Kappe M/1910

Jeg har fået skaffet mig en kappe via en auktion på Lauritz.com. Den model kappe man brugte i 1864 var på et par punkter lidt anderledes, men det er små detaljer.

Anskaffelse:

Som nævnt fik jeg den via Laurtiz.com. Da det var deres auktionshus her i Aalborg, var det dejligt let at hente den.
De havde beskrevet det som en M/1923, hvilket jeg undrede mig lidt over, da den er stemplet med 1915 og M/1923 vel burde være Khaki?
Grunden til at jeg have interesse i den er at hæren nærmest brugte same model af kappe fra en gang efter den første Slesviske krig (1848-50) og indtil at hæren blev “nedlagt” i 1943.

Beskrivelse:

Kappen er en M/1910. En af forskellene fra den version der blev brugt i 1864 er at skulderstropperne er en del smaller, og med afrundet ender.
En anden er at knapperne har en lidt større vinkel.

Ud over at sy påsætte to stk. 3 tal in tin på skulder stropperne, har jeg ikke tænkt mig at syg den om. Det vil være synd at ændre på den, da der ikke er så mange af dem tilbage.

Foret er gråligt og syet med en grå tråd. Ulden er til gengælde syet med brun tråd og ikke med sort som man ellers kunne forvente. Den har nogle reparationer som er syet med en ret tyk råhvid tråd.
(måske vokset hørtråd, tykkelsen er i den dur)

Den ene ærme ende var der slidt hul på, så den har jeg syet sammen i hånden. Og et par andre steder var der syninger der var ved at blive løse, som jeg har strammet op med ny tråd. Det er gjort med sort tråd så det ikke er tydeligt, og det burde også gøre at det til at se hvad jeg har lavet, hvad der er lavet tideligere og hvad der er originalt.

En detalje jeg bed mærke i, er at de små knapper som bruges af skulder stropperne er syet fast med grå tråd i selve foret. Og så er for og bagstykket af ulden syet sammen omkring knappen.
Dvs det var tilfældet i den ene side. I den anden er knappen syet bedre fast igennem ulden, med den omtalte kraftige råhvide tråd.
De store knapper på forside at kappen er til gengælde kun syet fast igennem Ulden. Dette må jo betyde at foret, med nogle knapper og uld delen, med andre knapper er syet (delvist) vær forsig og så sat sammen.

Optimalt set får jeg en dag syet en ny der er helt korrekt i snit og lidt større da den er lige lovlig stram hvis jeg bære den over min uniform som det er meningen.
Men at skaffe uld i den rette tykkelse vi ikke være let og være rigtigt dyrt. Og så skal den syes. Så jeg vil bruge denne, men uden at ændre den og passe på den.

Historien bag:

Efter jeg fik den, har jeg forhørt mig i min nørdet omgangskreds og Aleksander Haug var behjælpeligt med lidt flere oplysninger om kappen.

Kappen har været i brug hos 5 Regiment 14 Bataljon 4 Compagni
Det vil sige at den har været en del af beholdning ved Falsterske Fodregiment som eksisterede fra 1747 til 1981.

I 1915 kom der en opdatering hvor kappen skulle være grå og i 1923 blev der indført en ny uniform i kahki farve. Men riges fattedes penge, så de gamle lagre forblev i brug. Resultatet af dette var at mange af de danske Jenser cyklede/kørte i krig i sorte kapper den 9.April 1940.

Tyske tropper rykker frem gennem Aabenraa om morgenen d. 9. april 1940. En dansk maskinkanon-gruppe er klar til at yde modstand mod tyskerne fremrykning.

Her er en beskrivelse fra bogen “april 1940 – Våben, udrustning og uniformer
Som iøvrigt kan findes her:
https://issuu.com/nytnordisk/docs/9_april_1940_bladrefil

Kilder:

  • April 1940 – Våben, udrustning og uniformer
  • Min nørdet omgangskreds

1863 reglementets geværgreb og eksercits i billeder

Sidst vi var samlet på historiecenteret fik vi taget en serie billeder af de forskellige geværgreb.

For vært geværgreb tog vi et billede forfra og et fra siden. Alle disse greb bruges først og fremmest når soldaterne står i tæt orden. I skyttekjæder bære soldaterne geværet som de tænker bedst.

Rør

Stilling der bruges når soldaterne skal holdes samlet, men må slappe lidt af.

Geværet ved Foden

Denne stilling er reelt blot et trin på vejen imod Geværet i Hviil.
Fra Rør, vil ordren være “Deling! ret.” Og den ink. også at man kigger til højre og retter formationen af. Når den næste ordre kommer skal soldaterne selv se lige ud.

Geværet i Hviil

Dette er den stilling der bruges det meste af tiden når, soldaterne er under våben.

Geværet paa skulder

Bruges reelt kun i forbindelse med at der skal præsenteres gevær.
Man går i denne stilling før og efter.

Presenter Gevær

Til Når der skal “hilses”på en overordnet. Enden en højtstående officer, medlemmer af Kongehuset og den slags.

Geværet i Høire haand.

Bruges ved lavt hængende grene, eller hvis man står med geværet ved foden, og får ordre til at bevæge sig. Og så burges det ved bajonet angreb.

Lad Geværet

Første del af ladningen af geværet.

Færdig

Også den stilling der bruges når man skal påsætte fænghætten.

An . . .

Der sigtes, hvorefter ordren “Fyr” kommer. Her forskriver reglementet at træf i målet er vigtiger end at alle skyder samtidigt.

Geværet paa Høire Skulder

Denne Geværbæring anvendes til Lettelse, naar Geværet i
længere Tid er baaret i “Hviil”

Variationer af Geværet i høire haand.
Reise march

Under reisemarch kan dette gøres til at aflaste soldaterne.

På et tidspunkt kunne det være fedt at lave en desideret instruktions film med de forskellige geværgreb og den grundliggende eksercits.

Men indtil da, der arbejder jeg af og til på et ca. 40 siders hæfte med et uddrag af 1863 reglementet, hvor de dele som vi primært bruger til vores events er dækket.

Her er lige den midlertidige forside og side 4.

Sidevåben M/1854

Tilbage i starten af 2019 fik jeg fat i et “Sidevåben for Fodfolket M/1854.”
Jeg vil her kort fortælle om bøvlet med at få fat i det, om dets brug i 1864 og mine tanker omkring anskaffelsen.

Besvær

Da det var via Lauritz.com auktionshuset i Herlev jeg købte det, havde jeg lidt en udfordring med at få det hentet. (at tage en dagtur til københavn ville være en del billigere end at få det sendt med fragtmand og dette var min backupplan.)

Heldigvis viste det sig at en af mine kammerater underviser på det lokale Gymnasium, kun 2 km der fra, så han kunne fint smutte omkring og hente det.
Det var en noget besværlig process da de både skulle have kopier at mit billed ID, og blankvåben tilladelse og an skulle medbringe det samme og en fuldmagt.
Men det lykkedes og et par måneder senere fik jeg det af ham til historiske dage.

Dets brug i 1864.

Under 3årskrigen var de almindelige danske infanterister udrustet med en infanterisabel. (model 1834 eller 1838)

Dette er tydeligt et våben designet til brug i kamp.

I 1853 besluttede hæren at danne sig et overblik over hvad man havde af blank våben, både i aktiv brug med også på arsenalerne. For efter krigen havde man overtaget oprørenes lagre. Og i januar begyndte man en optælling fordelt på 15 typer sidevåben for fodfolk.

Af de gamle typer af danske infanteri sabler havde man i alt 14.888 stk.
(nr. 3, 5 og 6 i optællingen) Man havde også 2.314 stk Preussisk infanterisabel (nr. 7) og hele 25.860 stk “Tysk” Hirshfænger. (nr. 12).

Det endte med at nr. 12 blev indført som “Sidevåben for fodfolket m/1854”. (Nr. 7 blev givet til Livgarden og er den gardersabel de stadigt bruger til vagtkompagniet.)

Linjen, dvs de soldater der var inde og aftjene deres værnepligt, fik dem udleveret og enhederne havde nok på lager til at man kunne bringe bataljonen om på den fulde krigsstyrke på 800 menige og underkorporaler.

Imodsætning til de ældre sabler, har dette våben en kort lige enægget klinge.
Nu er min erfaring med blankvåben ikke specielt stor, men det er i min optik et dårligt våben som er for kort og spids tungt. Og det er da heller ikke tiltænkt som våben, men som værktøj.

“Udtog af Reglementer og Befalinger for de danske Infanteri-Exerceerskoler”(1855) side 146.

Sp. Hvorfor er Infanteristen bevæbnet med sabel?
Sv. For at han hurtigt ved Hjælp deraf kan komme igennem levende Hegn og Buskads, samt hvor han bliver commanderet til at bygge Hytter, forfærdige Skansekurve, hente Brændsel, m.m. da at han bruge den som Faskinkniv.”

I en anden bog fra 1850erne står der at man ikke må undervise soldaterne i at slås med den, da de ikke skal miste tilliden til bajonetten.

Det giver i min optik iøvrigt god mening at udlevere et værktøj som dette.
I Holsten og Slesvig var de enkelte marker normalt omgivet med levnede hegn, som kan sammenlignes med hvad evt. læsere kender fra Normandiet og kampene der i 1944. Så det virkede som en god ide at sikre at alle soldater havde mulighed for at lave åbninger i de levende hegn.

Krigsreserven ville så bruge de ældre modeller: garder sabel M/1753, Infanterisabel M/1834 og infanteri sabel M/1838. De 3 er meget lig hinanden, og på fotografier af f.eks 3. regiment ser man flere soldater med dem… men det er ikke til at se hvilket model der præcist er.

For mere om sidevåbnet kan jeg anbefale “Tøjhusets bog om 1864”.

Tanker bag købet

Der er et par firmaer der har samme våben til salg til en fast pris og der er et par stykker som man har kunnet købe via gul og gratis, så de er ikke svære at finde.

Jeg havde dog nogle overvejelser over hvad jeg skulle gå efter. Skulle jeg gå efter en der var i god stand og derfor dyr? eller acceptere en dårlig?

Jeg ville under alleomstændigheder forsøge at finde en med skede, så jeg ikke skule til at skaffe messingdelene og sy en.
Da vi jo ikke bruger sidevåben til kamp så havde jeg reelt to muligheder.

1. Finde en billig som bare skulle være i sin skede og se korrekt ud. Her overvejede jeg kortvarigt at købe en meget billig fransk M/1831. Den har samme skæfte, men en anden klinge. Men det ville jo ikke være tydeligt.

2. At købe en der var i god nok stand til at jeg kan tillade mig at bruge den som værktøj. Og det var den løsning jeg endte med. At få en i god stand, men ikke sådan man tænker at det er synd at bruge den.

Bliver testet i haven… der var et mindre træ der skulle fældes.

Bør man bruge originale genstande?

Grunden til at jeg mener at det er ok at bruge et 170+ år gammelt våben på denne måde, er at den er i god nok stand til at kunne håndtere det. Og at der ud over de 25.000+ eksemplarer den danske hær havde, også er versioner som flere andre af de forskellige tyske småstater brugte.
Der er med andre ord ret mange af dem der ude og det kan ses på at man kontinuerligt kan finde dem til salg for omkring 1300-1800kr.

Så skulle denne tage skade, så er det ikke noget større tab for vores kollektive forståelse for historien. Og jeg mener iøvrigt at den har bedre af dette… end at hænge på en væg og ikke blive vedligeholdt.
(Sergentskolen da den lå i Sønderborg havde masser af blankvåben, brystplader og skydevåben hængende på sine vægge… som alle var helt røde af rust)

I dette tilfælde var skeden tørret ret meget ind. Men 3-4 lag læder fedt med nogle dages mellemrum hjalp gevaldigt på det… og så en gang støvle sværte.

Jeg nåede at bære det en enkelt dag på Dybbøl den 18.April 2019 og så blev det besluttet at jeg skulle fungere som vores Commandersergent fremadrettet.
De bære en Commandersergent sabel M/1854… Hasse, vores formand har en som jeg har lånt til Kampen om Als og den anden gang vi har været samlet siden.

Da der ved optællingen i 1854 kun var 262 stk af dem, så er det ikke ligefrem en som der findes mange af. Det er dog en “tysk” fusilersabel, så mon ikke der findes en del af dem der ude der ikke har været i danske hænder?

Vil du selv anskaffe et?

Kilder:

  • “Tøjhus museets bog om 1864” (1964)
  • “Udtog af Reglementer og Befalinger for de danske Infanteri-Exerceerskoler”(1855)