Denne kanal drives af Tyske Roland Warzecha. Den 26. maj 2010 lavede han en præsentation af hvordan han og Mikkel Mønsted mente vikingerne havde kæmp med deres store rundskjolde. Og efter et forsøg på et magasin omkring dette og kamp med sværd og buckler, endte han i 2015 med at begynde at lave video presentratioen på youtube. Ca. samtidigt kom han på Patreon og jeg har støttet ham lige siden med lidt kroner vær måned.
Han er i min optik en af de ledende eksperter når det kommer til kamp med “vikingeskjolde” og sværd og buckler efter I.33 manualen. Han laver god formidling, med styr på kilderne, håndværket og den materielle kultur.
Canadieren Rob har denne kanal og jeg har vel fulgt ham siden xxxx. Han laver dybdegående film omkring brugen af engelske militære rifler. Nogle har fokus på skydning og våbnene, andre har fokus på uniformen, udrustningen og på eksercits der blev brugt på det relevante tidpunkt.
Han besrkiver selv kanalen sådan: “This is an Historical Shooting Channel that features British and Empire Military Arms from the Victorian era (plus or minus, that is). The Baker Rifle, the Enfield, the Snider, the Martini Henry, the Lee-Metford and Lee Enfield. Eventually there will be the a Brown Bess too”
Så en kombination af skarpskydning i uniform og med oppakning og med den korrekte våbenhåndtering og eksercits. Hvad mere kan man ønske sig?
Hans Julehilsen 2018 giver et indblik i stilen for når han skyder.
” Civil War Digital Digest is your first stop for high quality videos on Civil War history, living history and Michigan Civil War history. Here the avid living historian, relaxed arm chair general and teachers will find resources that both educate and entertain. “
En ting jeg finder rigtigt god, er at de både har virkeligt godt styr på de militære ting og samtidigt laver film om f.eks hvordan man pløjer en mark. Noget den store masse af soldater jo har vist, da de var bønder.
Der ud over er kvaliteten af optagelserne fantastisk, men manden bag er så også kameramand som proffesion.
Det interesante er alle de mange heste og de formationer man bruger.
Ved 2:40 får man et indtryk af hvordan det ville havde set ud, at være i den modtagne ende af et angreb og senere serman en del simuleret nærkamp.
Som nævnt fik jeg den via Laurtiz.com. Da det var deres auktionshus her i Aalborg, var det dejligt let at hente den. De havde beskrevet det som en M/1923, hvilket jeg undrede mig lidt over, da den er stemplet med 1915 og M/1923 vel burde være Khaki? Grunden til at jeg have interesse i den er at hæren nærmest brugte same model af kappe fra en gang efter den første Slesviske krig (1848-50) og indtil at hæren blev “nedlagt” i 1943.
Beskrivelse:
Kappen er en M/1910. En af forskellene fra den version der blev brugt i 1864 er at skulderstropperne er en del smaller, og med afrundet ender. En anden er at knapperne har en lidt større vinkel.
Ud over at sy påsætte to stk. 3 tal in tin på skulder stropperne, har jeg ikke tænkt mig at syg den om. Det vil være synd at ændre på den, da der ikke er så mange af dem tilbage.
Foret er gråligt og syet med en grå tråd. Ulden er til gengælde syet med brun tråd og ikke med sort som man ellers kunne forvente. Den har nogle reparationer som er syet med en ret tyk råhvid tråd. (måske vokset hørtråd, tykkelsen er i den dur)
Den ene ærme ende var der slidt hul på, så den har jeg syet sammen i hånden. Og et par andre steder var der syninger der var ved at blive løse, som jeg har strammet op med ny tråd. Det er gjort med sort tråd så det ikke er tydeligt, og det burde også gøre at det til at se hvad jeg har lavet, hvad der er lavet tideligere og hvad der er originalt.
En detalje jeg bed mærke i, er at de små knapper som bruges af skulder stropperne er syet fast med grå tråd i selve foret. Og så er for og bagstykket af ulden syet sammen omkring knappen. Dvs det var tilfældet i den ene side. I den anden er knappen syet bedre fast igennem ulden, med den omtalte kraftige råhvide tråd. De store knapper på forside at kappen er til gengælde kun syet fast igennem Ulden. Dette må jo betyde at foret, med nogle knapper og uld delen, med andre knapper er syet (delvist) vær forsig og så sat sammen.
Optimalt set får jeg en dag syet en ny der er helt korrekt i snit og lidt større da den er lige lovlig stram hvis jeg bære den over min uniform som det er meningen. Men at skaffe uld i den rette tykkelse vi ikke være let og være rigtigt dyrt. Og så skal den syes. Så jeg vil bruge denne, men uden at ændre den og passe på den.
Historien bag:
Efter jeg fik den, har jeg forhørt mig i min nørdet omgangskreds og Aleksander Haug var behjælpeligt med lidt flere oplysninger om kappen.
Kappen har været i brug hos 5 Regiment 14 Bataljon 4 Compagni Det vil sige at den har været en del af beholdning ved Falsterske Fodregiment som eksisterede fra 1747 til 1981.
I 1915 kom der en opdatering hvor kappen skulle være grå og i 1923 blev der indført en ny uniform i kahki farve. Men riges fattedes penge, så de gamle lagre forblev i brug. Resultatet af dette var at mange af de danske Jenser cyklede/kørte i krig i sorte kapper den 9.April 1940.
Tyske tropper rykker frem gennem Aabenraa om morgenen d. 9. april 1940. En dansk maskinkanon-gruppe er klar til at yde modstand mod tyskerne fremrykning.
For vært geværgreb tog vi et billede forfra og et fra siden. Alle disse greb bruges først og fremmest når soldaterne står i tæt orden. I skyttekjæder bære soldaterne geværet som de tænker bedst.
Rør
Stilling der bruges når soldaterne skal holdes samlet, men må slappe lidt af.
Geværet ved Foden
Denne stilling er reelt blot et trin på vejen imod Geværet i Hviil. Fra Rør, vil ordren være “Deling! ret.” Og den ink. også at man kigger til højre og retter formationen af. Når den næste ordre kommer skal soldaterne selv se lige ud.
Geværet i Hviil
Dette er den stilling der bruges det meste af tiden når, soldaterne er under våben.
Geværet paa skulder
Bruges reelt kun i forbindelse med at der skal præsenteres gevær. Man går i denne stilling før og efter.
Presenter Gevær
Til Når der skal “hilses”på en overordnet. Enden en højtstående officer, medlemmer af Kongehuset og den slags.
Geværet i Høire haand.
Bruges ved lavt hængende grene, eller hvis man står med geværet ved foden, og får ordre til at bevæge sig. Og så burges det ved bajonet angreb.
Lad Geværet
Første del af ladningen af geværet.
Færdig
Også den stilling der bruges når man skal påsætte fænghætten.
An . . .
Der sigtes, hvorefter ordren “Fyr” kommer. Her forskriver reglementet at træf i målet er vigtiger end at alle skyder samtidigt.
Geværet paa Høire Skulder
Denne Geværbæring anvendes til Lettelse, naar Geværet i længere Tid er baaret i “Hviil”
Variationer af Geværet i høire haand. Reise march
Under reisemarch kan dette gøres til at aflaste soldaterne.
På et tidspunkt kunne det være fedt at lave en desideret instruktions film med de forskellige geværgreb og den grundliggende eksercits.
Men indtil da, der arbejder jeg af og til på et ca. 40 siders hæfte med et uddrag af 1863 reglementet, hvor de dele som vi primært bruger til vores events er dækket.
Da det var via Lauritz.com auktionshuset i Herlev jeg købte det, havde jeg lidt en udfordring med at få det hentet. (at tage en dagtur til københavn ville være en del billigere end at få det sendt med fragtmand og dette var min backupplan.)
Heldigvis viste det sig at en af mine kammerater underviser på det lokale Gymnasium, kun 2 km der fra, så han kunne fint smutte omkring og hente det. Det var en noget besværlig process da de både skulle have kopier at mit billed ID, og blankvåben tilladelse og an skulle medbringe det samme og en fuldmagt. Men det lykkedes og et par måneder senere fik jeg det af ham til historiske dage.
Dets brug i 1864.
Under 3årskrigen var de almindelige danske infanterister udrustet med en infanterisabel. (model 1834 eller 1838)
Dette er tydeligt et våben designet til brug i kamp.
I 1853 besluttede hæren at danne sig et overblik over hvad man havde af blank våben, både i aktiv brug med også på arsenalerne. For efter krigen havde man overtaget oprørenes lagre. Og i januar begyndte man en optælling fordelt på 15 typer sidevåben for fodfolk.
Af de gamle typer af danske infanteri sabler havde man i alt 14.888 stk. (nr. 3, 5 og 6 i optællingen) Man havde også 2.314 stk Preussisk infanterisabel (nr. 7) og hele 25.860 stk “Tysk” Hirshfænger. (nr. 12).
Det endte med at nr. 12 blev indført som “Sidevåben for fodfolket m/1854”. (Nr. 7 blev givet til Livgarden og er den gardersabel de stadigt bruger til vagtkompagniet.)
Linjen, dvs de soldater der var inde og aftjene deres værnepligt, fik dem udleveret og enhederne havde nok på lager til at man kunne bringe bataljonen om på den fulde krigsstyrke på 800 menige og underkorporaler.
Imodsætning til de ældre sabler, har dette våben en kort lige enægget klinge. Nu er min erfaring med blankvåben ikke specielt stor, men det er i min optik et dårligt våben som er for kort og spids tungt. Og det er da heller ikke tiltænkt som våben, men som værktøj.
“Udtog af Reglementer og Befalinger for de danske Infanteri-Exerceerskoler”(1855) side 146.
Sp. Hvorfor er Infanteristen bevæbnet med sabel? Sv. For at han hurtigt ved Hjælp deraf kan komme igennem levende Hegn og Buskads, samt hvor han bliver commanderet til at bygge Hytter, forfærdige Skansekurve, hente Brændsel, m.m. da at han bruge den som Faskinkniv.”
I en anden bog fra 1850erne står der at man ikke må undervise soldaterne i at slås med den, da de ikke skal miste tilliden til bajonetten.
Det giver i min optik iøvrigt god mening at udlevere et værktøj som dette. I Holsten og Slesvig var de enkelte marker normalt omgivet med levnede hegn, som kan sammenlignes med hvad evt. læsere kender fra Normandiet og kampene der i 1944. Så det virkede som en god ide at sikre at alle soldater havde mulighed for at lave åbninger i de levende hegn.
Krigsreserven ville så bruge de ældre modeller: garder sabel M/1753, Infanterisabel M/1834 og infanteri sabel M/1838. De 3 er meget lig hinanden, og på fotografier af f.eks 3. regiment ser man flere soldater med dem… men det er ikke til at se hvilket model der præcist er.
For mere om sidevåbnet kan jeg anbefale “Tøjhusets bog om 1864”.
Tanker bag købet
Der er et par firmaer der har samme våben til salg til en fast pris og der er et par stykker som man har kunnet købe via gul og gratis, så de er ikke svære at finde.
Jeg havde dog nogle overvejelser over hvad jeg skulle gå efter. Skulle jeg gå efter en der var i god stand og derfor dyr? eller acceptere en dårlig?
Jeg ville under alleomstændigheder forsøge at finde en med skede, så jeg ikke skule til at skaffe messingdelene og sy en. Da vi jo ikke bruger sidevåben til kamp så havde jeg reelt to muligheder.
1. Finde en billig som bare skulle være i sin skede og se korrekt ud. Her overvejede jeg kortvarigt at købe en meget billig fransk M/1831. Den har samme skæfte, men en anden klinge. Men det ville jo ikke være tydeligt.
2. At købe en der var i god nok stand til at jeg kan tillade mig at bruge den som værktøj. Og det var den løsning jeg endte med. At få en i god stand, men ikke sådan man tænker at det er synd at bruge den.
Bliver testet i haven… der var et mindre træ der skulle fældes.
Bør man bruge originale genstande?
Grunden til at jeg mener at det er ok at bruge et 170+ år gammelt våben på denne måde, er at den er i god nok stand til at kunne håndtere det. Og at der ud over de 25.000+ eksemplarer den danske hær havde, også er versioner som flere andre af de forskellige tyske småstater brugte. Der er med andre ord ret mange af dem der ude og det kan ses på at man kontinuerligt kan finde dem til salg for omkring 1300-1800kr.
Så skulle denne tage skade, så er det ikke noget større tab for vores kollektive forståelse for historien. Og jeg mener iøvrigt at den har bedre af dette… end at hænge på en væg og ikke blive vedligeholdt. (Sergentskolen da den lå i Sønderborg havde masser af blankvåben, brystplader og skydevåben hængende på sine vægge… som alle var helt røde af rust)
I dette tilfælde var skeden tørret ret meget ind. Men 3-4 lag læder fedt med nogle dages mellemrum hjalp gevaldigt på det… og så en gang støvle sværte.
Jeg nåede at bære det en enkelt dag på Dybbøl den 18.April 2019 og så blev det besluttet at jeg skulle fungere som vores Commandersergent fremadrettet. De bære en Commandersergent sabel M/1854… Hasse, vores formand har en som jeg har lånt til Kampen om Als og den anden gang vi har været samlet siden.
Da der ved optællingen i 1854 kun var 262 stk af dem, så er det ikke ligefrem en som der findes mange af. Det er dog en “tysk” fusilersabel, så mon ikke der findes en del af dem der ude der ikke har været i danske hænder?
Jeg har i mange år været aktiv på forumet https://civilwartalk.com/ som generelt har en ret god debat om den amerikanske borgerkrig. Og jeg har igennem årene lært en masse via det forum, da det er andre brugere som er både dygtige og har en enorm viden og indsigt i primære kilder.
Men det kommer også løbende spørgsmål om mere basale emner. For nogle dage siden blev der spurgte til, om det gjorde nogen større forskel for ladningen af geværet om der var en påsat bajnet eller ej.
Det fik med til at iføre mig mig danske grej og øve noget eksercits. Og tage lidt film af det med min Iphone. Dette er resultatet.
Som det kan ses gør det ingen forskel for brugen af ladestokken. Det ændre dog lidt på balancepunktet, så “færdig” stillingen hvor man påsætter fænghætten er lidt mere besværlig. (Jeg fortrækker faktisk den amerikanske version, hvor våbnet holdes højere, med kolben i armhulen)
Denne gang tog jeg igen rollen som Commandersergent. Det blev dog først aftalt få dage førarrangementet, så jeg nåede ikke at få lavet vinkler til min uniform. Men alt i alt gik det vist meget godt. Jeg er utroligt glad for den indgangsvinkel folkene i Auxiliarkorpset har til hobbyen. En god balance imellem hygge og mange aktiviteter. Hvor vi eksercerende gentagende gange og hele tide med et fokus på at blive lidt bedre end sidste gang. Og samtidigt er der en forståelse for at jeg ikke altid husker tingene og nogle gange kludre i ordrene. Jeg kommer fremadrettet til at fungere som vores “Delingsfører”.
9.April
I dag er det 80 års dagen for tyskernes besættelse af Danmark. Der er blevet nedlagt kranse ved diverse mindesten, men pga. Corona desværre uden en masse gæster.
På den positive front, så har firmaet “Great escape games” started deres kickstarter med 28mm figurer af danske soldater til div krigspil.
Den har allerede opnået den nødvendige støtte, så den skal nok blive til noget. Da jeg ikke spiller nogen relevante spil, har jeg blot støttet dem med et pund, så jeg får deres opdateringer.
Danmark er lukket ned pga. Coronavirus og der går også ud over mine hobbyer.
Historiske dage blev aflyst fordi smitterisikoen var for stor.
Historiecenteret Dybbølbanke aflyste den 2.april deres arrangement Kampen om Als. Det skulle have været afviklet den sidste weekend i Juni. Det er jeg ret kede af, da det er det arrangement i løbet af året jeg ser mest frem til. Her var det ikke direkte smitterisikoen som er problemet, men at Historiecenteret er presset økonomisk.
Det har, lige som alt andet været lukket siden 11.marts og uden gæster og skoleklasser ingen indtægter. Og da arrangementet normalt giver underskud, så blev de naturligvis nød til at spare det væk. Desværre.
Et par dage efter meldte Mette Frederiksen så ud at forbuddet imod store forsamlinger (pt. defineret som 10+ personer) ville blive forsat til udgangen af august. Det er dog uvist hvor grænsen for “større arrangement” bliver. Måske det kunne gå med arrangementet, hvis det ikke var for de besøgende? Men aflyst det er det. Og pt. er spørgsmålet om Historiecenteret må dreje nøglen om. Vi kan håbe på at der kommer en hjælpepakke, men indtil nu har de desværre ikke været dækket.
Dette har også ramt Krigshistorisk Festival der skulle være afholdt i midten af Juni. (hvor jeg havde 3 muligheder for at deltage)
Så vi må se hvorvidt jeg overhovedet kommer ud i år. Der er dog planer om et acw event i september. Forhåbentligt det bliver til noget.
Og Ja, det har også ført til aflysning af sommerens rollespil, Midsommer.
Nyt Grej
Jeg har også fået mig noget nyt grej det sidste år, men det må jeg hellere skrive et særskilt indlæg om over de næste dage.
Kommende indhold
Jeg håber at få lavet indlæg mere fast.
Nyt grej jeg har anskaffet og arbejder på at få fat i.
Black powder. Lidt tanker om at spille Napoleonskrig med de regler.
Mere om hvad vi har fået lavet i auxiliar korpset.
Hjemmefronten
På hjemmefronten er der gode nyheder. Den 8.oktober sidste år fik Astrid og jeg en sød lille pige. Vi har kaldt hende Sigrid Bernstorff.
Hun er sund og rask og udvikler sig i rygende hastighed. Hun er utroligt ivrig og udforsker flittigt vores stue… ved at trække sig frem med ren armkræfter.
Han lod sig hverve til den regulære hær i 1854 som 12årig. I den første del af bogen er om hans første tjeneste tid, og rejsen vestpå. Hvor han gør tjeneste som musiker på prærien. Her er det hårdt vintervejr som den største udfordring og almindelige uheld og sygdom som koster soldater livet.
I sommeren 1860 melder han sig igen til endnu 5 år i hæren og under borgerkrigen deltager han som soldat i 2nd US Infantry. På trods af sin meget unge alder bliver han sergent og i efteråret 62 bliver han flyttet fra en position som 3rd sergeant til jobbet som “brigade commissary sergeant. Han er på dette tidspunkt lige fyldt 21 år. I sommeren 1864 bliver han så ordnance sergeant.
Igennem bogen har han en masse observationer om daglige rutiner, deres udrustning m.m Han kommer også med en del om de indianere han møder og deres sprog. Og under borgerkrigen først om hans oplevelse af deres kampe, senere om de to andre “jobs” han har.
En gammel bekendt Rune Holmeå Iversen har skrevet en lang og grunddig artikel om slaget ved Isted i 1850 – “Isted 1850: Når sammenbrud i planer og føring leder til kaos ”
Et slag som alt for få kender til (ink. mig) og som i den grad har manglet at blive behandlet grund i nyere tid.
