![\"\"](\"http:\/\/musket.dk\/wp-content\/uploads\/casey-forside-190x300.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Nu om dage har den danske h\u00e6r sine r\u00f8de reglementer, som er grundlaget for hvordan man g\u00f8r tingene. Men det er desv\u00e6rre ikke helt s\u00e5 simpelt, n\u00e5r vi kigger p\u00e5 den amerikanske borgerkrig.<\/p>\n
(I teksten bruger jeg f\u00f8lgende forkortelser. <\/p>\n “Infantry-Tactics; or Rules for the exercise and man\u00e6uvres of the united states’ infantry.” <\/em>[LINK<\/a>]<\/p>\n I marts 1779 blev Baron von Steuben’s s\u00e5kaldte “Blue book” det officielle eksercerreglement for \u201dthe Continental army\u201d. Det var generelt baseret p\u00e5 preussisk eksercits og blev brugt af den amerikanske h\u00e6r frem til krigen mod England i 1812.<\/p>\n General Winfield Scott <\/a>havde under 1812 krigen succes med at bruge mere moderne metoder fra franskm\u00e6ndene. Derfor blev han efter krigen udn\u00e6vnt til formand for det udvalg, der fik til opgave at opdatere h\u00e6rens eksercerreglement. Det udkom i 1815 og blev revideret i 1825. I 1835 udkom en ny version, igen “skrevet”(oversat) af Scott og dette blev brugt under krigen imod Mexico.<\/p>\n Kendetegn:<\/strong><\/p>\n Som tiden gik viste der sig svagheder ved Scott’s system. Dette fungerede fint over for en fjende bev\u00e6bnet med upr\u00e6cise glatl\u00f8bet musketter, men overfor en modstander bev\u00e6bnet med rifler, gik tingene for langsomt og der var et behov for at moderniserer.<\/p>\n “Rifle and Light Infantry Tactics for the exercise and man\u00e6uvres of troops when acting as light infantry or riflemen”\u00a0<\/em>[LINK<\/a>]<\/p>\n Oberstl\u00f8jtnant William Hardee<\/a> fik denne opgave. Han l\u00f8ste det ved at plagiere\/overs\u00e6tte et franske eksercerreglement fra 1845. Han rettede blot nogle sm\u00e5ting i forhold til amerikanske forhold. Kendetegn:<\/strong><\/p>\n Nogle af de mindre kendte b\u00f8ger vil jeg vende tilbage til senere.<\/p>\n \u00a0“Manual of Instruction for the Volunteers and Militia of the Confederate States”\u00a0<\/em>[PDF<\/a>]<\/p>\n I forbindelse med John Browns fors\u00f8g p\u00e5 at iv\u00e6rks\u00e6tte et slaveopr\u00f8r, blev Virginia’s milits udkommanderet. En episode der med al tydelighed viste, at hele militssystemet tr\u00e6ngte til en ordentlig overhaling. Der var bla. behov for en manual for militser, som ogs\u00e5 forklarede mange af de ting, de professionelle soldater s\u00e5 som en selvf\u00f8lge. Da der ikke foreligger nogen general order<\/em> om dette skifte, er det sv\u00e6rt at sige noget om hvorn\u00e5r en given enhed skiftede. <\/span>VMI skiftede i 1863. <\/span>S\u00e5 reenact’er man en Virginia enhed, eller en anden enhed i Army of Northern Virginia (som ikke er fra North Carolina) s\u00e5 er det sv\u00e6rt at p\u00e5vise hvilken manual of arms der er den korrekte at bruge… Kendetegn:<\/strong><\/p>\n “Rifle and infantry tactics, revised and improved”<\/em>\u00a0[LINK<\/a>]<\/p>\n Da krigen br\u00f8d ud sagde Hardee<\/a> op og vendte hjem til Georgia. I for\u00e5ret 1861 opdaterede han sit eksercerreglement og fik det udgivet. En grund var at han ikke havde “copyright” til sin oprindelige bog og den blev trykt og solgt b\u00e5de nord og syd i stor stil, uden han tjente nogen penge p\u00e5 det. Et andet problem var at soldaterne typisk havde lange musketter, og ikke de korte rifler som bogens manual of arms er tilt\u00e6nkt. Og er man en gennemsnitlig soldat p\u00e5 ca. 160-165cm, s\u00e5 er der elementer som er mindre praktiske.<\/p>\n Dette er hans \u201cCOMPLETE, CORRECT and REVISED EDITION”. Kendetegn:<\/strong><\/p>\n “U.S. Infantry Tactics, for the instruction, exercise, and man\u00e6uvres of the united states infantry, including infantry of the line, light infantry and riflemen.”<\/em> [LINK<\/a>]<\/p>\n Det er ikke politisk smart at ens eksercerreglement har navnet p\u00e5 en fjendtlig officer. S\u00e5 man genudgav ganske simpelt Hardee’s 1855 eksercerreglement med en ny forside og uden hans navn. Man valgte dog at tilf\u00f8je manual of arms for musketter (som finders i Scotts og Gilhams) bagerst i school of the soldier, s\u00e5 enheder med glatl\u00f8bet v\u00e5ben skulle bruge denne og kompagnier med riflet v\u00e5ben skullle bruge manual of arms for rifler. “Infantry tactics, compiled from Scott and Hardee, for the use of Wisconsin Volunteers”\u00a0<\/em>[PDF<\/a>]<\/p>\n Et lille eksercerreglement der blev sammensat i for\u00e5ret 1861 af R. Chandler. Det er et sjovt mix af Scott og Hardee og er ikke ret lang. Det d\u00e6kker kun visse dele af School of the Soldier og School of the Company. S\u00e5 mange ting man ser i andre eksercerreglementer mangler. Det blev med sikkerhed brugt af 1st, 5th, 6th og 7th, Wisconsin regimenter og h\u00f8jest sandsynligt ogs\u00e5 15th Wisconsin. Kendetegn: “Infantry Tactics, for the instruction, exercise, and man\u00e6uvres of The soldier, A Company, Line of Skirmishers, Battalion, Brigade, or Corps d’arm\u00e9e”<\/em>\u00a0[PDF<\/a>]<\/p>\n General Casey’s<\/a> eksercerreglement standardiserede tingene hos unionen. Manual of Arms er fra Hardee’s 1855 og bruges af alle, uanset bev\u00e6bning. SoC og SoB er Hardee’s 1855. Den store \u00e6ndring er i de dele der omhandler brigade, division og korps. (hvilket jo ikke er s\u00e5 relevant for os) Kendetegn:<\/strong><\/p>\n “A New System of Infantry Tactics Double and Single Rank, adapted to American topography and improved fire-arms”<\/em> [PDF<\/a>]<\/p>\n Efter krigen blev eksercerreglementet opdateret af General Emory Upton<\/a>. Grunden til at det kan v\u00e6re interessant, er at han I nogle tilf\u00e6lde pr\u00e6cisere eller uddyber ting som der var problemer med under krigen. (f.eks hvordan man udf\u00f8re Left oblique fire<\/em>)<\/p>\n De ovenn\u00e6vnte eksercerreglement er dem man typisk vil se omtalt. Men der er ogs\u00e5 andre.<\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Dette er en omskrivning af et indl\u00e6g jeg skrev p\u00e5 kvartermesteren.dk tilbage i november 2014. S\u00e5 hvis du gerne vil vide hvad der er hoved og hale i Gilhams, Casey’s, Hardee’s og Hardee’s revised, s\u00e5 er dette indl\u00e6g noget for dig.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28,3,4,32,9,12,19,23],"tags":[],"class_list":["post-264","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-acw","category-boeger","category-eksercits","category-fransk","category-haere","category-krige","category-reenactment","category-usa"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/musket.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/264","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/musket.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/musket.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/musket.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/musket.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=264"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/musket.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/264\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/musket.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=264"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/musket.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=264"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/musket.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=264"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nSoS = School of the soldier, SoC = School of the company, SoB = School of the battalion.)<\/em><\/p>\n“Scott\u2019s” (1835)<\/b><\/h2>\n
\n
\nMed indf\u00f8relsen af perkussions systemet, blev der indf\u00f8rt to forskellige ready<\/em>\u00a0stillinger.<\/li>\n“Hardee\u2019s”\u00a0(1855)<\/b><\/h2>\n
\nHans 1855 manual blev “skrevet” til brug for enheder bev\u00e6bnet med korte, to-b\u00e5nd rifler og var ment til brug af riflemen og let infanteri.
\nScotts eksercerreglement skulle forsat bruges af linjeinfanteriet.<\/p>\n\n
“Gilham\u2019s” (1860)<\/b><\/h2>\n
\n(f.eks. hvordan man rent praktisk f\u00e5r opstillet sin formation korrekt, efter h\u00f8jde)
\nMajor William Gilham<\/a>‘s var instrukt\u00f8r p\u00e5 Virginia Military Institute (VMI) og blev her sat til at skrive denne. Bogen var oprindeligt tilt\u00e6nkt de lokale militser i hele unionen. Men med udbruddet af borgerkrigen blev den udgivet i en ny version, med et andet omslag og herefter indf\u00f8rt som det officielle eksercerreglement i Virginia. I starten af krigen blev denne bl.a. brugt af\u00a0 the Stonewall Brigade og andre Virginia regimenter, men blev dog senere skiftet ud til Hardee’s Revised. (alle man\u00f8vrerne og ordrene er de samme, men manual of arms er ikke)<\/p>\n
\nMen generelt blev denne brugt tideligt i krigen og Hardee’s Revised sent i krigen.<\/p>\n\n
\n“Shoulder Arms” er i venstre h\u00e5nd osv. menmed det hurtigere tempo osv.<\/li>\n
\nNok det bedste v\u00e6rk for en civilist der er blevet valgt som officer.<\/li>\n<\/ul>\n“Hardee’s Revised” (1861)<\/b><\/h2>\n
\nDe prim\u00e6r \u00e6ndringer (I de dele som er relevante for os) er hvordan man st\u00e5r med musketten ved Load<\/em>, Fix Bayonets<\/em> og hvordan man stack arms<\/em>. Dvs alle de steder hvor de lange musketter var et problem. Dette blev l\u00f8st ved at man har musketten st\u00e5ende til venstre for venstre fod.
\nManualen blev brugt i the Army of Tennessee og staten North Carolina gjorde man den til statens officielle eksercerreglement\u00a0 og fik den trykt i en version specifikt til dem.
\nS\u00e5 hvis man reenact’er en enhed i CSAs Army of Tennessee eller fra North Carolina, s\u00e5 er dette den korrekte manual at bruge. Og det samme for enheder i Lee’s h\u00e6r sent i krigen.<\/p>\n\n
“U.S. Infantry Tactics” (1861)<\/b><\/h2>\n
\nDen b\u00f8r bruges af alle f\u00f8derale enheder (med undtagelse af Wisconsin) til arrangementer der er inspireret af slag indtil sent i efter\u00e5ret 1862.<\/p>\n“Chandler” (1861)<\/b><\/h2>\n
\nSelv efter indf\u00f8relsen af Casey’s manual i efter\u00e5ret 1862 vedblev nogle af regimenterne med at bruge dele af Chandler manual of arms igennem resten af krigen. (fix bayonets<\/em> og stack arms)<\/em><\/p>\n
\n<\/strong>De samme som hos Scott. (med et par sm\u00e5 undtagelser)<\/p>\n“Casey\u2019s” (1862)<\/b><\/h2>\n
\nDen blev godkendt 11.august 1862, men s\u00e5 gik der noget tid f\u00f8r man fik trykt b\u00f8ger, fordelt dem og f\u00f8r regimenterne i de forskellige h\u00e6re fik tid til at f\u00e5 indl\u00e6rt de ting de evt. skulle \u00e6ndre.
\nHvorn\u00e5r det skete ved jeg ikke pr\u00e6cist, men n\u00e5r vi snakker Army of the Potomac m\u00e5 der v\u00e6re imellem Maryland kampagnen og Fredricksburg kampagnen i slutningen af 1862.<\/p>\n\n
“Upton” (1868)<\/b><\/h2>\n
Andre eksercerreglementer:<\/b><\/h2>\n
\n
\nEksercerreglementet bruger Scott’s Manual of Arms, men som Gilham’s har den den store fordel, at den er skrevet til civilister. Den er rigtigt grundig i sine forklaringer og bruger masser af tegninger. S\u00e5 hvis en bev\u00e6gelse er den samme her som hos Casey’s,\u00a0 er det jo helt fint at kigge her f\u00e5r en bedre forklaring og tegninger.<\/li>\n
\nSom der st\u00e5r i indledningen. \u201dThis Manual is designed for use of teachers and scholars in public and private schools<\/em>.\u201d Den bygger p\u00e5 Casey’s, men er opbygget anderledes. Den behandler alt om bev\u00e6gelse f\u00f8rst, b\u00e5de SoS og SoC. Og f\u00f8rst n\u00e5r det er p\u00e5 plads tilf\u00f8jes v\u00e5bnet. Den har endvidere den fordel at tingene forklares mere indg\u00e5ende og der bruges langt flere tegninger end i Casey’s.<\/li>\n<\/ul>\n
\nDet er en kort redeg\u00f8relse for de mange forskellige eksercerreglementer der blev brugt i forbindelse med den amerikanske borgerkrig.<\/p>\n