Kategori: USA

  • Opdatering om mine acw uniformer

    For et par år siden købte jeg en bunke sysæt fra det amerikanske firma Wambaugh, White & Company.

    Man modtager dem med alle dele klippet ud, med den nødvendige tråd, voks, knapper og en grunddig syguide. (til at sy i hånden)
    Hvilket reelt er sådan som uniformerne også blev produceret den gang.
    Af lokale kvinder… som købte sysæt af arsenalet, syede dem sammen der hjemme og solgte dem retur til arsenalet med fortjeneste.

    Og hvordan er det så lige gået med at få de sæt syet i løbet af de lidt over 2 år der er gået?
    Og så har jeg også fået en nye forage cap hjem sammen med en ny haversack.

    (mere…)
  • 1st Section – acw artilleri på den gennemførte måde.

    Gruppen 1st section er uden tvivl den mest gennemførte gruppe som levendegøre artilleri under den amerikanske borgerkrig. De har et par gange opstillet komplette batterier, med ikke kun kanoner, men også alle vogne… og det alt sammen hestetrukket.

    De har lige offentliggjort en kort film som på fineste vis formler hvordan man lader en kanon under borgerkrigen.

    Her er en lidt ældre film der viser batteriet gå i stilling og afgive skud.

    Flere af deres film kan ses på deres facebook og deres youtube kanal.

  • Kautz NCO og amazon direct publishing

    Som de fleste af mine læsere nok ved har jeg også mit lille firma kvartermesteren.dk, hvor jeg sælger grej til reenactment og rollespil.

    For en lille måned siden brugte jeg lidt tid på at kigge på amazons system for “direct publishing”. Der kan siges rigtigt meget negativ om amazons måde at behandle deres ansatte på og jeg forsøger da også at bruge danske boghandlere når det er muligt.

    Men dette system er altså rigtigt smart. Man uploader en pdf for selve bogen og en for omslaget, vælger format m.m. og så tager de sig af resten. Hvis en person i USA udgiver en bog og jeg bestiller den via den tyske amazon, så bliver bogen trykt i EU og send fra EU.

    Og der er intet minimum antal bøger man skal betale for at trykke eller lignende.

    For at teste det, så har jeg udgivet bogen “Customs of service for none-commissioned officers and soldiers” af August V. Kautz.
    Den er public domain og jeg har et scan af den som kunne bruges.

    Så jeg har nu fået 2 eksemplarer i softcover hjem og et i hardcover (som er til salg) og alt har virket utroligt let. Så det er reelt en let måde at få trykt bøger i helt små oplæg på. Så dette system er nok noget jeg kommer til at bruge i fremtiden til at få trykt f.eks relevante danske reglementer, den hobby udgave af reglementet jeg arbejder på m.m.

    Bogen er et “Must read” hvis man laver reenactment af den amerikanske borgerkrig. Den gennemgår grunddigt de rettigheder, pligter som menige og sergent gruppen har, deres lønforhold og mange andre ting.

    Jeg ahr i flere år haft den liggende som pdf til fri download her:
    https://musket.dk/wp-content/uploads/1864-Kautz_NCOs.pdf

    Men hvis man gerne vil have den som bog i softcover eller hardback så kan den nu fås HER:

    “Once a private himself, in the 1st Ohio Regiment, in the Mexican War, he has by a continuous service since that period been enabled, through his own varied experience, to select the most valuable, if not all the important, information necessary for every grade of the enlisted men. If they are by this means enabled to feel independent of their officers in acquiring a knowledge of their own duties, the highest aim of the book will be attained. Although prepared for the soldiers of the regular army, it is equally applicable to the volunteer service, except m some few cases that are fully explained.”

  • 1st section

    Jeg har før omtalt gruppen 1st section, men de billeder de lige har delt på deres FB fortjener at blive set af flere.

    Se flere billeder af dem fra eventet I Hear the Distant Thunder

    Det er simpelt hen imponerende med alle de heste.

  • 160th Antietam

    Liberty Rifles genskabte 4th Texas infanteri i komplet størrelse. At man genskaber et regiment i den historiske størrelse er vel nærmest rutine og det gjorde det sidst til Gettysburg med 1st Minnesota. Men stadigt imponerende.

    1st section var Bedfords light Artillery. At de havde de 3 korrekte modeller af kanoner var jo fint, men det virkeligt imponerende er at de også havde det korrekte antal soldater, antal heste og antal limbers og batterivogne osv.

    Her under er det indlejret lidt filmklip fra weekenden og link til div Facebook sider med flere film. Bestemt et kig værd.

    The Liberty Rifles

    De organiserede 4th Texas.

    https://www.facebook.com/watch/libertyrifles/

    1st Section

    De er ganske simpelt den førende gruppe når det kommer til artilleri.

    www.facebook.com/1stSection

    American Battlefield Trust

    Organisation som arbejder med at opkøbe og bevare slagmarker fra krigene i USA. Arrangementet var lavet i samarbejde med dem.

    Ud over filmklip af selve dette event, så har de også film med formidling fra slagmarken omkring specifikke dele af slaget.

    https://www.facebook.com/watch/americanbattlefieldtrust/

     

    Civil War Times Magazine

    Dette er som navnet antyder et blad. 
    www.facebook.com/CivilWarTimes/ 

    Garry Adelman’s Civil War Page

    Link til facebook –https://www.facebook.com/profile.php?id=100044534825272

  • Feltrengøring af musket

    Sidst vi var samlet i 15th Wisconsin snakkede vi en del omkring rengøring og jeg har lige fået et par rensesæt hjem (via kvartermesteren.dk) til både gruppen og en af de andre…

    Så her kommer lige et link til Civil War Digital Digest og deres klip om feltrengøring af en musket.

  • ACW: Hæfter med Manual of arms

    Som jeg omtalte i sidste indlæg, så blev der brugt en bunke forskellige eksercerreglementer. De indeholder alle to elementer.

    1. En manual of arms, det vi på dansk vil kalde for geværgreb og hvordan man lader sit gevær.
    2. Taktik. Ikke hvad vi i dag forstår ved ordet, men en lang række af formationer, evolutioner (hvordan man ændre fra en formation til en anden) og manøvre.

    Når vi snakker taktikken er der overordnet kun to. Den vi finder i Scotts gamle bog (og hos Chandler) og så den nyere som vi har fra Hardee’s 1855 bog og den går igen i alle de andre omtalte eksercerreglementer.
    Indholdet er langt hen af vejen det samme, da Hardee’s jo blot er en oversættelse af det en nyere version af det reglement Scott oversatte.

    Når det kommer til Manual of arms, er der reelt en for musket og en for Rifle.
    Og så Hardee’s revised som er en blanding.

    Hæfter

    Amerikaneren Silas Tackitt er uden tvivl en af de ledende, hvis ikke den ledende ekspert når det kommer til borgerkrigens eksercits. Han har lavet nogle hæfter med manual of arms.

    De dækker de centrale dele af “Manual of arms” og han trækker på de forskellige reglementer til at dække og uddybe ting der ikke nødvendigvis er så godt beskrevet i den bog hæftet som udgangspunkt er baseret på.

    De er dermed en rigtigt let måde at studere manual of arms på.

    Han har lavet 5 hæfter i alt.
    US – US 1861 i både en musket og i en rifle version af hæftet og Casey.
    CSA – Gilhams og Hardee’s revised.

    Scott (1835) – Manual of arms for muskets. Musketten holders af venstre hånd om kolben. (Scotts reglement havde dog også en manual til sergenterne hvor musketten bæres i højre hånd. Den er ikke i hæftet)

    Hardee (1855)- Manual of arms for Rifles (US1861).
    Den har manualen til de korte rifler. Her bæres våbnet i højre hånd hvor man har fat omkring small of the stock og hammeren.

    Gilhams (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams)
    Scotts Manual of arms kombineret med Hardee’s taktik.

    Chandler (1861) Manual of arms for muskets. (Gilhams) Den har næsten manualen for musketter, men af uforklarlige grunden så stilles våbnet imellem fødderne ved ladning. (som med en rifle)
    Fotografier af 7th Wisconsin taget i summeren 1862 viser den i brug, hvor sergenterne dog bære musketten i højre hånd, som beskrevet hos Scott.

    US Infantry Tactics (1861) – Manual of arms for Rifles (US1861) og Manual of arms for muskets. (US1861)
    Den har dem begge. Enhederne skulle bruge manual of arms efter deres bevæbning.

    Hardee’s revised (1861) – Hardee’s Revised manual of arms. Her finder vi en unik manual of arms. Hardee anderkendte af nogle af grebene og dele af lade proceduren fra rifle manualen var besværlig med fuld længde musketter, så han tog elementer fra musket manualen og elementer fra riffel manualen og kombinerede dem. Resultatet er hvad jeg personligt mener er den bedste af manualerne.

    Casey (1862) – Manual of arms for Rifles (Casey). Casey standardiserede tingene hos de føderale enheder og gjorde manualen for rifler til den alle brugte.

  • ACW: Gilham’s? – Casey’s? – Hardee’s? – Scott’s?

    Nu om dage har den danske hær sine røde reglementer, som er grundlaget for hvordan man gør tingene. Men det er desværre ikke helt så simpelt, når vi kigger på den amerikanske borgerkrig.

    (I teksten bruger jeg følgende forkortelser.
    SoS = School of the soldier, SoC = School of the company, SoB = School of the battalion.)

    (mere…)

  • ACW: Den rigtige “Rør !” ordre?

    Dette indlæg er til dels en oversættelse hhv. omskrivning af en artikel af Mark (Silas) Tackitt, tilpasset min opfattelse af den danske hobby.
    Hans originale artikel kan findes her: http://44tennessee.tripod.com/rest.html

    Hvordan den beskrevne måde at stå “rør” på er blevet udbredt i USA ved jeg ikke, og jeg vil tro den er endt hos os, i forbindelse med at flere danske ACW reenactors tog til USA i 2007, hvor jeg ved at de indgik i en enhed der brugte den. (De lærte desværre også en del andre ting der ved et nærmere gennemsyn af vores Drill Books viser sig at være problematisk).

    I de amerikanske Drill Books er der faktisk hele tre forskellige “Rest”-ordre, med hver deres betydning. (Her ikke medregnet endnu én når man går med geværet i Support Arms).

    Fordelen er at man dermed har tre klart defineret måder hvorpå soldaterne kan slappe, uden at man som chef bliver nødt til at sige hvad soldater må og ikke må. Og så skal de heller ikke selv vurdere situationen.

    Vi gennemgår først de tre muligheder og svare så til sidst på spørgsmålet; Hvad bør vi så gøre?

    (mere…)