Kategori: Krige

  • Ugens youtube omtale – “Survive history”

    Youtube er faktisk et ret godt sted at kigge, hvis man vil have godt produceret film omkring militærhistorie og reenactment. Så tænkte at jeg vil lave lidt reklame for nogle af de kanaler jeg følger, men ikke har omtalt før.

    I Denne uge bliver det kanalen “Survive History“. Det er en ret ny kanal som udgav sin første film for ca 5 måneder siden, hvor de de kiggede på hvordan det var at være infanterist i Napoleons hær og stilede spørgsmålet:
    “Could you survive as a Soldier of Napoleon?”

    Siden da har de også kigget på de romerske legionærer, Cromwells kavaleri under den engelske borgerkrig og i denne uge om engelske riffelskytter under Napoleonskrigene.

    Alle film er bestemt et kig værd.

  • Opdatering om mine acw uniformer

    For et par år siden købte jeg en bunke sysæt fra det amerikanske firma Wambaugh, White & Company.

    Man modtager dem med alle dele klippet ud, med den nødvendige tråd, voks, knapper og en grunddig syguide. (til at sy i hånden)
    Hvilket reelt er sådan som uniformerne også blev produceret den gang.
    Af lokale kvinder… som købte sysæt af arsenalet, syede dem sammen der hjemme og solgte dem retur til arsenalet med fortjeneste.

    Og hvordan er det så lige gået med at få de sæt syet i løbet af de lidt over 2 år der er gået?
    Og så har jeg også fået en nye forage cap hjem sammen med en ny haversack.

    (mere…)
  • Ny youtube film om den danske Tapriffel

    Så er Brett Gibbons igen på banen.
    Ret imponerende hvor meget han udgiver pt. taget i betragtning at han er kompagnichef for et forsynings kompagni i den amerikanske hær der pt. er udsendt til Mellemøsten. (Han optog en masse råfilm før han tog afsted og klipper det så sammen i sin fritid)

    For nyligt udgav han en film og de tidelige riffelmusketter. Og nu har han så en klar omkring den danske Tapriffel model 1848.

    Jeg bliver i øvrigt nævnt et par gange, da jeg hjalp ham med nogle danske kilder, oversættelse af samme og konvertering af gamle danske måleenheder.

  • 1st Section – acw artilleri på den gennemførte måde.

    Gruppen 1st section er uden tvivl den mest gennemførte gruppe som levendegøre artilleri under den amerikanske borgerkrig. De har et par gange opstillet komplette batterier, med ikke kun kanoner, men også alle vogne… og det alt sammen hestetrukket.

    De har lige offentliggjort en kort film som på fineste vis formler hvordan man lader en kanon under borgerkrigen.

    Her er en lidt ældre film der viser batteriet gå i stilling og afgive skud.

    Flere af deres film kan ses på deres facebook og deres youtube kanal.

  • Tidelige riffelmusketter

    Jeg har før omtalt den amerikanske “Historikker/Major/youtuber/sortkrudsskytte/producent af papirs patroner” Brett Gibbons.
    Han har skrevet flere af mine primære bøger om riffelmusketter og de tilhørende papirs patroner og har en god og nørdet youtube kanal Paper Cartridges.

    Han har for et par år siden udgivet en fin film om den danske tapriffel M1848 og har så lige udgivet en om den generelle udvikling af de tideligere riffelmusketer. (ink tapriflen)

    Hvis man har bare lidt interesse i at forstå våbenudviklingen imellem 1800-1865 så er den de ca. 27 minutter værd.

  • 1864 foredrag på mit arbejde

    Programmet er reelt en modificeret version af den udstyrsfortælling som jeg lavede da jeg tilbage i 2015 var i praktik på historiecenteret Dybbøl banke.
    Blot opdateret efter hvad jeg ved i dag, og med fokus på det danske grej.

    Så jeg bruger ca. 30 minutter på at gennemgå alt mit grej fra våben over uniform, tornyster og underbukser og smårekvisitter.

    Og undervejs drage paralleller til i dag. (og til da tilhørerne selv var unge)

    Folk griner altid når man omtaler at underbukser ikke var noget som soldaterne skulle have.
    Og når man kommer ind på madam Mangors kogebog er der også nogle kommentarer fra de kvindelige tilhører om (ofte afdøde) ægtefæller der ikke ville kunne koge et æg, om deres liv så afhæng af det.
    Og ja, folk finder ikke tanken om at 6-8 soldater spiser af samme fad som en god ide…

    Faglige overvejelser

    Foredraget med fokus på fysiske genstande virker faktisk ret godt til målgruppen. Der er en del borgere, især mænd der godt kan isolere sig i deres legligheder. Men emnet gør at jeg specielt i juni fik fat i nogle af de borgere.
    Samtidigt er der nok fokus på tøj, kogegrej, kønsroller m.m. til at det begge gange har været en god flok kvinder og de har også været godt underholdt.

    Det er tingene kan blive sendt rundt og de kan bruge deres taktile sans virker virkeligt godt. Specielt hos dem der er kognitivt udfordret kan man se en forskel.
    F.eks en af borgerne på “min” afdeling, som i fredags fint huske at jeg havde holdt foredrag om 1864 dagen før. Hvor vedkommende normalt har svært ved at huske hvad der er sket samme dag.

    Så den del virker. Det jeg pt. er i tvivl om er hvorvidt jeg skal snakke noget om selve krigen. I juni gjorde jeg ikke. Denne gang fik jeg redegjort for krigen på ca. 5 minutter, og drop nogle paralleller omkring grænsekonflikter til krigen i Ukraine. Og så snakkede lidt om tabstal.
    Men om det er en god ide kan jeg ikke helt finde ud af.

    Det må jeg tænke noget mere over…

    En anden ting jeg har været noget i tvivl om er hvordan og hvor meget af grejet jeg skal sende rundt. Det er centralt for at foredraget virker, men hvis jeg snakker om en genstand og ikke sender den rundt med det samme, så er der ved mange borgere en reel risiko for at de har glemt hvad jeg sagde, når genstanden kommer rundt 5 minutter senere.
    Og hvor elever i en 4.klasse godt kan finde ud af sagte at snakkede med sidemanden om en genstand og i øvrigt følge med i hvad jeg siger, så kan denne gruppe ikke på samme måde overskue at der sker to ting på samme tid. Og pga. nedsat hørelse er det rigtigt dårlige til at snakke sagte til sidemanden, så det forstyrre også. Og at personer med høreapparat så også har svært ved at filtrere støj gør det kun endnu værre.

    En model kunne være at snakke om f.eks to genstande og så sende dem rundt. Og så først gå videre når de har været hele turen rundt. Det tager en del mere tid, men det er måske ok?

    Igen noget jeg skal tænke lidt over.
    Jeg er under alle omstændigheder afhængig af at der er aktivitetsmedarbejdere, som hjælper med flytte genstandene fra person til person.

    En ting som kunne være en forbedring ville være at medbringe f.eks en uniformsjakke, hjem og basis af den model som man bruger i det moderne forsvar. For noget af det som der blev spurgt ind til var den samlet vægt.
    Og der kom observationer fra tilhørerne om at tøjet er blevet meget lettere.
    Men hvor jeg påpegede at så er der til gengælde kommet hjelme, radioer, lygter osv. til, som øger vægten.
    Udfordringen er dog at det også øger vægten og volumen af de ting jeg skal have med. Og der er jo grænser for hvor meget jeg kan slæbe på.

    Og ja, hvis man kunne supplere det med rent faktisk at salutere, så ville det indlysende også være en forbedring. Men pt. er det ikke muligt, da jeg ikke ligger inde med krudt og ikke har styr på procedurerne for at få tilladelse til den slags fra politiet.

    Det var en succes

    Antallet af tilhører svingede, men der var vel ca. 20-22 beboer og 2-3 aktivitetsmedarbejdere fra start til slut. Og så var der flere af mine kollegaer fra afdelingen og vores “blå mænd” som kom og gik lidt efter hvad de havde af andre opgaver.

    Og som nævnt var tilhørende både underholdt og der var en konkret borger som huskede detaljer af det jeg havde fortalt dagen efter, selv om vedkommende typisk ikke kan huske ting fra samme dag.
    Så det vil jeg kalde for en succes både med mine historikker briller på og mine SOSU briller på.

    Da jeg holdte det første foredrag på Gilhøjhjemmet var det på min fridag.
    Det var med en bagtanke om at gentage det på mit praktiksted og hvis ellers det også var en succes, så se om det var noget jeg kunne tjene lidt penge på i fremtiden.

    Denne gang blev det gjort inden for min almindelige arbejdstid, så det var et lille skridt i den retning.
    Og det lader til at se ud til at det vil være muligt. Jeg blev efter foredraget spurgt om de kan trække på mig en gang i fremtiden, selv om jeg er færdig som elev på stedet om to uger. (Både fordi der jo er udskiftning i beboerne over tid… men også fordi der var 2-3 oplagte tilhører som desværre var isoleret pga. covid19.)

    Og da jeg svarede at det kunne vi nok godt finde ud af, men så ville jeg jo gerne have noget betaling for det… så var svaret noget i stil med: “ja, det skal du da selvfølgeligt have.”



  • Kautz NCO og amazon direct publishing

    Som de fleste af mine læsere nok ved har jeg også mit lille firma kvartermesteren.dk, hvor jeg sælger grej til reenactment og rollespil.

    For en lille måned siden brugte jeg lidt tid på at kigge på amazons system for “direct publishing”. Der kan siges rigtigt meget negativ om amazons måde at behandle deres ansatte på og jeg forsøger da også at bruge danske boghandlere når det er muligt.

    Men dette system er altså rigtigt smart. Man uploader en pdf for selve bogen og en for omslaget, vælger format m.m. og så tager de sig af resten. Hvis en person i USA udgiver en bog og jeg bestiller den via den tyske amazon, så bliver bogen trykt i EU og send fra EU.

    Og der er intet minimum antal bøger man skal betale for at trykke eller lignende.

    For at teste det, så har jeg udgivet bogen “Customs of service for none-commissioned officers and soldiers” af August V. Kautz.
    Den er public domain og jeg har et scan af den som kunne bruges.

    Så jeg har nu fået 2 eksemplarer i softcover hjem og et i hardcover (som er til salg) og alt har virket utroligt let. Så det er reelt en let måde at få trykt bøger i helt små oplæg på. Så dette system er nok noget jeg kommer til at bruge i fremtiden til at få trykt f.eks relevante danske reglementer, den hobby udgave af reglementet jeg arbejder på m.m.

    Bogen er et “Must read” hvis man laver reenactment af den amerikanske borgerkrig. Den gennemgår grunddigt de rettigheder, pligter som menige og sergent gruppen har, deres lønforhold og mange andre ting.

    Jeg ahr i flere år haft den liggende som pdf til fri download her:
    https://musket.dk/wp-content/uploads/1864-Kautz_NCOs.pdf

    Men hvis man gerne vil have den som bog i softcover eller hardback så kan den nu fås HER:

    “Once a private himself, in the 1st Ohio Regiment, in the Mexican War, he has by a continuous service since that period been enabled, through his own varied experience, to select the most valuable, if not all the important, information necessary for every grade of the enlisted men. If they are by this means enabled to feel independent of their officers in acquiring a knowledge of their own duties, the highest aim of the book will be attained. Although prepared for the soldiers of the regular army, it is equally applicable to the volunteer service, except m some few cases that are fully explained.”

  • 1st section

    Jeg har før omtalt gruppen 1st section, men de billeder de lige har delt på deres FB fortjener at blive set af flere.

    Se flere billeder af dem fra eventet I Hear the Distant Thunder

    Det er simpelt hen imponerende med alle de heste.

  • Foredrag: “1864: Døden har en årsag”

    Krigsmuseet holder den 27.oktober endnu et af deres “fad og foredrag”.

    Denne gang er det Jens Jacob fra Historiecenteret som kommer og holder et foredrag om døden.

    Her er teksten fra museets facebook side:

    1864: Døden har en årsag 💀💀💀

    I krig er vi villige til at acceptere døden i et vist omfang. Soldater dør på slagmarken som følge af kugler, granater, bajonetstød og sabelhug. Men for op mod en fjerdedel af de døde soldater i 1864 var dette ikke årsagen. De danske soldater skulle nemlig ikke kun kæmpe mod preussiske og østrigske tropper, men også de epidemiske sygdomme, der spredte sig på slagmarken og i de ofte trange lejre.

    Og det var ikke bare soldater, der måtte lade livet. For selv om de civile ikke blev set som militære mål, ramte soldaternes epidemiske sygdomme også den del af befolkningen, der intet havde med krigen at gøre.

    Jens Jacob Beck fra Historiecenter Dybbøl Banke vil tale om døden i krigen med udgangspunkt i øjenvidneberetninger og skæbnefortællinger fra nogle af de mennesker, der oplevede krigen tæt på.

    Hvor: Krigsmuseet, København

    Hvornår: 27. oktober kl. 17-19

    Pris: 150 kr.

    🚨 OBS: Billetten inkluderer en kold fadøl for gæster over 18 år eller en vand til gæster under 18 år. Billetten giver også gratis adgang til Krigsmuseets øvrige udstillinger fra kl. 16 samme dag.

    Billetter kan købes her.

    Jeg har selvfølgeligt for længst gjort det.

  • Dokumentar om 1866

    For en måneds tid siden udkom der en dokumentar om de slesviske krige fra Real Time History.

    Nu er de så kommet med en om krigen i 1866. Den er lige som alt andet de laver bestemt et kig værd.