Når vi snakker føderale soldater i felten, så har det suverænt mest normale været at bære en udleveret skjorte i uld.
De blev produceret til de 3 depoter, (New York, Philadelphia og Cincinnati) og der var 3 typer.
- Knit shirt udgjorde 46%, De er svære at få fat i og jeg har ikke et godt billede af en.
- Hvid Uld Flannel udgjorde 40%
- Grå Uld Flannel udgjorde de sidste 14%.
Knit Shirts blev næsten kun produceret i øst og udleveret til Army of Potomac.
Hos Cincinnati depotet var kun 3 % knit shirts, 80% var den grå model og resten den hvide.
Da vi alligevel ikke kan få fat i Knit shirts, så bør vi bruge en af de to andre versioner.
Udfordringen er at de er lavet af uld og de færreste af os har nok lyst til at have en uldskjorte ind imod kroppen. (Og der ud over ikke kan købes ved nogen af de større europæiske firmaer.
Civile skjorter
At Civile skjorter blev brugt er der ikke nogen tvivl om. Der er dog nogle forhold som bidrog til at de udleverede var langt det mest normale.
At købe en civil skjorte var dyrere end hvad en udleveret kostede og skjorter i bomuld var mindre holdbare end skjorter i uld. Men omvendt så var det en ting som man kunne få familien til at sy og så sende til en med posten.
Så civile skjorter har været mere udbredte når soldaterne lå i lejr, end når soldaterne var på aktiv kampagne.
Der er umiddelbart 3 ting man skal være opmærksom på, når man vil købe en civil skjorte.
- For det første var de typisk firkantet i form. Formsyede skjorter begyndte først at dukke op i 1850erne og var ikke normen i 1860erne.
- Knapper skal selvfølgeligt være i tin/træ/ben og ikke plastik.
- Knapperne kun går lidt ned, så den skal over hovedet når man skal have den på. (Knapper hele vejen er noget er først blev normalt omkring starten af det 20.århundrede)
Så længe man sørger for de 3 ting så er man på rette vej.