Reenactment af militærvæsen i 1800 tallet.
Her er lige et link til en youtube film.
Der er optagelser fra Gardehusarregimentets 150års fødselsdagsparade i 1912.
Det interesante er alle de mange heste og de formationer man bruger.
Ved 2:40 får man et indtryk af hvordan det ville havde set ud, at være i den modtagne ende af et angreb og senere serman en del simuleret nærkamp.
Den er værd lige at bruge 10 minutter
Jeg har fået skaffet mig en kappe via en auktion på Lauritz.com. Den model kappe man brugte i 1864 var på et par punkter lidt anderledes, men det er små detaljer.
Som nævnt fik jeg den via Laurtiz.com. Da det var deres auktionshus her i Aalborg, var det dejligt let at hente den.
De havde beskrevet det som en M/1923, hvilket jeg undrede mig lidt over, da den er stemplet med 1915 og M/1923 vel burde være Khaki?
Grunden til at jeg have interesse i den er at hæren nærmest brugte same model af kappe fra en gang efter den første Slesviske krig (1848-50) og indtil at hæren blev “nedlagt” i 1943.
Kappen er en M/1910. En af forskellene fra den version der blev brugt i 1864 er at skulderstropperne er en del smaller, og med afrundet ender.
En anden er at knapperne har en lidt større vinkel.
Ud over at sy påsætte to stk. 3 tal in tin på skulder stropperne, har jeg ikke tænkt mig at syg den om. Det vil være synd at ændre på den, da der ikke er så mange af dem tilbage.
Foret er gråligt og syet med en grå tråd. Ulden er til gengælde syet med brun tråd og ikke med sort som man ellers kunne forvente. Den har nogle reparationer som er syet med en ret tyk råhvid tråd.
(måske vokset hørtråd, tykkelsen er i den dur)
Den ene ærme ende var der slidt hul på, så den har jeg syet sammen i hånden. Og et par andre steder var der syninger der var ved at blive løse, som jeg har strammet op med ny tråd. Det er gjort med sort tråd så det ikke er tydeligt, og det burde også gøre at det til at se hvad jeg har lavet, hvad der er lavet tideligere og hvad der er originalt.
En detalje jeg bed mærke i, er at de små knapper som bruges af skulder stropperne er syet fast med grå tråd i selve foret. Og så er for og bagstykket af ulden syet sammen omkring knappen.
Dvs det var tilfældet i den ene side. I den anden er knappen syet bedre fast igennem ulden, med den omtalte kraftige råhvide tråd.
De store knapper på forside at kappen er til gengælde kun syet fast igennem Ulden. Dette må jo betyde at foret, med nogle knapper og uld delen, med andre knapper er syet (delvist) vær forsig og så sat sammen.
Optimalt set får jeg en dag syet en ny der er helt korrekt i snit og lidt større da den er lige lovlig stram hvis jeg bære den over min uniform som det er meningen.
Men at skaffe uld i den rette tykkelse vi ikke være let og være rigtigt dyrt. Og så skal den syes. Så jeg vil bruge denne, men uden at ændre den og passe på den.
Efter jeg fik den, har jeg forhørt mig i min nørdet omgangskreds og Aleksander Haug var behjælpeligt med lidt flere oplysninger om kappen.
Kappen har været i brug hos 5 Regiment 14 Bataljon 4 Compagni
Det vil sige at den har været en del af beholdning ved Falsterske Fodregiment som eksisterede fra 1747 til 1981.
I 1915 kom der en opdatering hvor kappen skulle være grå og i 1923 blev der indført en ny uniform i kahki farve. Men riges fattedes penge, så de gamle lagre forblev i brug. Resultatet af dette var at mange af de danske Jenser cyklede/kørte i krig i sorte kapper den 9.April 1940.
Her er en beskrivelse fra bogen “april 1940 – Våben, udrustning og uniformer“
Som iøvrigt kan findes her:
https://issuu.com/nytnordisk/docs/9_april_1940_bladrefil
Kilder:
Sidst vi var samlet på historiecenteret fik vi taget en serie billeder af de forskellige geværgreb.
For vært geværgreb tog vi et billede forfra og et fra siden. Alle disse greb bruges først og fremmest når soldaterne står i tæt orden. I skyttekjæder bære soldaterne geværet som de tænker bedst.
Stilling der bruges når soldaterne skal holdes samlet, men må slappe lidt af.
Denne stilling er reelt blot et trin på vejen imod Geværet i Hviil.
Fra Rør, vil ordren være “Deling! ret.” Og den ink. også at man kigger til højre og retter formationen af. Når den næste ordre kommer skal soldaterne selv se lige ud.
Dette er den stilling der bruges det meste af tiden når, soldaterne er under våben.
Bruges reelt kun i forbindelse med at der skal præsenteres gevær.
Man går i denne stilling før og efter.
Til Når der skal “hilses”på en overordnet. Enden en højtstående officer, medlemmer af Kongehuset og den slags.
Bruges ved lavt hængende grene, eller hvis man står med geværet ved foden, og får ordre til at bevæge sig. Og så burges det ved bajonet angreb.
Første del af ladningen af geværet.
Også den stilling der bruges når man skal påsætte fænghætten.
Der sigtes, hvorefter ordren “Fyr” kommer. Her forskriver reglementet at træf i målet er vigtiger end at alle skyder samtidigt.
Denne Geværbæring anvendes til Lettelse, naar Geværet i
længere Tid er baaret i “Hviil”
Under reisemarch kan dette gøres til at aflaste soldaterne.
På et tidspunkt kunne det være fedt at lave en desideret instruktions film med de forskellige geværgreb og den grundliggende eksercits.
Men indtil da, der arbejder jeg af og til på et ca. 40 siders hæfte med et uddrag af 1863 reglementet, hvor de dele som vi primært bruger til vores events er dækket.
Her er lige den midlertidige forside og side 4.
