2022 – Året der gik

I januar flyttede vi fra Aalborg til Brøndby pga. min hustrus nye arbejde.

Jeg har aldrig haft noget ønsker om at flytte til stor København, men der er uden tvivl om at der er fordele ved at bo her. F.eks. har jeg en håndfuld gange deltaget i krigsmuseets “Fad og Foredrag

Historiske Dage

I marts deltog jeg i Historiske Dage. Det var hyggeligt som altid. Og rart at jeg bare kunne tage hjem og sove.

Krigshistorisk festival

I juni var jeg til Krigshistorisk festival. Det var som altid er rigtigt godt arrangement. Jeg var småsyg, så jeg endte med at overnatte hjemme.
Vi var ikke så mange, så i stedet for at lave et “slag” så samlede vi begge siders infanteri og gennemførte en serie af manøvrer og noget skydning imens der var en fortæller som forklarede hvad vi fortog os. Her efter lavede kavaleriet noget formidling og en af kanonerne saluterede. Det fungerede ret godt i min optik.

1864 dage

To uger senere var jeg så en tur i Sønderborg til 1864 dage.
Efter to år med aflysninger af Kampen om Als, havde historiecenteret valg at droppe den gamle model med lejr og kampshows over på Als og overgang om natten. I stedet var arrangementet ved historiecenteret.

Jeg fik som sædvanligt gjort brug af mine færdigheder i at overgive mig eller løbe væk.

Vi var ikke ret mange, men det er jo en generel udfordring at de to års covid19 pause har fået mange folk til at stoppe med deres hobbyer. F.eks. var vi kun 4 personer fra auxiliarkorpset/acw miljøet. Når vi har været flest har vi været 16.
Og hos Jyske landsoldater var situationen ikke meget bedre.

De havde lavet en ok plan for slagene, hvor prøjserne stormede skansen. Som gammel ingeniørsoldat kan jeg kun sætte pris på at de prøjsiske pionerers deltagelse spillede en central rolle.

Der er klare muligheder for forbedring (specielt når vi snakker kommunikation og planlægning og ledelse i felten), men jeg tror arrangementet over tid kan blive rigtigt godt. Og kampen om Als tog også nogle får at finde sin rette formel.

Tilbageholdt af politiet

I starten af juli tog jeg igen en tur til Historiecenteret for at lave formidling.

Det var nogle hyggelige dage og jeg blev bla. tilbud skæftet til et sidevåben M/1854, som jeg vil komme tilbage til senere.

Da jeg skulle hjem valgte jeg at tage den lidt langsommere rute via Høje Taastrup, for at undgå at komme ind omkring København H mit gevær, da dette var ca. en uge efter skyderiet i Fields. Men lige lidt hjalp det. Nogen i S-toget regnede ud at det var et gevær jeg havde med, blev bange og ringede til politiet.
Så på Glostrup station rykkede politiets Romeo patrulje ind i toget. Forrest en betjent med et skjold, så en med en “M95” og så nr. 3 med en pistol.

De to første gik forbi mig, men nr. 3 fik øje på posen med mit gevær. (stod i hjørnet imellem døren og glasvæggen ind imod en kupe) og spurgte “det er en fiskestag det der, er det ikke?” hvortil jeg roligt svarede at det var det ikke og at det var et originalt forladegevær. Så jeg blev lagt i håndjern og tilbageholdt og ført ud af toget og ned i den sekundære tunnel under stationen.

Det tog politiet lidt tid at få bekræftet at originale forladere fra før 1870 ikke kræver tilladelse, men så slap de mig også fri igen. Andet havde jo også været ganske grotesk, da jeg fuldt lovligt transporterede mit antikke gevær på en forsvarlig måde.
Indsatsleder havde et par forslag til hvordan jeg kunne undgå dette i fremtiden. F.eks at informere det lokale politi før jeg transportere mig gevær.
Mit svar var noget i stil med: “Hvad så når jeg rejser på tværs af landet?”
Det havde han ikke rigtigt nogen svar til.
Med lidt hjælp fra Bifrost kom der denne artikel ud af det.

Det er godt at få sat lidt fokus på emnet. Folk skal have lov at have deres lovlige hobbyer uden at skulle frygte at politiet bliver tilkaldt.

Det har dog gjort at jeg siden da har undgået at transportere mit gevær med offentlig transport for jeg gider ikke denne oplevelse en gang til.

Statist i historisk film

En ugens tid senere var jeg statist i en film sat omkring 1830 i en fiktiv tysk stat.
Der var blot tale om en enkelt scene hvor jeg står i baggrunden så jeg vil blive overrasket hvis man overhovedet kan se mig. Men det var sjovt at prøve.
Jeg har planer om at skrive lidt om oplevelsen, men det må vente indtil filmen udkommer pga. tavshedspligt.
Filmen kommer forhåbentligt en gang til efteråret, men intet er sikkert.

ACW weekend

I slutningen af august havde vi vores årlige event i Hedeland. Vi var ikke ret mange, men hos infanteriet var vi i store træk enige om hvordan vi gjorde tingene og vi havde en hyggelig weekend. Vi slap med byger, hvilket var ret heldig taget i betragtning at der inde i Roskilde var 2x skybrud.

Efterårs manøvre

I september deltog jeg i rollespillet “Efterårsmanøvre” som kan beskrives som “krigslive light”. Jeg havde funktion af stabschef og primært sørgede for at få hæren hent il hvor den skulle træne og så ellers få opdelt styrken i to og fik gennemfør nogle gode kampe. Mit indtryk er at folk havde en god oplevelse.
Det havde jeg helt bestemt.

Kartellets fødselsdag

Sidste søndag i oktober holdte Kastellet sin 358 års fødselsdag.

Der var masser af musik, alle museerne var åbne og så saluterede folk fra mit hjemmeværnskompagni med kastellets kanoner. Og sidst men ikke mindst blev der laver kampshow om 3 års krigen.

Jeg var ved at skyde tomt, så tog mig en lur…

Aktiv i Hjemmeværnet igen

Som omtalt før så er jeg blevet aktiv i hjemmeværnet igen. I starten af december var jeg på skydebanen. Selv om det er 14 år siden jeg sidst har skudt med en M95, så bestod jeg min K7, i første skydning. Det er faktisk ok.

Sidevåben af skum og bøger

Her i december har jeg fået en skumklinge hjem til det skæfte til et sidevåben M/1854 jeg har… der kommer et indlæg om det når jeg har fået lavet det færdigt.

Og så fik jeg i går nogle prøvetryk af et par bøger hjem. Regner med at skrive lidt om dem i løbet af januar. (enden her eller på kvartermesteren.dk)

Hjemmefronten

Privat går tingene ok. Sigrid er i en god børnehave, men hun er i gang med at blive udredt for autisme. I modsætning til hvad man ofte læser i pressen, så har vi ikke mærket noget til lange ventetider, tvært imod så har jeg kun godt at sige om Brøndby kommune (børnehave, og PPR) og vores kontakt med psykiatrien i regionen har også indtil videre kun været en god oplevelse.

Astrid havde et hårdt halv år på arbejde, men blev så flyttet til et nyt team og er nu glad for sit arbejde.

Fra februar til august arbejdede jeg som ufaglært på det demetafsnittet på det lokale plejehjem. Det var jeg rigtigt rigtigt glad for. Siden da har jeg været i gang med hoved forløbet som SSH elev. Jeg er pt. i praktik på et andet plejehjem hvor jeg er færdig her midt Januar og skal tilbage på skolen i 2 måneder.

2022 – Samlet set

Et år hvor jeg har deltaget i en del arrangementer, fik gang i kvartermesteren igen. (kig på kvartermesteren.dk for mere info), fik “udgivet” bøger, blev aktiv i hjv igen og meget mere.

Og så fik jeg afsluttet året med en rigtigt kedelig jul… hvor jeg var alene hjemme fordi jeg (endeligt) fik COVI19.
Nok er vi som samfund heldigvis nået et punkt hvor vi er fri for ned lukninger og aflyste arrangementer… men helt væk ar COVI19 altså ikke.

2023 tegner ok, med en del arrangementer med ACW, 1864 dage, krigslive, 1700tals rollespil og m.m.
AKOS i hjv lyder også spændende og så skal Astrid ind og springe soldat til august…

Kortfilm om Fiore dei Liberi.

Denne italienske kortfilm fortjener at få en masse opmærksomhed og likes. Filmen handler om Den italienske fægtemester Fiore dei Liberi som stod bag en af de store skoler som HEMA miljøet i dag studere.

Den er utroligt flot optaget, materiale kulturen er fantastisk og nok er jeg alt andet end ekspert i Fiore’s kampsystemer, men det virker ganske overbevisende for mig.

Når man ser en kortfilm som denne, lavet for små midler, så kan man ikke lade være med at ryste på hovedet over at store Hollywood produktioner som Ridley Scott’s “The last Duel” ikke kan finde ud af at give os den samme flotte visuelle stil, flotte materiel kultur og samme kvalitet i våbenbrug.

Hvorfor er “Hollywood” så besat af mudder og dæmpede farver, når middelalderen var alt andet end dette. Og kigger vi på TVserier om vikingetiden, er ikke bedre.

Når, det var dagens rant. Her er link direkte til filmen. Den er på italiensk, så det er en god ide at slå undertekster til.

Husk at like den… folkene bag har planer om at lave mere, så jo flere views og likes jo bedre, hvis de skal søge penge eller overbevise nogen om at støtte en større produktion.

Ukraine – aktiv i HJV igen

Noget der i mange år i den grad har frustreret mig er at INGEN af partierne har taget forsvaret af Danmark seriøst. På venstrefløjen skyldes det naiv pacifisme og på dele af højrefløjen at man hellere vil have topskattelettelser. (og hos de nationalkonservative som dele af DF, NB mf. er pro russiske, lige som hos dele af enhedslisten)

Jeg har været medlem af hjemmeværnet siden 2002, men har ikke været aktiv siden jeg forlod hæren i 2008. Administrativt bøvl med at få anderkendt mine uddannelser fra hæren og at ALT fokus var på brænd og redning gjorde at jeg mistede interessen og valgte at prioritere rollespil og reenactment.

Da Putin erobrede Krimhalvøen overvejede jeg seriøst at blive aktiv i HJV igen, og snakkede da også med en af mine venner som er delingsføre om det. Men jeg kunne se at alle de øvelser hans deling skulle deltage i det næste år, lå oven i at jeg skulle ting. Så det blev ikke til noget.

I januar 2022 flyttede vi så til Brøndby og kort efter angreb Putin resten af Ukraine. Astrid tog en tur til polen med forsyninger og jeg donerede af et par omgange penge til den ukrainske krigsindsats via diverse kanaller.

Som bekendt har jeg firmaet kvartermesteren.dk – der har jeg i dag lagt en ordre hos det ukrainske firma Armstreet. De sælger bla. soveposer, som man køber, men de levere til det ukrainske militær.

De koster ca. 275kr og kan købes her:
https://armstreet.com/store/accessories/water-resistant-heavy-duty-sleeping-bag

Så hvis man vil støtte ukrainerne, på en mere direkte måde end blot at donere til en af de store organisationer, så er det en måde at gøre det på.

Hjemmeværnet anno 2022

Krigen har også fået mig til at blive aktiv i hjemmeværnet igen og jeg har fundet et godt kompagni hvor tingene er fornuftige.

Det er faktisk en helt enorm anden oplevelse at være aktiv. Der er en seriøsitet og et fokus på grundlæggende soldaterfærdigheder, som jeg ikke oplevede før i tiden. Nye uniformer, nye hjelme, og andet grej.

Og på skydebanen er tingene blevet meget anderledes efter man udskiftede det gamle SIKKAV med SIKLAND. I stedet for et større antal befalingsmænd som skulle kontrollere alt, så er det nu først og fremmest skytterne selv og deres makker som skal kontrollere sig selv og hinanden.

Dvs. langt mindre Kontrol (fra befalingsmænd) og lagt mere tillid til soldaterne.
En rigtigt god ændring… som SIKLAND bruger en del sider på at forklare baggrunden for. Men det er noget som dog kræver tilvending, for har jo været van til at når man var på skydebanen så skulle en befalingsmand konstant kontrollere ens gevær.

Selv om det er 15 år siden jeg sidst har skudt med et GV M/95 så kunne de første 10 skud dækkes af et A5 stykke papir, fra hastigt indtaget stående skydestilling. På 50m afstand. Det er ok.

Da det var vores juleskydning så skød vi også på dette julehjerte.
Igen på 50m, 10 skud fra hastigt indtaget stående, 10 fra hastigt indtaget knælende og så 10 skud fra liggende.

18 træffere i alt. Det var ok.