Sidst vi var samlet i 15th Wisconsin snakkede vi en del omkring rengøring og jeg har lige fået et par rensesæt hjem (via kvartermesteren.dk) til både gruppen og en af de andre…
Så her kommer lige et link til Civil War Digital Digest og deres klip om feltrengøring af en musket.
Ser man film som The patriot, Barry Lyndon og The last of the Mohicans eller Sharps TVserien så får man et ret klart billede af britiske red coats.
Soldater uden initiativ som marchere skulder ved skulder og kun på ordre gøre noget. Og når deres officerer så bliver dræbt, så bliver de handlingslammet og passive.
Det er måske ikke helt forkert når vi snakker 7 årskrigen i Europa, men når vi kigger til Nordamerika er situationen en anden.
Matthew H. Spring tager i Bogen With Zeal and With Bayonets Only: The British Army on Campaign in North America, 1775-1783 på fin vis livtag med denne ide.
Han gennemgår hvordan reglementerne ganske rigtigt var baseret på tætsluttet formationer i 3 gelleder. Dette var den fortrukne formation på de europæiske slagmarker, for at sikre ildkraft, masse og modstandskraft bla. imod rytteri.
Men i Nordamerika gjorde en kombination af terræn, små hære, dårligt trænet fjender og fraværet af rytteri at “extented order” i to gelleder reelt den primære formation for det britiske infanteri.
Dette er en “must have” bog hvis man har interesse i den amerikanske uafhængigheds krig eller bare udviklingen i infanteritaktik generelt.
7 årskrigen (the french and indian war) og uafhængighedskrigen er i min optik helt centrale for udviklingen af let infanteri, ikke kun i den engelske hær men også i den danske. (som jeg har skrevet om før)
Karakter – 5 Bajonetter
Som omtalt i sidste uge, så har vi i dag endnu en artikel forfattet af Jørgen Koefoed Larsen.
Denne gang er emnet feltflasker.
Artiklen kan hentes som [PDF] eller ses her under.
I næste uge er det planen at jeg skriver lidt om mine to besøg på historiecenteret her i sommer.
Først til 1864 dage i juni og så to uger senere et par dage som frivillig.
For et par år siden fandt jeg ud af, at alt hvad jeg troede jeg viste om kogegrej i den danske hær i 1864 var forkert.
Vi bringer her en ny artikel af Jørgen Koefoed Larsen om emnet.
Historien startede med at en af de andre i Auxiliar korpset havde anskaffet en “kobber feltkjedel” af en model der var i brug af den danske hær i slutningen af 1700tallet og starten af 1800tallet.
Jeg kontakte Jørgen for at høre om han evt. kunne give os lidt flere oplysninger om den, da han i stor grad er den ekspert jeg skriver til, når der er ting jeg gerne vil vide om dansk grej fra “musketperioden.”
Han kom med nogle oplysninger om det konkrete kogekar, men sendte mig også et udkast til en artikel om kogegrej i den danske hær fra 1760 til 1864.
På dette tidpunkt var det mit indtryk at man i stor stil havde brugt diverse modeller af gamle militære kobberkedler, civile gryder og potter og pander m.m.
Men artiklen beskrev at man i 1864 brugt en model af metalblik kogekar baseret på en model den franske hær har brugt fra slutningen af 1700tallet og helt indtil 1950. Dvs. at mit indtryk var forkert.
Det førte mig på jagten af flere oplysninger omkring den type.
Bla. fandt jeg ud af at Aalborg Garnisionsmuseum har et kogekar i deres samling. Det fik jeg taget billeder af og mål på.
Og på en planche på historiecenteret fandt jeg oplysninger om målene på dette kogekar. Disse oplysninger delte jeg med Jørgen og nu et par år senere er hans artikel klart til at blive udgivet og det bliver den her på musket.dk/
Den kan åbnes som [PDF] eller ses her under.
Hans artikel fik mig til at anskaffe dette kogekar.
Det er så et fransk et fra midten af det 20.århundrede. Sikkert et model 1950, men jeg er ikke helt sikker. Men som det fremgår af artiklen, så har franskmændene reelt brugt samme model fra slutningen af 1700tallet og indtil en gang efter 1950. Og de danske var baseret på denne model. Så nok er dette ikke helt korrekt, (virker til at være noget mindre end den danske model)
men det er bestemt tættere på, end en rund kobberkedel.
Jeg har fundet en tinsmed i Canada som produceret den version franskmændene brugte under første verdenskrig. Så på et tidspunkt vil jeg have ham til at producere et af den danske model.
——
I næste uge udgiver vi en anden har Jørgens artikler. Der er titlen:
“Den gamle samling af feltflasker på Tøjhuset – Københavns Arsenals prøvesamling”
Soldaterne havde deres udlevet kappe og de havde et sæt hvidt Dreilstøj, (arbejdstøj) som en del også har brugt som ekstra undertøj.
Men Handsker, muffediser, tørklæder m.m. var noget de selv skulle anskaffe
(Og i Nordamerika var situationen den samme. De havde en Great coat udleveret, men alt andet var deres ejet problem.)
Jeg har fundet 3 fotografier (taget i studie) af soldater som er pakket ind imod vintervejr.
Det findes nogle få fotografier fra felten imens det lå sne. Her er et af dem som er tager vest for Dybbøl ved nogle forposter. Det viser dog intet om emnet.
Og så har vi jo Rosenstands maleri.
Her lader det til at de bare fryser ørene.
Til eksperiment brugte jeg min kappe, min hue og et filtet tørklæde.
Jeg lagde tørklædet hen over hovedet, ned over ørene og samlede det unde hagen. Og så tog jeg min hat på. Det virkede ret godt.
Noget af baghovedet er ikke dækket, men det var ikke slemt.
Det er min vurdering at noget i denne stil godt kan virke når man er i felten.
Som jeg omtalte i sidste indlæg, så blev der brugt en bunke forskellige eksercerreglementer. De indeholder alle to elementer.
Når vi snakker taktikken er der overordnet kun to. Den vi finder i Scotts gamle bog (og hos Chandler) og så den nyere som vi har fra Hardee’s 1855 bog og den går igen i alle de andre omtalte eksercerreglementer.
Indholdet er langt hen af vejen det samme, da Hardee’s jo blot er en oversættelse af det en nyere version af det reglement Scott oversatte.
Når det kommer til Manual of arms, er der reelt en for musket og en for Rifle.
Og så Hardee’s revised som er en blanding.
Amerikaneren Silas Tackitt er uden tvivl en af de ledende, hvis ikke den ledende ekspert når det kommer til borgerkrigens eksercits. Han har lavet nogle hæfter med manual of arms.
De dækker de centrale dele af “Manual of arms” og han trækker på de forskellige reglementer til at dække og uddybe ting der ikke nødvendigvis er så godt beskrevet i den bog hæftet som udgangspunkt er baseret på.
De er dermed en rigtigt let måde at studere manual of arms på.
Han har lavet 5 hæfter i alt.
US – US 1861 i både en musket og i en rifle version af hæftet og Casey.
CSA – Gilhams og Hardee’s revised.
Scott (1835) – Manual of arms for muskets. Musketten holders af venstre hånd om kolben. (Scotts reglement havde dog også en manual til sergenterne hvor musketten bæres i højre hånd. Den er ikke i hæftet)
Hardee (1855)- Manual of arms for Rifles (US1861).
Den har manualen til de korte rifler. Her bæres våbnet i højre hånd hvor man har fat omkring small of the stock og hammeren.
Gilhams (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams)
Scotts Manual of arms kombineret med Hardee’s taktik.
Chandler (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams) Den har næsten manualen for musketter, men af uforklarlige grunden så stilles våbnet imellem fødderne ved ladning. (som med en rifle)
Fotografier af 7th Wisconsin taget i summeren 1862 viser den i brug, hvor sergenterne dog bære musketten i højre hånd, som beskrevet hos Scott.
US Infantry Tactics (1861) – Manual of arms for Rifles (US1861) og Manual of arms for muskets. (US1861)
Den har dem begge. Enhederne skulle bruge manual of arms efter deres bevæbning.
Hardee’s revised (1861) – Hardee’s Revised manual of arms. Her finder vi en unik manual of arms. Hardee anderkendte af nogle af grebene og dele af lade proceduren fra rifle manualen var besværlig med fuld længde musketter, så han tog elementer fra musket manualen og elementer fra riffel manualen og kombinerede dem. Resultatet er hvad jeg personligt mener er den bedste af manualerne.
Casey (1862) – Manual of arms for Rifles (Casey). Casey standardiserede tingene hos de føderale enheder og gjorde manualen for rifler til den alle brugte.
Nu om dage har den danske hær sine røde reglementer, som er grundlaget for hvordan man gør tingene. Men det er desværre ikke helt så simpelt, når vi kigger på den amerikanske borgerkrig.
(I teksten bruger jeg følgende forkortelser.
SoS = School of the soldier, SoC = School of the company, SoB = School of the battalion.)
Dette indlæg er til dels en oversættelse hhv. omskrivning af en artikel af Mark (Silas) Tackitt, tilpasset min opfattelse af den danske hobby.
Hans originale artikel kan findes her: http://44tennessee.tripod.com/rest.html
Hvordan den beskrevne måde at stå “rør” på er blevet udbredt i USA ved jeg ikke, og jeg vil tro den er endt hos os, i forbindelse med at flere danske ACW reenactors tog til USA i 2007, hvor jeg ved at de indgik i en enhed der brugte den. (De lærte desværre også en del andre ting der ved et nærmere gennemsyn af vores Drill Books viser sig at være problematisk).
I de amerikanske Drill Books er der faktisk hele tre forskellige “Rest”-ordre, med hver deres betydning. (Her ikke medregnet endnu én når man går med geværet i Support Arms).
Fordelen er at man dermed har tre klart defineret måder hvorpå soldaterne kan slappe, uden at man som chef bliver nødt til at sige hvad soldater må og ikke må. Og så skal de heller ikke selv vurdere situationen.
Vi gennemgår først de tre muligheder og svare så til sidst på spørgsmålet; Hvad bør vi så gøre?
(mere…)
