Når vi snakker føderale soldater i felten, så har det suverænt mest normale været at bære en udleveret skjorte i uld.
De blev produceret til de 3 depoter, (New York, Philadelphia og Cincinnati) og der var 3 typer.
Dvs. dette er ikke en komplet liste over hvad de historisk fik udleveret og det er en klar forskel i forhold til hvad jeg skriver i min tekst om mit danske grej, da jeg der forsøger at anskaffe alle de ting som soldaterne dengang havde og ikke blot hvad jeg lavpraktisk har brug for til f.eks Kampen om Als.
Soldaterne havde to typer af uniform. En til tjeneste under våben og en til fatigue duty. Dvs. til arbejdsbrug når de skulle lave praktisk arbejde som ikke involverede våben.
Den fine uniform bestod af en sort Hardee hat og en Frock Coat.
Arbejds uniformen af en Forage Cap og en simpel Sack Coat.
Soldaterne endte dog i stor grad med at bruge arbejdsuniformen i felten. En del af grunden var komfort, men det er en ret subjektive vurdering. Til gengælde var økonomi en meget objektiv forskel for soldaterne.
Soldaterne fik uden beregning udleveret deres uniformsgenstande fra Depotet og man forventede at en given genstand kunne holde i x antal måneder.
Når den anslåede tid var gået og genstanden var slidt ned, fik man udleveret en ny. Hvis man derimod havde ødelagt genstanden før tid, skulle man betale for en ny. Havde man til gengæld passe godt på sine ting, og ikke haft behov for at få nye, så kunne man få et tilsvarende beløbet udbetalt når ens tjenestetid var omme. (eller man af andre lovlige grunde forlod hæren. Blev man dræbt fik ens arving beløbet udbetalt sammen med evt. tilgodehavende løn.)
Det faktum at den mere komplekse Frock Coat kostede ca. det dobbelte af en Sack Coat, gjorde at soldaterne hellere ville slide den billige uniform, da det hurtigt kunne blive til en ret god løn bonus at passe godt på sine ting.
Der er dog, som i alle krige og militære organisationer, masser af undtagelse og i sidste ende var det op til den enkelte soldat eller enhed. Og som med alt andet skal man reelt se på det specifik regiment og specifikke tidspunkt for at vurdere hvad der er mest korrekt til et givent arrangement.
På Billedet herunder ser vi 7th Wisconsin en gang i Juli 1862.
Mandskabet bære alle en Hardee Hat som er foldet op på venstre side, medens de bærer en blanding af Frock Coats og Sack Coats.
Det er i øvrigt værd at bemærke at de menige bære deres våben i venstre hånd som beskrevet i Chandlers “Infantry tactics, compiled from Scott and Hardee, for the use of Wisconsin Volunteers”, der var den Drill manual der anvendtes på det tidspunkt
Militært spisegrej (og unionens feltflasker) var typisk af tin i 1860erne. Det er også en mulighed for os i dag, men vi har også mulighed for at få tingene i rustfrit stål.
I modsætning til når vi taler tøj og læder udrustning, hvor der kan være stor forskel på hvor man køber sit grej, så er der ikke rigtig nogen prisforskel mellem spisegrej af tin eller rustfrit stål.
(Hos https://www.civilwarsutler.co.uk/ er prisen på en kop f.eks den samme i de to materialer)
Der er slet ingen tvivl om at rustfrit stål ikke er autentisk og man kan se forskel på de to materialer, ikke mindst når genstanden har været i brug længe. Udfordringen med tin er at det kan ruste og derfor kræver mere vedligehold.
Jeg så gerne at vi blev enige om at vores tallerkener og kopper m.m. skal være i tin. Den vedligeholdelse der er, kommer jo ved at man renser sine ting når man kommer hjem. Noget jeg naturligt går ud fra at man bare gør.
Det vil jo nok kræve at en af os (inkl. jeg selv) skal ud og købe nye ting, men det ville øge vores autenticitet. Og spisegrej er nu ikke nogen stor investering.
(I modsætning til uniformer)
Når vi snakker feltflasker er vedligeholdelsen en noget større opgave, da man efter brug skal sikre sig at man får den tørret helt. Hvis man ikke får dette gjort begynder flasken at ruste. Dette er ikke farligt og en god tinflaske kan holde i årevis, men på et tidspunkt så går der hul på den. Så det bedste man kan gøre er af med proppen og hæng flaske op med drikketuden ned af.
Men i øvrigt synes jeg det her er ok at man bruger flasker af rustfrit stål, ikke mindst fordi det meste af flasken jo er dækket af stof.
De flasker som civilwarsutler sælger er umiddelbart dem der kommer tættest på den model der blev produceret i New York, hvor korkproppen hænger i en kæde.
Ud over denne model fra New York blev der også produceret feltflasker til arsenalerne i Philadelphia, Saint Louis og Cincinnati, hvor korkproppen blev forbundet til flasken med en stofsnor.
Når man skal købe sin feltflaske, skal man vælge hvilket farve og type stof den er dækket med. Både mørkeblå og lyseblå uld blev brugt, men langt det mest udbredte var forskellige jean-cloth overtræk i forskellige grålige farver.
Jeg vil opfordre folkene i 15th. Wisconsin til at skaffe feltflasker som er dækket af gråligt jean-cloth og sætte deres prop i en snor, frem for i en kæde.
(så hvis de købes fra civilwarsutler, så køb “confederate canteen Natural Jean” eller “Confederate Canteen Brown Jean Cover“)
Men hvis man bare gerne vil have det korte svar, så spring ned til bunden.
Grunden til jeg gerne vil give den lange forklaring, er at jeg synes at nye folk skal vide hvilke muligheder der er.
Når vi kigger på ACW reenactment miljøet i USA, opdeles det typisk i disse 3 grupper efter deres autenticitet.
Farby – Dette er dem med den laveste autenticitet, hvor man bære kostumer som har ret lidt med de historiske genstande at gøre. Grejet er ofte masseproduceret i f.eks Pakistan – eller er bare noget der ligner.
Campaigners – Dette er den øverste ende af skalaen. Deres tøj er lavet af den helt rigtige uld, rigtige farve og og tykkelse, deres lædergrej er som oftest håndsyet og til deres arrangementer finder man meget få, eller ingen genstande som ikke er gode rekonstruktioner eller originale.
Mainstream – Dette er den store gruppe i midten. Grejet er ikke helt ved siden af, men ofte masseproduceret i Pakistan, nogle gange også i USA.
Hvis man ser filmen Gettysburg, så er den nok et god eksempel på den øvre del af Mainstream… tilbage da den blev produceret i start 1990’erne.
Ud over at se på om de enkelte genstande er autentiske, så er eksercits, våbenhåndtering og generel adfærd, også nogle af de steder hvor der kan være forskel fra gruppe til gruppe. Der er f.eks mainstream grupper som er rigtigt dygtige til deres eksercits og der er campaigners som er mindre dygtige.
Der er en klar sammenhæng mellem prisen og autenciteten. En top autentisk Sack Coat (dvs en unions uniformsjakke) vil hos amerikanske Wambaugh and White koste ca. 200$ (ca. 1.400,- kr) – og det er før forsendelse, moms, gebyr for fortoldning osv.
Så man ender på omkring 2000,- kr med det hele.
(Og det er så deres billigste version)
Denmark supposedly send two similar sets to the US, but none know how or when they where lost. What make the items unique is the fact that they are all taken from the arsenal at one point in time and an example of how a US soldier would be uniformed and equip in 1858 (if he was issued all the newest stuff). One thing that is missing is “the raincoat”. It fell apart when it was taken out of storage back in 2012.
Back in November 2013 I took some photos of the items with an old digital camera. And the photos have gotten some attention from american reenactores.
(Since I started tracking traffic on this site earlier this year, about 2/3 of all views are from the US looking at the page with the photos.
Found here: http://musket.dk/acw/us-uniformer-paa-toejhuset/ now with both sets of photos)
As part of my summer holiday with my wife we visited the museum earlier this month. And I tried to take some new photos with my iPhone. But unfortunately the light from the windows result in a lot of reflection. And this was not as big an issue with the original photes since they where taken on a rainy November afternoon. Not on a sunny July day.
But I thought I share them anyway belowe.
Så har jeg fået tid til at arbejde på siden igen og forventer at der fra i næste uge igen vil komme nyt indhold.
Men her får I lige en reklame for en (relativt) ny youtube film fra Civil war Digital Digest.
Denne gang om Hans Christian Heg, obersten for 15th. Wisconsin.
15th. Wisconsin bestod af Skandinaver (ca. 80% nordmænd) og er det regiment den danske gruppe jeg er medlem af levendegør.
15th. Wisconsin Volunteer Regiment of Infantry.
15th. Wisconsin Volunteer regiment of Infantry (15th Wisc. Vol. Inf. Regt.) gjorde tjeneste i Unionshæren under den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865). Det blev kaldt Det Skandinaviske Regiment, da stort set alle regimentets soldater kom fra Skandinavien. Hovedparten var fra Norge, men der var også soldater fra Sverige og Danmark. Det 15. havde ry for at være et disciplineret, velorganiseret og effektivt styret regiment. Regimentet havde 3 år i aktiv tjeneste, hvor de fik skabt et omdømme som tapre og standhaftige i deres kampe, særligt ved Stone River, Chickamauga, Mission Ridge, Rocky Face Ridge, Resaca og Pickett`s Mill.
(mere…)Han har masser af erfaring med den amerikanske Springfield M1861 og den engelske enfield P/1853, men en tapriffel er, som der også kommenteres i filmen, noget anderledes i hvordan den lades.
Den engelske Enfield P1853 og den amerikanske Springfield model 1861, som var de to mest brugte våben under den amerikanske borgerkrig, er såkaldte Miniégevære. Disse er opkaldt efter den franske kaptajn Claude-Étienne Minié.
Dette Projektil fungere ved at der i bunden af det er en udhulning og når krudtet går af, udvider projektilet sig selv ud i riffelgangen.
Så når man lader skal man presse projektilet i bund med et moderat press.
I 1864 var nogle danske bataljoner bevæbnet med tapriffler og andre med minié geværer.
Det dansk kalder for tapriffler kaldes på engelsk for “a Tige rifle” eller Thouvenin rifle. Og blev indført i den franske hær i midt 1840erne og i den danske hær i 1848. De er med andre ord en forløber for Miniégeværet.
De bruger et system opfundet af en frank kaptajn ved navn Louis-Etienne de Thouvenin. I bunden af løbet indsatte man en stål spids, eller tap som projektilet blev banked ned imod under ladningen. Dette fik projektilet til at udvide sig ud i riffelgangen. Dette krævede 3 hårde stød med ladestokken, så en noget anden måde at lade på.
Den omtalte kanal kan findes her:
https://www.youtube.com/channel/UCYbsZp_CTiNouijy0f6Yung
De beskriver selv kanalen på denne måde:
We’re Civil War reenactors in the Pacific Northwest representing the men and women who made up and supported the 2nd United States Sharpshooters. We are actively seeking enthusiastic individuals to join our dedicated group of reenactors.
Our unit website is http://www.2ndusss.com
Club website is http://www.wcwa.net
De har forskellige typer af videoer. Nogle er ret specifikke for “United stats Sharpshooters” (USSS), andre for levendegørelse af en amerikanske borgkrig generelt og nogle der er meget fokuseret på et håndværk. Disse er også nyttige hvis man skal sy danske uniformer eller lave danske patrontasker m.m.
Her under er der nogle eksempler.
Denne kanal drives af Tyske Roland Warzecha.
Den 26. maj 2010 lavede han en præsentation af hvordan han og Mikkel Mønsted mente vikingerne havde kæmp med deres store rundskjolde. Og efter et forsøg på et magasin omkring dette og kamp med sværd og buckler, endte han i 2015 med at begynde at lave video presentratioen på youtube.
Ca. samtidigt kom han på Patreon og jeg har støttet ham lige siden med lidt kroner vær måned.
Han er i min optik en af de ledende eksperter når det kommer til kamp med “vikingeskjolde” og sværd og buckler efter I.33 manualen.
Han laver god formidling, med styr på kilderne, håndværket og den materielle kultur.
Youtube Kanalen hedder “Roland Warzecha” og kan findes her:
https://www.youtube.com/user/warzechas
Hans facebook side hedder Dimicator:
https://www.facebook.com/Dimicator-266934476773420/
Canadieren Rob har denne kanal og jeg har vel fulgt ham siden xxxx. Han laver dybdegående film omkring brugen af engelske militære rifler. Nogle har fokus på skydning og våbnene, andre har fokus på uniformen, udrustningen og på eksercits der blev brugt på det relevante tidpunkt.
Han besrkiver selv kanalen sådan: “This is an Historical Shooting Channel that features British and Empire Military Arms from the Victorian era (plus or minus, that is). The Baker Rifle, the Enfield, the Snider, the Martini Henry, the Lee-Metford and Lee Enfield. Eventually there will be the a Brown Bess too”
Så en kombination af skarpskydning i uniform og med oppakning og med den korrekte våbenhåndtering og eksercits. Hvad mere kan man ønske sig?
Hans Julehilsen 2018 giver et indblik i stilen for når han skyder.
Link til Youtubekanalen:
https://www.youtube.com/channel/UCK-MdBJJw-0glJZgw8dO1Ag
” Civil War Digital Digest is your first stop for high quality videos on Civil War history, living history and Michigan Civil War history. Here the avid living historian, relaxed arm chair general and teachers will find resources that both educate and entertain. “
En ting jeg finder rigtigt god, er at de både har virkeligt godt styr på de militære ting og samtidigt laver film om f.eks hvordan man pløjer en mark. Noget den store masse af soldater jo har vist, da de var bønder.
Der ud over er kvaliteten af optagelserne fantastisk, men manden bag er så også kameramand som proffesion.
Jeg har i mange år været aktiv på forumet https://civilwartalk.com/ som generelt har en ret god debat om den amerikanske borgerkrig. Og jeg har igennem årene lært en masse via det forum, da det er andre brugere som er både dygtige og har en enorm viden og indsigt i primære kilder.
Men det kommer også løbende spørgsmål om mere basale emner. For nogle dage siden blev der spurgte til, om det gjorde nogen større forskel for ladningen af geværet om der var en påsat bajnet eller ej.
Det fik med til at iføre mig mig danske grej og øve noget eksercits. Og tage lidt film af det med min Iphone. Dette er resultatet.
Som det kan ses gør det ingen forskel for brugen af ladestokken. Det ændre dog lidt på balancepunktet, så “færdig” stillingen hvor man påsætter fænghætten er lidt mere besværlig. (Jeg fortrækker faktisk den amerikanske version, hvor våbnet holdes højere, med kolben i armhulen)