Blog

  • Opdatering 28.november 2018

    Og endnu en gang er der gået lang tid uden nogen opdateringer. Det vil jeg over det næste stykke tid forsøge at gøre noget ved.

    Hjemmesiden

    Jeg har tilføjet en underside om den danske 1864 uniform og udrustning.
    Målet er på sigt at det er en oversigt over både den skriftlige beskrivelse, billeder af originale genstande og rekonstruktioner. Og hvor det er relevant en guide til hvordan man laver dem selv. Der er pt. lidt materiale om bla. “livgehæng” og brødposen.

    Historiske Dage (ACW)

    Det er åbenbart ved at være tradition at jeg skal blive forhindret i at deltage. Sidste år blev jeg syg. I år kom jeg til skade fredag morgen med min ene ankel, da jeg var på vej til århus. (jeg var i praktik i en butik der og planen var at forsætte til københavn når jeg fik fri)

    Vi prøver igen i 2019… og håber at 3.gang er lykkens gang.

    Krigshistorisk festival i Rødovre (ACW)

    Deltog som nord stats soldat med Blue&Gray. Et godt arrangement, der dog blev ramt af afbrændings forbuddet. Ved at få publikum med til at råbe “BANG” fik vi dog lavet et underholdende show…

    Sjovt at snakke med folk fra så mange forskellige grupper. Det er generelt de samme udfordringer forskellige grupper har.

    • Det er nogle få folk der trækker læsset.
    • Udfordringer med opbevaring af udstyr.
    • Udfordringer med våbentilladelser (specielt for folk i Denmark øst)Vi håber på bedre vejr næste år… så vi kan få lov at skyde.

    Kampen om Als (Dansk)

    Jeg synes at det var rigtigt god i år.
    Godt vejr, strukturen med parade sidst på eftermiddagen fredag, åben i lejren lørdag og så slag tidligt om morgenen fungerede rigtigt godt.

    Da vores Commandersergent blev syg, endte jeg med at overtage kommandoen om natten.
    Det gik vist ok?
    Jeg rodede et par gange lidt rundt i mine ordre og så savnede jeg at have en metalfløjte at blæse i før jeg giver en ordre. (som vi har i rollespilsenheden, Niende Stirland)
    Det var første gang jeg har prøvet at føre kommando til et “slag” hvor der bruges sortkrudt.
    Til natslaget var der vindstille. Så efter lidt skydning lå krudtrøgen så tæt at vi på 60-70m afstand ikke en gang kunne se fjendens mundings glimt.

    Regiment tal (Dansk)

    Til Kampen om Als plejer vi at repræsentere 3.regiment. Da den danske 1864 uniform jo havde regiment numre på skulderne på uniformen, besluttede jeg tilbage i august, at jeg ville finde ud af hvordan vi fik produceret disse tal. Den process vil der komme et indlæg om på et senere tidspunkt. Men som det kan ses på billedet her under, så er det lykkedes.

    På hjemmefronten

    Her er der sket en del. Den 3.november blev jeg “gift”. Dvs vi holde en fest for alle vores rollespils nørdvenner og der står på facebook at vi er gift, men den juridiske del må vente til senere.

    Den 1.Februar 2019 overtaget vi et hus. (Som Astrids far har købt)
    Huset er fra 1867

  • opdatering

    Tja, det er jo ikke sket så meget på siden her siden Maj 2017. Jeg har et par ideer til nye artikler, men de kommer ikke lige med det første.

    Der er snart historiske dage, som ser ud til at blive godt.

    I midten af april har vi et 1864 evnet hvor vi skal ud og gå lidt km og overnatte uden for.

    Hjemmesiden har fået et nyt punkt der hedder Black powder. Det er fordi jeg er blevet rodet ind i at være “dommer” i en kampagne i foreningen Einherjerne. Ikke utænkeligt at der kommer lidt opdateringer om det over de næste par måneder.

    Lidt er der dog sket på grej fronten. Jeg er i gang med at få anskaffet mig en dansk 1864 uniform med grej.

    • Hat – Har en fra historiecenteret
    • Bukser– Bruger mine acw
    • Uniformsjakke – Er under produktion hos Shahin skrædderi i århus.
    • Fodtøj – Bruger mine brogans i første omgang.
    • Feltflaske – Har 3. stk Juleakvavit af rette årgang. og har læder. Så mangler jeg bare den store opgave… at sy det hele sammen
    • Brødpose – Bruger pt. min US haversack, men skal have syet en dansk.
    • Gevær – Bruger i første omgang min enfield eller låner af historiecenteret.
    • Sidevåben – Skal anskaffes på et tidspunkt
    • Tornyster – Har pt. ingen plan
    • Sidevåben – skal anskaffes på et tidspunkt. da vi jo typisk forstiller 3.regiment, ville en ældre sabel dog være passende.
    • Kappe” – Har pt. ingen plan for denne.
  • Flere kilder på googlebooks.

    Som omtalt i går søgte jeg lidt på Googlebooks og konstaterede at New York Public Library har en bunke bøger fra Generalstaben.
    I samme forbindelse fandt jeg også en del andre interessante bøger.

    3 års krigen.
    Den Dansk-tydske krig i Aarene 1848-50 er den officielle redegørelse for krigen. Den er i alt på 12 bind fordelt på 3 dele. De udkom i årene 1873-78.
    5 af de bind har de i New York.

    Og så fandt jeg også erindringer skrevet af bla. A.W.Dinesen (far til den Dinesen vi kender fra 1864) og Fr. Hammerich. Begge udgivet i 1849, så de er kun omkring det første år.

    Links kan findes på siden Kilder til 3 års krigen.

    1864
    Her fandt jeg også lidt flere bøger. Bla. bind 3 af generalstabs værket. (takket være en tysk samling) Det bind dækker perioden 19.april-19.november. Så bla. kampen om Als.

    Nogle erindringer og en artilleriofficers bemærkninger til artilleriets brug unde krigen. Og ja, de statistiske meddelelser bind 1.

    Og sidste men ikke mindst fandt jeg bind 1 af  “Statistiske meddelelser angaaende den danske krigsmagt”
    Det er en bog med en masse statistik omkring krigen i 1864.
    F.eks. tabstal, hvor mange soldater vært regiment havde under våben på forskellige datoer, antal syge og meget mere.

    Jeg har tideligere forsøgt at finde det, uden held og det var den jeg i første omgang søgte efter.

    Der er også tilføjet links til den relevante side.

     

     

     

  • “Meddelelser fra Krigsarkiverne”

    Sad lige og søgte lidt i Google Books og jeg konstaterede at New York Public Library ligger inde med en række bøger udgivet af Generalstaben i slutningen af 1800tallet. Og de bøger er blevet skannet.
    Links kan findes [HER]

    “Meddelelser fra Krigsarkiverne” er titlen på et 9-binds værk der blev udgivet i 1883-1902 af Generalstaben.
    Det er en kildesamling med skriftlige kilder fra krigsarkiverne og dækker perioden fra 1794 og frem til 1815.
    New York Public Library har bind 1-4 og 7.

    Her følger lige et eksempel på en tilfældig kilde jeg fandt i bind 7.
    —————————

    Fra Generalmajor Schulenburg til Kongen.
    Wandsbeck, den 3dje Juni 1813.

    Ved min Ankomst hertil har jeg fundet, at saa vel Officererne som Mandskabet ved Armedivisionen ere udsatte for trykkende Mangel
    paa alt saa vel til Beklædning som til Bespisning, og at Officererne i
    Ordets egentligste Forstand meget ofte sulte, fordi de ikke faa Naturalforplejning eller Bespisning af Værterne som Soldaterne.

    (mere…)

  • DokumentarFilm – Slagtebænk Dybbøl

    Dokumentar om krigen i 1864. Bygger langt hen ad vejen på Tom Buk-Swienty’s bog af samme navn. Længde: ca. 1 time.

    En sjov detalje er at mange af animationerne også bruges i den ene film som Historiecenteret viser.

    Den ligger online lige her:

  • Youtube – Slaget ved Könniggrätz – Lorenz imod tændnålegeværet.

    Endnu en youtube film fra Capandball.

    Denne gang kigger han på det østrigske Lorenz gevær og det Preussiske tændnåle gevær. Og han kigger på den grundliggende infanteritaktik brugt af de to sider og til sidst nedkæmper han nogle myter omkring tændnålegeværet.

    En rigtig interessant film, specielt i forhold til 1864, hvor danskerne som bekendt brugte forladegevære og østrig deres Lorenz geværer og Preusserne deres tændnålegeværer.

  • Eksercits – Når der gives ahistoriske ordre…

    Og her kommer det sidste indlæg jeg skrev tilbage i oktober 2014.
    Så nu bliver jeg nød til at skrive nye tekster…

    Her er igen tale om et kritisk syn på hvordan tingene blev gjort ibland danske og svenske acw reenactment grupper på det tidspunkt.
    Denne gang kiggede jeg dog også på de ordre der gives og hvordan de nogle gange afviger fra hvad der står i reglementerne.

    Igen er den primære pointe. Vi skal undgå “sådan plejer vi at gøre” og holde os til kilderne… med mindre der er gode moderne argumenter imod. f.eks sikkerhed.

    Læs den for eksempler på hvordan tingene kan blive ahistoriske, hvis man ikke studere kilderne selv… og hvordan man slet ikke skal lytte til hvad de gør på film…

    Og ja, det er blevet bedre hos de danske enheder.

    (mere…)

  • Youtube – Britishmuzzleloaders – The P53 Enfield-Rifle Musket: The Manual Exercise

    En af de andre Youtube kanaler jeg følger er britishmuzzleloaders.
    Han beskriver selv sin kanal på følgende måde:

    This is an Historical Shooting Channel that features British and Empire Military Arms from the Victorian era (plus or minus, that is). The Baker Rifle, the Enfield, the Snider, the Martini Henry, the Lee-Metford and Lee Enfield. Eventually there will be the a Brown Bess too.

    Although the Channel was stared with a focus on the Enfield Rifle-Musket (hence the name), it has grown in scope and I hope that it might be your source for all aspects of using and shooting these fine old firearms in a military context.

    Han har to typer af film. Den ene involvere forskellige typer af skydning med britiske militære våben, ofte i uniform og med oppakning.

    I den anden type gennemgår han forskellige eksercitsreglementer i en meget stor detalje grad.
    Her udner er hans gennemgang af “The Manual Exercise” for P1853 Enfield.


  • Eksercits – Våbenhåndtering ved ladning af percusionsmusket

    primeDette er et indlæg jeg skrev på kvartermesteren.dk tilbage i september 2014. Det er et kritisk syn på hvordan våbenhåndteringen var hos danske og svenske ACW reenactere på det tidspunkt.

    Af konkrete problemer kan nævnes:

    • Folk der vender musketten forkert ved selve ladningen. (ladestok væk fra dem selv, når den skal vende ind imod dem selv)
    • Piller den brugte fænghætte af på det forkerte tidspunkt.
    • Generelt ikke har styr på hvor deres våben peger hen af når de skal påsætte den nye fænghætte.

    Noget af det er hvad jeg vil kalde for et historisk problem, da det er forkert, men ikke farligt. Andet af det er direkte en sikkerheds risiko for folk omkring dem.

    Siden da har jeg som 1st sergeant i 15th Wisconsin gjort hvad jeg kunne for at rette op på de punkter jeg fremhæver. Noget er blevet bedre iblandt vores folk, men hos svenskerne er der intet sket.(men der er så heller ikke nogen der forsøger at ændre noget)

    Indlægget er et god eksempler på hvordan der i et miljø, kan opstå en holdning om “sådan plejer vi at gøre” også selv om det er forkert og på hvordan det kan være ret svært at ændre på dette.

    Der er to vigtige lektioner her:

    1. At man aldrig skal bruge “sådan plejer vi at gøre” som begrundelse for noget. Udgangspunktet bør altid være vores primære kilder.
    2. At man død og pine skal få styr på den korrekte måde fra start og sørger for at folk lære den fra dag et. For det er meget svære at omlære noget man har lært end blot at lære noget nyt.

    (mere…)

  • Arrangement – Kampen om Als (23-25 Juni 2017)

    Billedresultat for kampen om als

    Den 29.juni 1864, kl 0200 om natten angreb Preusserne Als.

    Dette angreb genopføres den sidste weekend i juni og det plejer at være et godt arrangement, hvor jeg har deltaget de sidste 3 år.
    (Og gør det også her i 2017)

    Det er i år den 23-25 juni.

    Læs mere på http://kampenomals.dk

    Det er Historiecenter Dybbøl Banke der står bag.