Man modtager dem med alle dele klippet ud, med den nødvendige tråd, voks, knapper og en grunddig syguide. (til at sy i hånden) Hvilket reelt er sådan som uniformerne også blev produceret den gang. Af lokale kvinder… som købte sysæt af arsenalet, syede dem sammen der hjemme og solgte dem retur til arsenalet med fortjeneste.
Og hvordan er det så lige gået med at få de sæt syet i løbet af de lidt over 2 år der er gået? Og så har jeg også fået en nye forage cap hjem sammen med en ny haversack.
Da jeg i sommers var på historiecenteret og lave formidling var der et par gæster som nævnte at de havde skæftet til et gravkors. Det havde en bedstefar vist brugt som brevvægt. De spurgte om jeg ville have det og det sagde jeg selvfølgeligt ja tak til.
Før jul modtog jeg en pakke fra et det tjekkiske firma Fake Steel. De producere rollespilsvåben, som er ret lækre (og vægtet så de har en fantastisk ballance) og som alle er baseret på originale genstande.
De flestre af deres modeller er selvfølgeligt middelalder våben, men de har også produceret det vi i Danmark kalder for M1854 gardersabel og den britiske 1796 light cavalry saber. (med krum klinge)
Som det kan ses på billedet her under så sælger de også “løse” klinger.
Planen var at korte skumklingen ned til rette længde og så finde en måde at sætter den i skæftet.
Det vil gøre det muligt at bruge dem imod prøjserne når de forsøger at storme skansen… og på den afstand som publikum er, så er det tvivlsomt om det kan ses at et er en skumklinge.
Og det fik jeg så gjort i midt januar og det gik helt efter planen. Efter jeg fik kortet klingen ned, så var det bare at fører kernen ind i skæftet og så spænde det sammen med en skrue igennem det hul der allerede var i enden af skæftet.
Den firkantet kernen er lidt mindre end et firkantet hul i toppen af skæftet, men ved at spænde tingene sammen ret hård, så sidder det hele i spænd ved at skuffet jo giver sig lidt.
Det færdige resultat. Så mangler jeg blot at lave en skede der passer til skumklingen…
Programmet er reelt en modificeret version af den udstyrsfortælling som jeg lavede da jeg tilbage i 2015 var i praktik på historiecenteret Dybbøl banke. Blot opdateret efter hvad jeg ved i dag, og med fokus på det danske grej.
Så jeg bruger ca. 30 minutter på at gennemgå alt mit grej fra våben over uniform, tornyster og underbukser og smårekvisitter.
Og undervejs drage paralleller til i dag. (og til da tilhørerne selv var unge)
Folk griner altid når man omtaler at underbukser ikke var noget som soldaterne skulle have. Og når man kommer ind på madam Mangors kogebog er der også nogle kommentarer fra de kvindelige tilhører om (ofte afdøde) ægtefæller der ikke ville kunne koge et æg, om deres liv så afhæng af det. Og ja, folk finder ikke tanken om at 6-8 soldater spiser af samme fad som en god ide…
Faglige overvejelser
Foredraget med fokus på fysiske genstande virker faktisk ret godt til målgruppen. Der er en del borgere, især mænd der godt kan isolere sig i deres legligheder. Men emnet gør at jeg specielt i juni fik fat i nogle af de borgere. Samtidigt er der nok fokus på tøj, kogegrej, kønsroller m.m. til at det begge gange har været en god flok kvinder og de har også været godt underholdt.
Det er tingene kan blive sendt rundt og de kan bruge deres taktile sans virker virkeligt godt. Specielt hos dem der er kognitivt udfordret kan man se en forskel. F.eks en af borgerne på “min” afdeling, som i fredags fint huske at jeg havde holdt foredrag om 1864 dagen før. Hvor vedkommende normalt har svært ved at huske hvad der er sket samme dag.
Så den del virker. Det jeg pt. er i tvivl om er hvorvidt jeg skal snakke noget om selve krigen. I juni gjorde jeg ikke. Denne gang fik jeg redegjort for krigen på ca. 5 minutter, og drop nogle paralleller omkring grænsekonflikter til krigen i Ukraine. Og så snakkede lidt om tabstal. Men om det er en god ide kan jeg ikke helt finde ud af.
Det må jeg tænke noget mere over…
En anden ting jeg har været noget i tvivl om er hvordan og hvor meget af grejet jeg skal sende rundt. Det er centralt for at foredraget virker, men hvis jeg snakker om en genstand og ikke sender den rundt med det samme, så er der ved mange borgere en reel risiko for at de har glemt hvad jeg sagde, når genstanden kommer rundt 5 minutter senere. Og hvor elever i en 4.klasse godt kan finde ud af sagte at snakkede med sidemanden om en genstand og i øvrigt følge med i hvad jeg siger, så kan denne gruppe ikke på samme måde overskue at der sker to ting på samme tid. Og pga. nedsat hørelse er det rigtigt dårlige til at snakke sagte til sidemanden, så det forstyrre også. Og at personer med høreapparat så også har svært ved at filtrere støj gør det kun endnu værre.
En model kunne være at snakke om f.eks to genstande og så sende dem rundt. Og så først gå videre når de har været hele turen rundt. Det tager en del mere tid, men det er måske ok?
Igen noget jeg skal tænke lidt over. Jeg er under alle omstændigheder afhængig af at der er aktivitetsmedarbejdere, som hjælper med flytte genstandene fra person til person.
En ting som kunne være en forbedring ville være at medbringe f.eks en uniformsjakke, hjem og basis af den model som man bruger i det moderne forsvar. For noget af det som der blev spurgt ind til var den samlet vægt. Og der kom observationer fra tilhørerne om at tøjet er blevet meget lettere. Men hvor jeg påpegede at så er der til gengælde kommet hjelme, radioer, lygter osv. til, som øger vægten. Udfordringen er dog at det også øger vægten og volumen af de ting jeg skal have med. Og der er jo grænser for hvor meget jeg kan slæbe på.
Og ja, hvis man kunne supplere det med rent faktisk at salutere, så ville det indlysende også være en forbedring. Men pt. er det ikke muligt, da jeg ikke ligger inde med krudt og ikke har styr på procedurerne for at få tilladelse til den slags fra politiet.
Det var en succes
Antallet af tilhører svingede, men der var vel ca. 20-22 beboer og 2-3 aktivitetsmedarbejdere fra start til slut. Og så var der flere af mine kollegaer fra afdelingen og vores “blå mænd” som kom og gik lidt efter hvad de havde af andre opgaver.
Og som nævnt var tilhørende både underholdt og der var en konkret borger som huskede detaljer af det jeg havde fortalt dagen efter, selv om vedkommende typisk ikke kan huske ting fra samme dag. Så det vil jeg kalde for en succes både med mine historikker briller på og mine SOSU briller på.
Da jeg holdte det første foredrag på Gilhøjhjemmet var det på min fridag. Det var med en bagtanke om at gentage det på mit praktiksted og hvis ellers det også var en succes, så se om det var noget jeg kunne tjene lidt penge på i fremtiden.
Denne gang blev det gjort inden for min almindelige arbejdstid, så det var et lille skridt i den retning. Og det lader til at se ud til at det vil være muligt. Jeg blev efter foredraget spurgt om de kan trække på mig en gang i fremtiden, selv om jeg er færdig som elev på stedet om to uger. (Både fordi der jo er udskiftning i beboerne over tid… men også fordi der var 2-3 oplagte tilhører som desværre var isoleret pga. covid19.)
Og da jeg svarede at det kunne vi nok godt finde ud af, men så ville jeg jo gerne have noget betaling for det… så var svaret noget i stil med: “ja, det skal du da selvfølgeligt have.”
For et par år siden fandt jeg ud af, at alt hvad jeg troede jeg viste om kogegrej i den danske hær i 1864 var forkert. Vi bringer her en ny artikel af Jørgen Koefoed Larsen om emnet.
Historien startede med at en af de andre i Auxiliar korpset havde anskaffet en “kobber feltkjedel” af en model der var i brug af den danske hær i slutningen af 1700tallet og starten af 1800tallet.
Jeg kontakte Jørgen for at høre om han evt. kunne give os lidt flere oplysninger om den, da han i stor grad er den ekspert jeg skriver til, når der er ting jeg gerne vil vide om dansk grej fra “musketperioden.”
Han kom med nogle oplysninger om det konkrete kogekar, men sendte mig også et udkast til en artikel om kogegrej i den danske hær fra 1760 til 1864.
På dette tidpunkt var det mit indtryk at man i stor stil havde brugt diverse modeller af gamle militære kobberkedler, civile gryder og potter og pander m.m. Men artiklen beskrev at man i 1864 brugt en model af metalblik kogekar baseret på en model den franske hær har brugt fra slutningen af 1700tallet og helt indtil 1950. Dvs. at mit indtryk var forkert.
Det førte mig på jagten af flere oplysninger omkring den type.
Bla. fandt jeg ud af at Aalborg Garnisionsmuseum har et kogekar i deres samling. Det fik jeg taget billeder af og mål på. Og på en planche på historiecenteret fandt jeg oplysninger om målene på dette kogekar. Disse oplysninger delte jeg med Jørgen og nu et par år senere er hans artikel klart til at blive udgivet og det bliver den her på musket.dk/
Hans artikel fik mig til at anskaffe dette kogekar.
Det er så et fransk et fra midten af det 20.århundrede. Sikkert et model 1950, men jeg er ikke helt sikker. Men som det fremgår af artiklen, så har franskmændene reelt brugt samme model fra slutningen af 1700tallet og indtil en gang efter 1950. Og de danske var baseret på denne model. Så nok er dette ikke helt korrekt, (virker til at være noget mindre end den danske model) men det er bestemt tættere på, end en rund kobberkedel.
Jeg har fundet en tinsmed i Canada som produceret den version franskmændene brugte under første verdenskrig. Så på et tidspunkt vil jeg have ham til at producere et af den danske model.
——
I næste uge udgiver vi en anden har Jørgens artikler. Der er titlen: “Den gamle samling af feltflasker på Tøjhuset – Københavns Arsenals prøvesamling”
Soldaterne havde deres udlevet kappe og de havde et sæt hvidt Dreilstøj, (arbejdstøj) som en del også har brugt som ekstra undertøj. Men Handsker, muffediser, tørklæder m.m. var noget de selv skulle anskaffe
(Og i Nordamerika var situationen den samme. De havde en Great coat udleveret, men alt andet var deres ejet problem.)
Jeg har fundet 3 fotografier (taget i studie) af soldater som er pakket ind imod vintervejr.
Premierløjtnant F.L. Satterup. Kompagnichef ved 5.regiment.
Sekundløjtnant J.F. Weldingh, 6.regiment. Dateret til den 26.marts.
Korporal med en privat indkøbt brødpose og en ældre model af sabel.
Det findes nogle få fotografier fra felten imens det lå sne. Her er et af dem som er tager vest for Dybbøl ved nogle forposter. Det viser dog intet om emnet.
Og så har vi jo Rosenstands maleri.
Vilhelm Rosenstand (1838-1915), Fra forposterne, 1864, 1896
Her lader det til at de bare fryser ørene.
Mit lille eksperiment
Til eksperiment brugte jeg min kappe, min hue og et filtet tørklæde. Jeg lagde tørklædet hen over hovedet, ned over ørene og samlede det unde hagen. Og så tog jeg min hat på. Det virkede ret godt. Noget af baghovedet er ikke dækket, men det var ikke slemt.
Det er min vurdering at noget i denne stil godt kan virke når man er i felten.
For over 10 år siden da jeg i sin tid startede med at lave levendegørelse af den amerikanske borgerkrig, gik jeg ind på våbenkontoret på Politigården her i Aalborg og snakked med dem. Jeg gjorde det klart at jeg skulle bruge tilladelse til bajonet og sabel. Og jeg fik én tilladelse som i følge dem var til alle typer af blankvåben… uden antal.
Og det er så den tilladelse der er blevet fornyet lige siden. Nu er proceduren så på et tidspunkt blevet ændret til at man skal have én tilladelse pr våben. Og så blev jeg jo nød til at få ansøgt til både hvad jeg har og har planer om at anskaffe i fremtiden.
Min gamle “bære” tilladelse var ved at udløbe så for et par uger siden satte jeg mig ved PCen for at forny den. Men jeg kunne ikke få lov at forny en erhverve, besidde, bære og anvendte tilladelse… kun en samler. (for 5 år siden havde en fra våbenkontoret også fat i mig pga. af dette problem.) Så jeg ansøgte om en ny tilladelse til alle de våben jeg håber at have om et par år.(for det kunne det gamle system godt)
I går blev jeg så ringet op af en ansat på våbenkontoret. Hun kunne se at jeg havde ansøgt om en ny tilladelse i stedet for at forny den gamle. Jeg forklarede problemet. Hun kunne også se at jeg havde omtalt mere end et våben i min ansøgning. Men systemet havde åbenbart kun gemt de første få linjer… og ikke alt hvad der stod i tekstboksen. Så vi aftale at hun gav mig tilladelse til de to våben hun kunne se omtalt og så gik jeg ind og ansøgte om resten i det nye system.
Så det er godt der er taget et nyt system i brug.
Den fysiske våbentilladelse
Kort efter vores samtale fik jeg en sms om at politiet havde send mig en ny besked i min eboks. Det var de to tilladelser. Som man så kan have på sin telefon eller printe. De er visuelt som den jeg har der er 5 år gammel og den har en række problemer. F.eks står der at “tilladelsen skal tilbagesendes til politiet ved fornyelse, eller hvis tilladelsen ikke benyttes.” Som den lovlydige borger jeg er, ringede jeg til våbenkontoret og spurgte om det nu kunne passe. For det giver jo ikke mening, specielt ikke når min nye tilladelse er kommet i min eboks… der er det jo ikke en teknisk mulighed.
Og det skulle jeg som forventet ikke gøre.
Jeg skal også kontakte politiet hvis tilladelsen bliver væk. Giver igen ikke mening. Der er krav om at man har billedId på sig, så andre kan ikke misbruge den. Og bliver den væk, kan jeg jo blot printe en ny,.
Principielt er det i min optik grotesk at jeg som borger skal vurdere hvilket regler og henstillinger fra politiet jeg skal følge og at jeg bare skal ignorer andre.
Et andet problem er at tilladelsen har en fire bokse til oplysninger om våbnet.
Min gamle tilladelse til bajonet…
Skemaet er tydeligt lavet til skydevåben. Og giver ikke meget mening til blankvåben. Specielt ikke når en af de ting det gamle system bad om var klingens længde… noget der ikke fremgår at tilladelsen.
Det nye system
Det er en klar forbedring som bruger. Man skal ikke længere printe en samtykkeerklæring. Alt kan gøres med nemid. Det er nu dejligt let at ansøge om tilladelse til flere våben på en gang. Og de er tydeligt beviste om at fritidsinteresse som “rollespil” og middelaldermarkeder bruger blankvåben.
Men der er stadigt en klar mangel på sammenhæng imellem politiets behov, hvad vi skal udfylde og hvad der kommer til at stå på tilladelsen.
Pt. skal man vælge type. Her kan man bla. vælge sværd og sabel. Hvorfor er det relevant for politiet at vide om noget er et sværd eller en sabel?
Hvilket kriterier bruger man for at afgøre om noget er et sværd eller en sabel? Moderne samleres definitioner? Den hær det producerede det?
Hvad er et sidevåben M/1854? Jeg vil kalde det et sværd, så det var det jeg valgte, men Er det britiske heavy cavalry sword et sværd eller en sabel?
Er det en fugl? Et fly? en sabel? eller et sværd?
Hvad med en Hirschfænger, kårde eller pallask med en lige klinge men god beskyttelse af hånden?
Jeg ved det ikke…
Ud over type skal man indtaste længden på bladet.
Og så kan man vælge om det skal bruges til:
Sport,
fritidsaktivitet (f.eks rollespil eller middelalder marked)
eller andet (f.eks loge eller for militært personale som vil bære det uden for tjenesten)
Igen, hvorfor er det vigtigt for myndighederne at vide? Og hvordan adskiller man sport fra fritidsaktivitet? Og taget i betragtning at de “våben” de bruger til f.eks vikingekamp jo er lavet til at slå andre med, så er de hverken skarpe eller spidse og derfor ikke våben der kræver tilladelse. Så er det en underlig opdeling.
Næste problem er at når man så tager det man indtaster og ser på hvad der kommer på tilladelsen så er der ikke nogen sammenhæng.
Jeg har lige ansøgt om tilladelser til 3 sabler. De er 3 forskellige længer. Men da længde ikke fremgår af selve tilladelsen, vil jeg modtage 3 tilladelser der alle vil være til “Blankvåben/sabel” og der vil ikke være andre oplysninger. Men i systemet vil de vær især være tilknyttet et en sabel af en bestemt længde.
Så hvordan skal jeg holde styr på hvilket der høre til hvilket våben? Eller bliver jeg bare nød til at tage alle 3 med? Hvordan kan en betjent der vil kontrollere mine papirer?
Opsummering
Politiet er ærlige om at systemet ikke er færdigt, så jeg har sendt mit feedback til dem i en mail. Så må vi se om de lytter til det. På sigt vil systemet blive udvidet til også at kunne håndtere tilladelse til skydevåben man har via skytteforeninger.
Selv med de problemer jeg har omtalt, så er det nye system så meget bedre end det gamle. Og kan de få rettet det lidt til og lavet en ny version af den fysiske tilladelse, så kan det blive rigtigt godt.
Som lovlydige borgere vil vi jo gerne at det er så let som muligt at overholde dansk lov og de regler som politiet opstiller… så vi kan fokusere på vores fritidsaktiviteter.
For nydeligt fandt jeg endnu et tornyster af samme model som dem jeg allerede her 2 stk. af. Planen er at få ændret remmene og tilføjet de spænder der skal til for at hægte tornystret til bæltet, så vægten fordeles ordentligt.
Men for at gøre det skal jeg først have adgang til et originalt som Lundby museet har. Men corona forhindre det. Så det er på pause.
I efteråret fik jeg fundet en tinsmed i USA der kan lave et kogekar af den type som man brugte i en god del af 1800tallet. Men med udsigt til udgifter til julegaver m.m. så udskød jeg at bestille til efter jul. Så skal have taget mig sammen til at få et bestilt.
Fransk Kogekar M/1950 i aluminium
Det danske kogekar var en modificeret version af det man brugte i den franske hær fra Napoleonskrigene og helt op i 1950erne. Og Firmaet det solgte mig tornystret havde også et fransk M/1950 kogekar. Det er indrømmet i aluminium, men formen er korrekt og det kostede ca. 10% af hvad det kommer til at koste at få et i tin fra USA. Så tænkte at det var ok at have et som jeg ikke er øm over.
Sælger havde også 10 remme som kostede mindre end hvad det ville koste mig at lave dem selv, så dem købte jeg også.
Og så har jeg faktisk ikke fået omtalt de to geværer jeg anskaffede tilbage i efteråret… så der er jo materiale til et indlæg.
Planer for år
Corona situationen gør jo alt usikkert.
Marchtur: I 15th Wisconsin har vi snakket om at gå en march her i foråret. Det er jo udendørs så det hjælper meget på Corona risikoen. Men forsamlingsforbuddet er stadigt en udfordring. Der er ikke truffet nogen beslutning, men de andre er friske på at tage en bil til f.eks. Fredericia så det bliver centralt i landet. Umiddelbart er min ide at gå på voldene og evt i øvelses terrænet. Tænker at et par stykker fra Auxiliar korpset også kunne finde på at deltage.
Historiske dage: Det er den 10.-11. April så jeg har min tvivl om det bliver til noget. Men hvis det gør, så skal jeg da bestemt med.
Kampen om Als: De har nogle gode tanker om at ændre på arrangementet. Ændringer der vil gøre arbejdsbyrden minde for dem og forhåbentligt oplevelsen for de besøgende bedre. Og give os nogle nye muligheder. Men ja, det afhænger jo af Coronasituationen.
ACW: Mon ikke vi får mulighed for en eller flere aktiviteter til efteråret. Til den tid burde det meste af den danske befolkning jo være blevet vaccineret.
Astrid og jeg har snakket om at bruge noget af vores ferie på at tage til Historiecenteret og hjælpe med at lave noget formidling. Men igen lidt svært at planlægge noget pga. Corona. Men hvis ellers de har fået lov at åbne til juli, så kunne jeg/vi godt finde på det.
Hæfte med dansk 1863 eksercits
Jeg har vel lavet 90% af hæftet. Udfordringen pt. er at jeg ikke helt kan beslutte mig for i hvilket grad jeg skal inkludere noget om kamp i skyttekæde. Og hvis jeg gør, hvor meget. En del af problemet er at de kapitler i reglementet er utroligt ukonkrete med få klare regler og nærmest ingen klare ordre. Og forfatteren forsøger at få en til at forstå de grundlæggende tanker bag og så ellers få tingene til at virke i felten. Meget moderne, men derfor også svært at korte ned til et par sider i en bog. Vil tro jeg ender med at beskrive proceduren for at formere en skyttekæde og inddrage den igen. Da det er noget den menige skal vide. Så må resten komme som instruktion og det er også i højere grad førerne som skal vide det.
Mit mål er at få lavet det færdigt i løbet af februar. (Om ikke andet udnytte min vinterferie til det)
Indhold til siden
Og at hende her også gerne vil være med besværligt gøre også tingene… selv om jeg faktisk skriver dette, med hende på skødet.
Jeg har ideer til en håndful artikler. Bla:
Billederne af mig i sneen
de to “nye” geværer
mine Tornystre
Kogekar
Høreværn
Rulning af patroner
Udfordringen er at finde tiden til at skrive artiklerne. Specielt hvis de kræver noget læsning.
Nyt Studie/arbejde
Efter at havde været arbejdsløs i 3 år fik jeg nok og fik i oktober jobcenteret til at finde mig en praktikplads på et plejehjem. Min hustru arbejdede i sommeren 2019 i hjemmeplejen som ferieafløser og var rigtigt glad for det, så tænkte at jeg ville give det en chance.
Det var jeg rigtigt rigtigt glad for, så jeg er her pr. 20.januar ansat af Aalborg kommune som social og sundheds assistent elev. Det tager samlet lidt over 3 år at tage den uddannelse og jeg får voksen elevløn i hele perioden.
Så jeg har fremadrettet markant mindre tid til dagligt til mine nørdhobbyer. Til gengælde er jeg gladere for min dagligdag… og min økonomi er bedre da jeg får ca.50% mere om måneden før skat.
Dvs. dette er ikke en komplet liste over hvad de historisk fik udleveret og det er en klar forskel i forhold til hvad jeg skriver i min tekst om mit danske grej, da jeg der forsøger at anskaffe alle de ting som soldaterne dengang havde og ikke blot hvad jeg lavpraktisk har brug for til f.eks Kampen om Als.
Uniformen.
Soldaterne havde to typer af uniform. En til tjeneste under våben og en til fatigue duty. Dvs. til arbejdsbrug når de skulle lave praktisk arbejde som ikke involverede våben. Den fine uniform bestod af en sort Hardee hat og en Frock Coat. Arbejds uniformen af en Forage Cap og en simpel Sack Coat.
Soldaterne endte dog i stor grad med at bruge arbejdsuniformen i felten. En del af grunden var komfort, men det er en ret subjektive vurdering. Til gengælde var økonomi en meget objektiv forskel for soldaterne. Soldaterne fik uden beregning udleveret deres uniformsgenstande fra Depotet og man forventede at en given genstand kunne holde i x antal måneder. Når den anslåede tid var gået og genstanden var slidt ned, fik man udleveret en ny. Hvis man derimod havde ødelagt genstanden før tid, skulle man betale for en ny. Havde man til gengæld passe godt på sine ting, og ikke haft behov for at få nye, så kunne man få et tilsvarende beløbet udbetalt når ens tjenestetid var omme. (eller man af andre lovlige grunde forlod hæren. Blev man dræbt fik ens arving beløbet udbetalt sammen med evt. tilgodehavende løn.)
Det faktum at den mere komplekse Frock Coat kostede ca. det dobbelte af en Sack Coat, gjorde at soldaterne hellere ville slide den billige uniform, da det hurtigt kunne blive til en ret god løn bonus at passe godt på sine ting.
Der er dog, som i alle krige og militære organisationer, masser af undtagelse og i sidste ende var det op til den enkelte soldat eller enhed. Og som med alt andet skal man reelt se på det specifik regiment og specifikke tidspunkt for at vurdere hvad der er mest korrekt til et givent arrangement.
På Billedet herunder ser vi 7th Wisconsin en gang i Juli 1862. Mandskabet bære alle en Hardee Hat som er foldet op på venstre side, medens de bærer en blanding af Frock Coats og Sack Coats. Det er i øvrigt værd at bemærke at de menige bære deres våben i venstre hånd som beskrevet i Chandlers “Infantry tactics, compiled from Scott and Hardee, for the use of Wisconsin Volunteers”, der var den Drill manual der anvendtes på det tidspunkt
