Gruppen 1st section er uden tvivl den mest gennemførte gruppe som levendegøre artilleri under den amerikanske borgerkrig. De har et par gange opstillet komplette batterier, med ikke kun kanoner, men også alle vogne… og det alt sammen hestetrukket.
De har lige offentliggjort en kort film som på fineste vis formler hvordan man lader en kanon under borgerkrigen.
Her er en lidt ældre film der viser batteriet gå i stilling og afgive skud.
Ser man film som The patriot, Barry Lyndon og The last of the Mohicans eller Sharps TVserien så får man et ret klart billede af britiske red coats.
Soldater uden initiativ som marchere skulder ved skulder og kun på ordre gøre noget. Og når deres officerer så bliver dræbt, så bliver de handlingslammet og passive. Det er måske ikke helt forkert når vi snakker 7 årskrigen i Europa, men når vi kigger til Nordamerika er situationen en anden.
Han gennemgår hvordan reglementerne ganske rigtigt var baseret på tætsluttet formationer i 3 gelleder. Dette var den fortrukne formation på de europæiske slagmarker, for at sikre ildkraft, masse og modstandskraft bla. imod rytteri.
Men i Nordamerika gjorde en kombination af terræn, små hære, dårligt trænet fjender og fraværet af rytteri at “extented order” i to gelleder reelt den primære formation for det britiske infanteri.
Dette er en “must have” bog hvis man har interesse i den amerikanske uafhængigheds krig eller bare udviklingen i infanteritaktik generelt. 7 årskrigen (the french and indian war) og uafhængighedskrigen er i min optik helt centrale for udviklingen af let infanteri, ikke kun i den engelske hær men også i den danske. (som jeg har skrevet om før)
Som jeg omtalte i sidste indlæg, så blev der brugt en bunke forskellige eksercerreglementer. De indeholder alle to elementer.
En manual of arms, det vi på dansk vil kalde for geværgreb og hvordan man lader sit gevær.
Taktik. Ikke hvad vi i dag forstår ved ordet, men en lang række af formationer, evolutioner (hvordan man ændre fra en formation til en anden) og manøvre.
Når vi snakker taktikken er der overordnet kun to. Den vi finder i Scotts gamle bog (og hos Chandler) og så den nyere som vi har fra Hardee’s 1855 bog og den går igen i alle de andre omtalte eksercerreglementer. Indholdet er langt hen af vejen det samme, da Hardee’s jo blot er en oversættelse af det en nyere version af det reglement Scott oversatte.
Når det kommer til Manual of arms, er der reelt en for musket og en for Rifle. Og så Hardee’s revised som er en blanding.
Hæfter
Amerikaneren Silas Tackitt er uden tvivl en af de ledende, hvis ikke den ledende ekspert når det kommer til borgerkrigens eksercits. Han har lavet nogle hæfter med manual of arms.
De dækker de centrale dele af “Manual of arms” og han trækker på de forskellige reglementer til at dække og uddybe ting der ikke nødvendigvis er så godt beskrevet i den bog hæftet som udgangspunkt er baseret på.
De er dermed en rigtigt let måde at studere manual of arms på.
Han har lavet 5 hæfter i alt. US – US 1861 i både en musket og i en rifle version af hæftet og Casey. CSA – Gilhams og Hardee’s revised.
Scott (1835) –Manual of arms for muskets. Musketten holders af venstre hånd om kolben. (Scotts reglement havde dog også en manual til sergenterne hvor musketten bæres i højre hånd. Den er ikke i hæftet)
Hardee (1855)-Manual of arms for Rifles (US1861). Den har manualen til de korte rifler. Her bæres våbnet i højre hånd hvor man har fat omkring small of the stock og hammeren.
Gilhams (1861) –Manual of arms for muskets. (Gilhams) Scotts Manual of arms kombineret med Hardee’s taktik.
Chandler (1861) –Manual of arms for muskets. (Gilhams) Den har næsten manualen for musketter, men af uforklarlige grunden så stilles våbnet imellem fødderne ved ladning. (som med en rifle) Fotografier af 7th Wisconsin taget i summeren 1862 viser den i brug, hvor sergenterne dog bære musketten i højre hånd, som beskrevet hos Scott.
Hardee’s revised (1861) – Hardee’s Revised manual of arms. Her finder vi en unik manual of arms. Hardee anderkendte af nogle af grebene og dele af lade proceduren fra rifle manualen var besværlig med fuld længde musketter, så han tog elementer fra musket manualen og elementer fra riffel manualen og kombinerede dem. Resultatet er hvad jeg personligt mener er den bedste af manualerne.
Casey (1862) –Manual of arms for Rifles (Casey). Casey standardiserede tingene hos de føderale enheder og gjorde manualen for rifler til den alle brugte.
Nu om dage har den danske hær sine røde reglementer, som er grundlaget for hvordan man gør tingene. Men det er desværre ikke helt så simpelt, når vi kigger på den amerikanske borgerkrig.
(I teksten bruger jeg følgende forkortelser.
SoS = School of the soldier, SoC = School of the company, SoB = School of the battalion.)
Dette indlæg er til dels en oversættelse hhv. omskrivning af en artikel af Mark (Silas) Tackitt, tilpasset min opfattelse af den danske hobby. Hans originale artikel kan findes her: http://44tennessee.tripod.com/rest.html
Hvordan den beskrevne måde at stå “rør” på er blevet udbredt i USA ved jeg ikke, og jeg vil tro den er endt hos os, i forbindelse med at flere danske ACW reenactors tog til USA i 2007, hvor jeg ved at de indgik i en enhed der brugte den. (De lærte desværre også en del andre ting der ved et nærmere gennemsyn af vores Drill Books viser sig at være problematisk).
I de amerikanske Drill Books er der faktisk hele tre forskellige “Rest”-ordre, med hver deres betydning. (Her ikke medregnet endnu én når man går med geværet i Support Arms).
Fordelen er at man dermed har tre klart defineret måder hvorpå soldaterne kan slappe, uden at man som chef bliver nødt til at sige hvad soldater må og ikke må. Og så skal de heller ikke selv vurdere situationen.
Vi gennemgår først de tre muligheder og svare så til sidst på spørgsmålet; Hvad bør vi så gøre?
Men hvis man bare gerne vil have det korte svar, så spring ned til bunden.
Grunden til jeg gerne vil give den lange forklaring, er at jeg synes at nye folk skal vide hvilke muligheder der er.
Farby, Campaigners og Mainstream
Når vi kigger på ACW reenactment miljøet i USA, opdeles det typisk i disse 3 grupper efter deres autenticitet.
Farby – Dette er dem med den laveste autenticitet, hvor man bære kostumer som har ret lidt med de historiske genstande at gøre. Grejet er ofte masseproduceret i f.eks Pakistan – eller er bare noget der ligner.
Campaigners – Dette er den øverste ende af skalaen. Deres tøj er lavet af den helt rigtige uld, rigtige farve og og tykkelse, deres lædergrej er som oftest håndsyet og til deres arrangementer finder man meget få, eller ingen genstande som ikke er gode rekonstruktioner eller originale.
Mainstream – Dette er den store gruppe i midten. Grejet er ikke helt ved siden af, men ofte masseproduceret i Pakistan, nogle gange også i USA.
Hvis man ser filmen Gettysburg, så er den nok et god eksempel på den øvre del af Mainstream… tilbage da den blev produceret i start 1990’erne.
Ud over at se på om de enkelte genstande er autentiske, så er eksercits, våbenhåndtering og generel adfærd, også nogle af de steder hvor der kan være forskel fra gruppe til gruppe. Der er f.eks mainstream grupper som er rigtigt dygtige til deres eksercits og der er campaigners som er mindre dygtige.
Pris og autencitet
Der er en klar sammenhæng mellem prisen og autenciteten. En top autentisk Sack Coat (dvs en unions uniformsjakke) vil hos amerikanske Wambaugh and White koste ca. 200$ (ca. 1.400,- kr) – og det er før forsendelse, moms, gebyr for fortoldning osv. Så man ender på omkring 2000,- kr med det hele. (Og det er så deres billigste version)
Wambaugh and White – Museum Grade US Fatigue Blouse(mere…)
Vilhelm Rosenstand blev født i 1838 i københavn. Som ung mand kom han i oktober 1856 ind på Kunstakademiet i København. Her gik han på modelskolen i 1858, og 1859 modtog han den lille sølvmedalje og den store sølvmedalje 1861 og han havde succes som maler før krigen. Da krigen brød ud meldte han sig som officers aspirant og blev forfremmet til løjtant. Han var involveret i forpostfægtningen ved Bustrup som er inspirationen til dette maleri. 30 år senere malede han de to nok mest kendte malerier om krigen. Dette og så 8.Brigades Modangreb.
Maleriet som kilde
Der er fordele og ulemper ved malerier som kilde. Den største fordel er at de er i farve og går vi tilbage til tiden før Krimkrigen så har vi ikke fotografier. (Så vi har f.eks ingen fotografier fra den første Slesviske krig) Det betyder at de typisk vil være den mest naturtro gengivelse vi har af noget. (Altså når vi snakker malerier fra oplysningstiden og frem… )
We’re Civil War reenactors in the Pacific Northwest representing the men and women who made up and supported the 2nd United States Sharpshooters. We are actively seeking enthusiastic individuals to join our dedicated group of reenactors. Our unit website is http://www.2ndusss.com Club website is http://www.wcwa.net
De har forskellige typer af videoer. Nogle er ret specifikke for “United stats Sharpshooters” (USSS), andre for levendegørelse af en amerikanske borgkrig generelt og nogle der er meget fokuseret på et håndværk. Disse er også nyttige hvis man skal sy danske uniformer eller lave danske patrontasker m.m. Her under er der nogle eksempler.
Det interesante er alle de mange heste og de formationer man bruger.
Ved 2:40 får man et indtryk af hvordan det ville havde set ud, at være i den modtagne ende af et angreb og senere serman en del simuleret nærkamp.
For vært geværgreb tog vi et billede forfra og et fra siden. Alle disse greb bruges først og fremmest når soldaterne står i tæt orden. I skyttekjæder bære soldaterne geværet som de tænker bedst.
Rør
Stilling der bruges når soldaterne skal holdes samlet, men må slappe lidt af.
Geværet ved Foden
Denne stilling er reelt blot et trin på vejen imod Geværet i Hviil. Fra Rør, vil ordren være “Deling! ret.” Og den ink. også at man kigger til højre og retter formationen af. Når den næste ordre kommer skal soldaterne selv se lige ud.
Geværet i Hviil
Dette er den stilling der bruges det meste af tiden når, soldaterne er under våben.
Geværet paa skulder
Bruges reelt kun i forbindelse med at der skal præsenteres gevær. Man går i denne stilling før og efter.
Presenter Gevær
Til Når der skal “hilses”på en overordnet. Enden en højtstående officer, medlemmer af Kongehuset og den slags.
Geværet i Høire haand.
Bruges ved lavt hængende grene, eller hvis man står med geværet ved foden, og får ordre til at bevæge sig. Og så burges det ved bajonet angreb.
Lad Geværet
Første del af ladningen af geværet.
Færdig
Også den stilling der bruges når man skal påsætte fænghætten.
An . . .
Der sigtes, hvorefter ordren “Fyr” kommer. Her forskriver reglementet at træf i målet er vigtiger end at alle skyder samtidigt.
Geværet paa Høire Skulder
Denne Geværbæring anvendes til Lettelse, naar Geværet i længere Tid er baaret i “Hviil”
Variationer af Geværet i høire haand. Reise march
Under reisemarch kan dette gøres til at aflaste soldaterne.
På et tidspunkt kunne det være fedt at lave en desideret instruktions film med de forskellige geværgreb og den grundliggende eksercits.
Men indtil da, der arbejder jeg af og til på et ca. 40 siders hæfte med et uddrag af 1863 reglementet, hvor de dele som vi primært bruger til vores events er dækket.
