Da jeg for to år siden søgte om nye tilladelser, skulle man søge en tilladelse pr. blankvåben, når man ville have lov at bære og anvende dem.
Dvs jeg har en håndfuld tilladelser til at erhverve, besidde, bære og anvende. + samlertilladelse.
Den helt store ændring er at “Tilladelsen er ikke antalsmæssigt begrænset, og omfatter alene skarpe og spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm.“
Så der er ikke længere alt det bøvl med at vælge om ens våben var en sabel eller et sværd og registrere klingelængde osv. Og at ansøge pr. blankvåben.
Og det gamle skema med kaliber og model er droppet og erstattet med en ny tekst.
Så det er jo en rigtigt god nyhed.
Der er dog også lidt nye udfordringer.
Adresse: På den nye står: “Våbnene skal opbevares på adressen: [min nuværende adresse]”
På den gamle står der: “Opbevaringsadressen skal anmeldes, hvis den er en anden end folkeregisteradressen. [min daværende adresse]”
Og i det medfølgende brev stod der: “Våbentilladelsen er gældende på den adresse, hvor De er tilmeldt folkeregisteret, såfremt De ikke har anmeldt en anden opbevarings adresse ved ansøgningens indgivelse.”
Så betyder det at man skal søge ny tilladelse hvis man flytter? Godt spørgsmål.
Forening: På den gamle tilladelse stod forening anført, men det var ikke eksplicit om jeg kunne medbringe blankvåben i et arrangement med auxiliarkorpset, når der nu stod Blue and gray på min tilladelse.
Det er nu blevet eksplicit, at det kan man ikke. “Du må alene bære og anvende blankvåben i forbindelse med reenactment i Blue & Gray American Civil War Reenactors of Denmark.“
Så hvis man er aktiv i to foreninger, så skal det søges to tilladelser.
Aktivitet/formål: Den ny foreskriver under reglerne på side 2: “Tilladelsen omfatter kun den anvendelse, der er oplyst ovenfor”
Og det er som nævnt herover eksplicit til reenactment og kun dette.
Mine gamle tilladelser er til “historieformidling og reenactment”
Betyder det at jeg ikke længere kan medbringe mine blankvåben når jeg tager ud og laver formidling (dvs holder foredrag) på f.eks plejehjem?
Endnu et godt spørgsmål.
De har i øvrigt fået fjernet den gamle regel om, at man tilbagesende tilladelse ved fornyelse. Da det jo ikke giver mening når den modtages digitalt. Men de har stadigt reglerne for at de skal kontaktes ved bortkomst af tilladelse. (noget jeg for to år siden fik afvide at det skal man ikke)
Jeg har selvfølgelig skrevet til dem for at få svar på de spørgsmål.
Så mon ikke der kommer en opfølgning, når jeg har fået svar.
Da jeg i sommers var på historiecenteret og lave formidling var der et par gæster som nævnte at de havde skæftet til et gravkors. Det havde en bedstefar vist brugt som brevvægt. De spurgte om jeg ville have det og det sagde jeg selvfølgeligt ja tak til.
Før jul modtog jeg en pakke fra et det tjekkiske firma Fake Steel. De producere rollespilsvåben, som er ret lækre (og vægtet så de har en fantastisk ballance) og som alle er baseret på originale genstande.
De flestre af deres modeller er selvfølgeligt middelalder våben, men de har også produceret det vi i Danmark kalder for M1854 gardersabel og den britiske 1796 light cavalry saber. (med krum klinge)
Som det kan ses på billedet her under så sælger de også “løse” klinger.
Planen var at korte skumklingen ned til rette længde og så finde en måde at sætter den i skæftet.
Det vil gøre det muligt at bruge dem imod prøjserne når de forsøger at storme skansen… og på den afstand som publikum er, så er det tvivlsomt om det kan ses at et er en skumklinge.
Og det fik jeg så gjort i midt januar og det gik helt efter planen. Efter jeg fik kortet klingen ned, så var det bare at fører kernen ind i skæftet og så spænde det sammen med en skrue igennem det hul der allerede var i enden af skæftet.
Den firkantet kernen er lidt mindre end et firkantet hul i toppen af skæftet, men ved at spænde tingene sammen ret hård, så sidder det hele i spænd ved at skuffet jo giver sig lidt.
Det færdige resultat. Så mangler jeg blot at lave en skede der passer til skumklingen…
Programmet er reelt en modificeret version af den udstyrsfortælling som jeg lavede da jeg tilbage i 2015 var i praktik på historiecenteret Dybbøl banke. Blot opdateret efter hvad jeg ved i dag, og med fokus på det danske grej.
Så jeg bruger ca. 30 minutter på at gennemgå alt mit grej fra våben over uniform, tornyster og underbukser og smårekvisitter.
Og undervejs drage paralleller til i dag. (og til da tilhørerne selv var unge)
Folk griner altid når man omtaler at underbukser ikke var noget som soldaterne skulle have. Og når man kommer ind på madam Mangors kogebog er der også nogle kommentarer fra de kvindelige tilhører om (ofte afdøde) ægtefæller der ikke ville kunne koge et æg, om deres liv så afhæng af det. Og ja, folk finder ikke tanken om at 6-8 soldater spiser af samme fad som en god ide…
Faglige overvejelser
Foredraget med fokus på fysiske genstande virker faktisk ret godt til målgruppen. Der er en del borgere, især mænd der godt kan isolere sig i deres legligheder. Men emnet gør at jeg specielt i juni fik fat i nogle af de borgere. Samtidigt er der nok fokus på tøj, kogegrej, kønsroller m.m. til at det begge gange har været en god flok kvinder og de har også været godt underholdt.
Det er tingene kan blive sendt rundt og de kan bruge deres taktile sans virker virkeligt godt. Specielt hos dem der er kognitivt udfordret kan man se en forskel. F.eks en af borgerne på “min” afdeling, som i fredags fint huske at jeg havde holdt foredrag om 1864 dagen før. Hvor vedkommende normalt har svært ved at huske hvad der er sket samme dag.
Så den del virker. Det jeg pt. er i tvivl om er hvorvidt jeg skal snakke noget om selve krigen. I juni gjorde jeg ikke. Denne gang fik jeg redegjort for krigen på ca. 5 minutter, og drop nogle paralleller omkring grænsekonflikter til krigen i Ukraine. Og så snakkede lidt om tabstal. Men om det er en god ide kan jeg ikke helt finde ud af.
Det må jeg tænke noget mere over…
En anden ting jeg har været noget i tvivl om er hvordan og hvor meget af grejet jeg skal sende rundt. Det er centralt for at foredraget virker, men hvis jeg snakker om en genstand og ikke sender den rundt med det samme, så er der ved mange borgere en reel risiko for at de har glemt hvad jeg sagde, når genstanden kommer rundt 5 minutter senere. Og hvor elever i en 4.klasse godt kan finde ud af sagte at snakkede med sidemanden om en genstand og i øvrigt følge med i hvad jeg siger, så kan denne gruppe ikke på samme måde overskue at der sker to ting på samme tid. Og pga. nedsat hørelse er det rigtigt dårlige til at snakke sagte til sidemanden, så det forstyrre også. Og at personer med høreapparat så også har svært ved at filtrere støj gør det kun endnu værre.
En model kunne være at snakke om f.eks to genstande og så sende dem rundt. Og så først gå videre når de har været hele turen rundt. Det tager en del mere tid, men det er måske ok?
Igen noget jeg skal tænke lidt over. Jeg er under alle omstændigheder afhængig af at der er aktivitetsmedarbejdere, som hjælper med flytte genstandene fra person til person.
En ting som kunne være en forbedring ville være at medbringe f.eks en uniformsjakke, hjem og basis af den model som man bruger i det moderne forsvar. For noget af det som der blev spurgt ind til var den samlet vægt. Og der kom observationer fra tilhørerne om at tøjet er blevet meget lettere. Men hvor jeg påpegede at så er der til gengælde kommet hjelme, radioer, lygter osv. til, som øger vægten. Udfordringen er dog at det også øger vægten og volumen af de ting jeg skal have med. Og der er jo grænser for hvor meget jeg kan slæbe på.
Og ja, hvis man kunne supplere det med rent faktisk at salutere, så ville det indlysende også være en forbedring. Men pt. er det ikke muligt, da jeg ikke ligger inde med krudt og ikke har styr på procedurerne for at få tilladelse til den slags fra politiet.
Det var en succes
Antallet af tilhører svingede, men der var vel ca. 20-22 beboer og 2-3 aktivitetsmedarbejdere fra start til slut. Og så var der flere af mine kollegaer fra afdelingen og vores “blå mænd” som kom og gik lidt efter hvad de havde af andre opgaver.
Og som nævnt var tilhørende både underholdt og der var en konkret borger som huskede detaljer af det jeg havde fortalt dagen efter, selv om vedkommende typisk ikke kan huske ting fra samme dag. Så det vil jeg kalde for en succes både med mine historikker briller på og mine SOSU briller på.
Da jeg holdte det første foredrag på Gilhøjhjemmet var det på min fridag. Det var med en bagtanke om at gentage det på mit praktiksted og hvis ellers det også var en succes, så se om det var noget jeg kunne tjene lidt penge på i fremtiden.
Denne gang blev det gjort inden for min almindelige arbejdstid, så det var et lille skridt i den retning. Og det lader til at se ud til at det vil være muligt. Jeg blev efter foredraget spurgt om de kan trække på mig en gang i fremtiden, selv om jeg er færdig som elev på stedet om to uger. (Både fordi der jo er udskiftning i beboerne over tid… men også fordi der var 2-3 oplagte tilhører som desværre var isoleret pga. covid19.)
Og da jeg svarede at det kunne vi nok godt finde ud af, men så ville jeg jo gerne have noget betaling for det… så var svaret noget i stil med: “ja, det skal du da selvfølgeligt have.”
I januar flyttede vi fra Aalborg til Brøndby pga. min hustrus nye arbejde.
Jeg har aldrig haft noget ønsker om at flytte til stor København, men der er uden tvivl om at der er fordele ved at bo her. F.eks. har jeg en håndfuld gange deltaget i krigsmuseets “Fad og Foredrag“
Historiske Dage
I marts deltog jeg i Historiske Dage. Det var hyggeligt som altid. Og rart at jeg bare kunne tage hjem og sove.
Krigshistorisk festival
I juni var jeg til Krigshistorisk festival. Det var som altid er rigtigt godt arrangement. Jeg var småsyg, så jeg endte med at overnatte hjemme. Vi var ikke så mange, så i stedet for at lave et “slag” så samlede vi begge siders infanteri og gennemførte en serie af manøvrer og noget skydning imens der var en fortæller som forklarede hvad vi fortog os. Her efter lavede kavaleriet noget formidling og en af kanonerne saluterede. Det fungerede ret godt i min optik.
1864 dage
To uger senere var jeg så en tur i Sønderborg til 1864 dage. Efter to år med aflysninger af Kampen om Als, havde historiecenteret valg at droppe den gamle model med lejr og kampshows over på Als og overgang om natten. I stedet var arrangementet ved historiecenteret.
Jeg fik som sædvanligt gjort brug af mine færdigheder i at overgive mig eller løbe væk.
Vi var ikke ret mange, men det er jo en generel udfordring at de to års covid19 pause har fået mange folk til at stoppe med deres hobbyer. F.eks. var vi kun 4 personer fra auxiliarkorpset/acw miljøet. Når vi har været flest har vi været 16. Og hos Jyske landsoldater var situationen ikke meget bedre.
De havde lavet en ok plan for slagene, hvor prøjserne stormede skansen. Som gammel ingeniørsoldat kan jeg kun sætte pris på at de prøjsiske pionerers deltagelse spillede en central rolle.
Der er klare muligheder for forbedring (specielt når vi snakker kommunikation og planlægning og ledelse i felten), men jeg tror arrangementet over tid kan blive rigtigt godt. Og kampen om Als tog også nogle får at finde sin rette formel.
Tilbageholdt af politiet
I starten af juli tog jeg igen en tur til Historiecenteret for at lave formidling.
Det var nogle hyggelige dage og jeg blev bla. tilbud skæftet til et sidevåben M/1854, som jeg vil komme tilbage til senere.
Da jeg skulle hjem valgte jeg at tage den lidt langsommere rute via Høje Taastrup, for at undgå at komme ind omkring København H mit gevær, da dette var ca. en uge efter skyderiet i Fields. Men lige lidt hjalp det. Nogen i S-toget regnede ud at det var et gevær jeg havde med, blev bange og ringede til politiet. Så på Glostrup station rykkede politiets Romeo patrulje ind i toget. Forrest en betjent med et skjold, så en med en “M95” og så nr. 3 med en pistol.
De to første gik forbi mig, men nr. 3 fik øje på posen med mit gevær. (stod i hjørnet imellem døren og glasvæggen ind imod en kupe) og spurgte “det er en fiskestag det der, er det ikke?” hvortil jeg roligt svarede at det var det ikke og at det var et originalt forladegevær. Så jeg blev lagt i håndjern og tilbageholdt og ført ud af toget og ned i den sekundære tunnel under stationen.
Det tog politiet lidt tid at få bekræftet at originale forladere fra før 1870 ikke kræver tilladelse, men så slap de mig også fri igen. Andet havde jo også været ganske grotesk, da jeg fuldt lovligt transporterede mit antikke gevær på en forsvarlig måde. Indsatsleder havde et par forslag til hvordan jeg kunne undgå dette i fremtiden. F.eks at informere det lokale politi før jeg transportere mig gevær. Mit svar var noget i stil med: “Hvad så når jeg rejser på tværs af landet?” Det havde han ikke rigtigt nogen svar til. Med lidt hjælp fra Bifrost kom der denne artikel ud af det.
Det er godt at få sat lidt fokus på emnet. Folk skal have lov at have deres lovlige hobbyer uden at skulle frygte at politiet bliver tilkaldt.
Det har dog gjort at jeg siden da har undgået at transportere mit gevær med offentlig transport for jeg gider ikke denne oplevelse en gang til.
Statist i historisk film
En ugens tid senere var jeg statist i en film sat omkring 1830 i en fiktiv tysk stat. Der var blot tale om en enkelt scene hvor jeg står i baggrunden så jeg vil blive overrasket hvis man overhovedet kan se mig. Men det var sjovt at prøve. Jeg har planer om at skrive lidt om oplevelsen, men det må vente indtil filmen udkommer pga. tavshedspligt. Filmen kommer forhåbentligt en gang til efteråret, men intet er sikkert.
ACW weekend
I slutningen af august havde vi vores årlige event i Hedeland. Vi var ikke ret mange, men hos infanteriet var vi i store træk enige om hvordan vi gjorde tingene og vi havde en hyggelig weekend. Vi slap med byger, hvilket var ret heldig taget i betragtning at der inde i Roskilde var 2x skybrud.
Efterårs manøvre
I september deltog jeg i rollespillet “Efterårsmanøvre” som kan beskrives som “krigslive light”. Jeg havde funktion af stabschef og primært sørgede for at få hæren hent il hvor den skulle træne og så ellers få opdelt styrken i to og fik gennemfør nogle gode kampe. Mit indtryk er at folk havde en god oplevelse. Det havde jeg helt bestemt.
Kartellets fødselsdag
Sidste søndag i oktober holdte Kastellet sin 358 års fødselsdag.
Der var masser af musik, alle museerne var åbne og så saluterede folk fra mit hjemmeværnskompagni med kastellets kanoner. Og sidst men ikke mindst blev der laver kampshow om 3 års krigen.
Jeg var ved at skyde tomt, så tog mig en lur…
Aktiv i Hjemmeværnet igen
Som omtalt før så er jeg blevet aktiv i hjemmeværnet igen. I starten af december var jeg på skydebanen. Selv om det er 14 år siden jeg sidst har skudt med en M95, så bestod jeg min K7, i første skydning. Det er faktisk ok.
Sidevåben af skum og bøger
Her i december har jeg fået en skumklinge hjem til det skæfte til et sidevåben M/1854 jeg har… der kommer et indlæg om det når jeg har fået lavet det færdigt.
Og så fik jeg i går nogle prøvetryk af et par bøger hjem. Regner med at skrive lidt om dem i løbet af januar. (enden her eller på kvartermesteren.dk)
Hjemmefronten
Privat går tingene ok. Sigrid er i en god børnehave, men hun er i gang med at blive udredt for autisme. I modsætning til hvad man ofte læser i pressen, så har vi ikke mærket noget til lange ventetider, tvært imod så har jeg kun godt at sige om Brøndby kommune (børnehave, og PPR) og vores kontakt med psykiatrien i regionen har også indtil videre kun været en god oplevelse.
Astrid havde et hårdt halv år på arbejde, men blev så flyttet til et nyt team og er nu glad for sit arbejde.
Fra februar til august arbejdede jeg som ufaglært på det demetafsnittet på det lokale plejehjem. Det var jeg rigtigt rigtigt glad for. Siden da har jeg været i gang med hoved forløbet som SSH elev. Jeg er pt. i praktik på et andet plejehjem hvor jeg er færdig her midt Januar og skal tilbage på skolen i 2 måneder.
2022 – Samlet set
Et år hvor jeg har deltaget i en del arrangementer, fik gang i kvartermesteren igen. (kig på kvartermesteren.dk for mere info), fik “udgivet” bøger, blev aktiv i hjv igen og meget mere.
Og så fik jeg afsluttet året med en rigtigt kedelig jul… hvor jeg var alene hjemme fordi jeg (endeligt) fik COVI19. Nok er vi som samfund heldigvis nået et punkt hvor vi er fri for ned lukninger og aflyste arrangementer… men helt væk ar COVI19 altså ikke.
2023 tegner ok, med en del arrangementer med ACW, 1864 dage, krigslive, 1700tals rollespil og m.m. AKOS i hjv lyder også spændende og så skal Astrid ind og springe soldat til august…
Denne italienske kortfilm fortjener at få en masse opmærksomhed og likes. Filmen handler om Den italienske fægtemester Fiore dei Liberi som stod bag en af de store skoler som HEMA miljøet i dag studere.
Den er utroligt flot optaget, materiale kulturen er fantastisk og nok er jeg alt andet end ekspert i Fiore’s kampsystemer, men det virker ganske overbevisende for mig.
Når man ser en kortfilm som denne, lavet for små midler, så kan man ikke lade være med at ryste på hovedet over at store Hollywood produktioner som Ridley Scott’s “The last Duel” ikke kan finde ud af at give os den samme flotte visuelle stil, flotte materiel kultur og samme kvalitet i våbenbrug.
Hvorfor er “Hollywood” så besat af mudder og dæmpede farver, når middelalderen var alt andet end dette. Og kigger vi på TVserier om vikingetiden, er ikke bedre.
Når, det var dagens rant. Her er link direkte til filmen. Den er på italiensk, så det er en god ide at slå undertekster til.
Husk at like den… folkene bag har planer om at lave mere, så jo flere views og likes jo bedre, hvis de skal søge penge eller overbevise nogen om at støtte en større produktion.
Da Putin erobrede Krimhalvøen overvejede jeg seriøst at blive aktiv i HJV igen, og snakkede da også med en af mine venner som er delingsføre om det. Men jeg kunne se at alle de øvelser hans deling skulle deltage i det næste år, lå oven i at jeg skulle ting. Så det blev ikke til noget.
I januar 2022 flyttede vi så til Brøndby og kort efter angreb Putin resten af Ukraine. Astrid tog en tur til polen med forsyninger og jeg donerede af et par omgange penge til den ukrainske krigsindsats via diverse kanaller.
Som bekendt har jeg firmaet kvartermesteren.dk – der har jeg i dag lagt en ordre hos det ukrainske firma Armstreet. De sælger bla. soveposer, som man køber, men de levere til det ukrainske militær.
Så hvis man vil støtte ukrainerne, på en mere direkte måde end blot at donere til en af de store organisationer, så er det en måde at gøre det på.
Hjemmeværnet anno 2022
Krigen har også fået mig til at blive aktiv i hjemmeværnet igen og jeg har fundet et godt kompagni hvor tingene er fornuftige.
Det er faktisk en helt enorm anden oplevelse at være aktiv. Der er en seriøsitet og et fokus på grundlæggende soldaterfærdigheder, som jeg ikke oplevede før i tiden. Nye uniformer, nye hjelme, og andet grej.
Og på skydebanen er tingene blevet meget anderledes efter man udskiftede det gamle SIKKAV med SIKLAND. I stedet for et større antal befalingsmænd som skulle kontrollere alt, så er det nu først og fremmest skytterne selv og deres makker som skal kontrollere sig selv og hinanden.
Dvs. langt mindre Kontrol (fra befalingsmænd) og lagt mere tillid til soldaterne. En rigtigt god ændring… som SIKLAND bruger en del sider på at forklare baggrunden for. Men det er noget som dog kræver tilvending, for har jo været van til at når man var på skydebanen så skulle en befalingsmand konstant kontrollere ens gevær.
Selv om det er 15 år siden jeg sidst har skudt med et GV M/95 så kunne de første 10 skud dækkes af et A5 stykke papir, fra hastigt indtaget stående skydestilling. På 50m afstand. Det er ok.
Da det var vores juleskydning så skød vi også på dette julehjerte. Igen på 50m, 10 skud fra hastigt indtaget stående, 10 fra hastigt indtaget knælende og så 10 skud fra liggende.
Den type film er der laver rigtigt mange af, og næsten alle har åbenlyse problemer med deres videnskabelige metode og/eller meget mangelfulde oplysninger om materialer, styrke på buen osv. Den film Tod producerede er i min optik den bedste der er lavet… Indtil nu.
Tilbage i juni kørte han en kickstarter for at finansiere end bedre version af samme film. Den valgte jeg at støtte økonomisk, lige som 1380 andre og resultatet er nu klar.
Det skal siges at den lige er udkommet, og jeg har faktisk ikke set den endnu men baseret på hans generelle arbejde, så er jeg ganske overbevist om at det nok skal være godt.
Som de fleste af mine læsere nok ved har jeg også mit lille firma kvartermesteren.dk, hvor jeg sælger grej til reenactment og rollespil.
For en lille måned siden brugte jeg lidt tid på at kigge på amazons system for “direct publishing”. Der kan siges rigtigt meget negativ om amazons måde at behandle deres ansatte på og jeg forsøger da også at bruge danske boghandlere når det er muligt.
Men dette system er altså rigtigt smart. Man uploader en pdf for selve bogen og en for omslaget, vælger format m.m. og så tager de sig af resten. Hvis en person i USA udgiver en bog og jeg bestiller den via den tyske amazon, så bliver bogen trykt i EU og send fra EU.
Og der er intet minimum antal bøger man skal betale for at trykke eller lignende.
For at teste det, så har jeg udgivet bogen “Customs of service for none-commissioned officers and soldiers” af August V. Kautz. Den er public domain og jeg har et scan af den som kunne bruges.
Så jeg har nu fået 2 eksemplarer i softcover hjem og et i hardcover (som er til salg) og alt har virket utroligt let. Så det er reelt en let måde at få trykt bøger i helt små oplæg på. Så dette system er nok noget jeg kommer til at bruge i fremtiden til at få trykt f.eks relevante danske reglementer, den hobby udgave af reglementet jeg arbejder på m.m.
Bogen er et “Must read” hvis man laver reenactment af den amerikanske borgerkrig. Den gennemgår grunddigt de rettigheder, pligter som menige og sergent gruppen har, deres lønforhold og mange andre ting.
Men hvis man gerne vil have den som bog i softcover eller hardback så kan den nu fås HER:
“Once a private himself, in the 1st Ohio Regiment, in the Mexican War, he has by a continuous service since that period been enabled, through his own varied experience, to select the most valuable, if not all the important, information necessary for every grade of the enlisted men. If they are by this means enabled to feel independent of their officers in acquiring a knowledge of their own duties, the highest aim of the book will be attained. Although prepared for the soldiers of the regular army, it is equally applicable to the volunteer service, except m some few cases that are fully explained.”
Bogen er skrevet af Lars Kjær, lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University, London. Og ja, så er han en af mine rigtigt gode venner.
Jeg tog direkte i bog og ide og købte den og fik den læst lørdag. (fredag aften var der kulturnatten, så jeg brugte tiden på at besøge kastellet og så ellers gå hjem. Så jeg fik gået 31km den dag)
Jeg vil selvfølgeligt give den 5 kongekroner ud af 5 mulige, for det er en rigtigt god og flot bog.
Men hvis man vil have en upartisk anmeldelse har man man med fordel læse Berlingskes anmeldelse.
