

Den helt store ændring er at “Tilladelsen er ikke antalsmæssigt begrænset, og omfatter alene skarpe og spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm.“

Så der er ikke længere alt det bøvl med at vælge om ens våben var en sabel eller et sværd og registrere klingelængde osv. Og at ansøge pr. blankvåben.

Og det gamle skema med kaliber og model er droppet og erstattet med en ny tekst.

Så det er jo en rigtigt god nyhed.

Der er dog også lidt nye udfordringer.

Adresse:
På den nye står: 
“Våbnene skal opbevares på adressen: [min nuværende adresse]”

På den gamle står der:
“Opbevaringsadressen skal anmeldes, hvis den er en anden end folkeregisteradressen.
[min daværende adresse]”

Og i det medfølgende brev stod der:
“Våbentilladelsen er gældende på den adresse, hvor De er tilmeldt folkeregisteret, såfremt De ikke har anmeldt en anden opbevarings adresse ved ansøgningens indgivelse.”

Så betyder det at man skal søge ny tilladelse hvis man flytter? Godt spørgsmål.

Forening:
På den gamle tilladelse stod forening anført, men det var ikke eksplicit om jeg kunne medbringe blankvåben i et arrangement med auxiliarkorpset, når der nu stod Blue and gray på min tilladelse.

Det er nu blevet eksplicit, at det kan man ikke.
“Du må alene bære og anvende blankvåben i forbindelse med reenactment i Blue & Gray American Civil War Reenactors of Denmark.“

Så hvis man er aktiv i to foreninger, så skal det søges to tilladelser.

Aktivitet/formål:
Den ny foreskriver under reglerne på side 2:
“Tilladelsen omfatter kun den anvendelse, der er oplyst ovenfor”

Og det er som nævnt herover eksplicit til reenactment og kun dette.

Mine gamle tilladelser er til “historieformidling og reenactment”

Betyder det at jeg ikke længere kan medbringe mine blankvåben når jeg tager ud og laver formidling (dvs holder foredrag) på f.eks plejehjem?

Endnu et godt spørgsmål.

De har i øvrigt fået fjernet den gamle regel om, at man tilbagesende tilladelse ved fornyelse. Da det jo ikke giver mening når den modtages digitalt.
Men de har stadigt reglerne for at de skal kontaktes ved bortkomst af tilladelse.
(noget jeg for to år siden fik afvide at det skal man ikke)

Jeg har selvfølgelig skrevet til dem for at få svar på de spørgsmål.

Så mon ikke der kommer en opfølgning, når jeg har fået svar.

Men alt i alt gode nyheder.