Ukraine – aktiv i HJV igen

Noget der i mange år i den grad har frustreret mig er at INGEN af partierne har taget forsvaret af Danmark seriøst. På venstrefløjen skyldes det naiv pacifisme og på dele af højrefløjen at man hellere vil have topskattelettelser. (og hos de nationalkonservative som dele af DF, NB mf. er pro russiske, lige som hos dele af enhedslisten)

Jeg har været medlem af hjemmeværnet siden 2002, men har ikke været aktiv siden jeg forlod hæren i 2008. Administrativt bøvl med at få anderkendt mine uddannelser fra hæren og at ALT fokus var på brænd og redning gjorde at jeg mistede interessen og valgte at prioritere rollespil og reenactment.

Da Putin erobrede Krimhalvøen overvejede jeg seriøst at blive aktiv i HJV igen, og snakkede da også med en af mine venner som er delingsføre om det. Men jeg kunne se at alle de øvelser hans deling skulle deltage i det næste år, lå oven i at jeg skulle ting. Så det blev ikke til noget.

I januar 2022 flyttede vi så til Brøndby og kort efter angreb Putin resten af Ukraine. Astrid tog en tur til polen med forsyninger og jeg donerede af et par omgange penge til den ukrainske krigsindsats via diverse kanaller.

Som bekendt har jeg firmaet kvartermesteren.dk – der har jeg i dag lagt en ordre hos det ukrainske firma Armstreet. De sælger bla. soveposer, som man køber, men de levere til det ukrainske militær.

De koster ca. 275kr og kan købes her:
https://armstreet.com/store/accessories/water-resistant-heavy-duty-sleeping-bag

Så hvis man vil støtte ukrainerne, på en mere direkte måde end blot at donere til en af de store organisationer, så er det en måde at gøre det på.

Hjemmeværnet anno 2022

Krigen har også fået mig til at blive aktiv i hjemmeværnet igen og jeg har fundet et godt kompagni hvor tingene er fornuftige.

Det er faktisk en helt enorm anden oplevelse at være aktiv. Der er en seriøsitet og et fokus på grundlæggende soldaterfærdigheder, som jeg ikke oplevede før i tiden. Nye uniformer, nye hjelme, og andet grej.

Og på skydebanen er tingene blevet meget anderledes efter man udskiftede det gamle SIKKAV med SIKLAND. I stedet for et større antal befalingsmænd som skulle kontrollere alt, så er det nu først og fremmest skytterne selv og deres makker som skal kontrollere sig selv og hinanden.

Dvs. langt mindre Kontrol (fra befalingsmænd) og lagt mere tillid til soldaterne.
En rigtigt god ændring… som SIKLAND bruger en del sider på at forklare baggrunden for. Men det er noget som dog kræver tilvending, for har jo været van til at når man var på skydebanen så skulle en befalingsmand konstant kontrollere ens gevær.

Selv om det er 15 år siden jeg sidst har skudt med et GV M/95 så kunne de første 10 skud dækkes af et A5 stykke papir, fra hastigt indtaget stående skydestilling. På 50m afstand. Det er ok.

Da det var vores juleskydning så skød vi også på dette julehjerte.
Igen på 50m, 10 skud fra hastigt indtaget stående, 10 fra hastigt indtaget knælende og så 10 skud fra liggende.

18 træffere i alt. Det var ok.

Leave a Reply