Kategori: bøger

  • Kappe M/1910

    Anskaffelse:

    Som nævnt fik jeg den via Laurtiz.com. Da det var deres auktionshus her i Aalborg, var det dejligt let at hente den.
    De havde beskrevet det som en M/1923, hvilket jeg undrede mig lidt over, da den er stemplet med 1915 og M/1923 vel burde være Khaki?
    Grunden til at jeg have interesse i den er at hæren nærmest brugte same model af kappe fra en gang efter den første Slesviske krig (1848-50) og indtil at hæren blev “nedlagt” i 1943.

    Beskrivelse:

    Kappen er en M/1910. En af forskellene fra den version der blev brugt i 1864 er at skulderstropperne er en del smaller, og med afrundet ender.
    En anden er at knapperne har en lidt større vinkel.

    Ud over at sy påsætte to stk. 3 tal in tin på skulder stropperne, har jeg ikke tænkt mig at syg den om. Det vil være synd at ændre på den, da der ikke er så mange af dem tilbage.

    Foret er gråligt og syet med en grå tråd. Ulden er til gengælde syet med brun tråd og ikke med sort som man ellers kunne forvente. Den har nogle reparationer som er syet med en ret tyk råhvid tråd.
    (måske vokset hørtråd, tykkelsen er i den dur)

    Den ene ærme ende var der slidt hul på, så den har jeg syet sammen i hånden. Og et par andre steder var der syninger der var ved at blive løse, som jeg har strammet op med ny tråd. Det er gjort med sort tråd så det ikke er tydeligt, og det burde også gøre at det til at se hvad jeg har lavet, hvad der er lavet tideligere og hvad der er originalt.

    En detalje jeg bed mærke i, er at de små knapper som bruges af skulder stropperne er syet fast med grå tråd i selve foret. Og så er for og bagstykket af ulden syet sammen omkring knappen.
    Dvs det var tilfældet i den ene side. I den anden er knappen syet bedre fast igennem ulden, med den omtalte kraftige råhvide tråd.
    De store knapper på forside at kappen er til gengælde kun syet fast igennem Ulden. Dette må jo betyde at foret, med nogle knapper og uld delen, med andre knapper er syet (delvist) vær forsig og så sat sammen.

    Optimalt set får jeg en dag syet en ny der er helt korrekt i snit og lidt større da den er lige lovlig stram hvis jeg bære den over min uniform som det er meningen.
    Men at skaffe uld i den rette tykkelse vi ikke være let og være rigtigt dyrt. Og så skal den syes. Så jeg vil bruge denne, men uden at ændre den og passe på den.

    Historien bag:

    Efter jeg fik den, har jeg forhørt mig i min nørdet omgangskreds og Aleksander Haug var behjælpeligt med lidt flere oplysninger om kappen.

    Kappen har været i brug hos 5 Regiment 14 Bataljon 4 Compagni
    Det vil sige at den har været en del af beholdning ved Falsterske Fodregiment som eksisterede fra 1747 til 1981.

    I 1915 kom der en opdatering hvor kappen skulle være grå og i 1923 blev der indført en ny uniform i kahki farve. Men riges fattedes penge, så de gamle lagre forblev i brug. Resultatet af dette var at mange af de danske Jenser cyklede/kørte i krig i sorte kapper den 9.April 1940.

    Tyske tropper rykker frem gennem Aabenraa om morgenen d. 9. april 1940. En dansk maskinkanon-gruppe er klar til at yde modstand mod tyskerne fremrykning.

    Her er en beskrivelse fra bogen “april 1940 – Våben, udrustning og uniformer
    Som iøvrigt kan findes her:
    https://issuu.com/nytnordisk/docs/9_april_1940_bladrefil

    Kilder:

    • April 1940 – Våben, udrustning og uniformer
    • Min nørdet omgangskreds
  • Omtale af Bog – “Ten years in the ranks, U.S.Army”

    Bogen er skrevet af August Meyers i 1914.

    Han lod sig hverve til den regulære hær i 1854 som 12årig.
    I den første del af bogen er om hans første tjeneste tid, og rejsen vestpå. Hvor han gør tjeneste som musiker på prærien. Her er det hårdt vintervejr som den største udfordring og almindelige uheld og sygdom som koster soldater livet.

    I sommeren 1860 melder han sig igen til endnu 5 år i hæren og under borgerkrigen deltager han som soldat i 2nd US Infantry. På trods af sin meget unge alder bliver han sergent og i efteråret 62 bliver han flyttet fra en position som 3rd sergeant til jobbet som “brigade commissary sergeant. Han er på dette tidspunkt lige fyldt 21 år. I sommeren 1864 bliver han så ordnance sergeant.

    Igennem bogen har han en masse observationer om daglige rutiner, deres udrustning m.m Han kommer også med en del om de indianere han møder og deres sprog.
    Og under borgerkrigen først om hans oplevelse af deres kampe, senere om de to andre “jobs” han har.

    Det er en bog der bestemt er værd at læse.

    Den kan findes her:
    http://www.gutenberg.org/files/45949/45949-h/45949-h.htm

  • Flere kilder på googlebooks.

    Som omtalt i går søgte jeg lidt på Googlebooks og konstaterede at New York Public Library har en bunke bøger fra Generalstaben.
    I samme forbindelse fandt jeg også en del andre interessante bøger.

    3 års krigen.
    Den Dansk-tydske krig i Aarene 1848-50 er den officielle redegørelse for krigen. Den er i alt på 12 bind fordelt på 3 dele. De udkom i årene 1873-78.
    5 af de bind har de i New York.

    Og så fandt jeg også erindringer skrevet af bla. A.W.Dinesen (far til den Dinesen vi kender fra 1864) og Fr. Hammerich. Begge udgivet i 1849, så de er kun omkring det første år.

    Links kan findes på siden Kilder til 3 års krigen.

    1864
    Her fandt jeg også lidt flere bøger. Bla. bind 3 af generalstabs værket. (takket være en tysk samling) Det bind dækker perioden 19.april-19.november. Så bla. kampen om Als.

    Nogle erindringer og en artilleriofficers bemærkninger til artilleriets brug unde krigen. Og ja, de statistiske meddelelser bind 1.

    Og sidste men ikke mindst fandt jeg bind 1 af  “Statistiske meddelelser angaaende den danske krigsmagt”
    Det er en bog med en masse statistik omkring krigen i 1864.
    F.eks. tabstal, hvor mange soldater vært regiment havde under våben på forskellige datoer, antal syge og meget mere.

    Jeg har tideligere forsøgt at finde det, uden held og det var den jeg i første omgang søgte efter.

    Der er også tilføjet links til den relevante side.

     

     

     

  • “Meddelelser fra Krigsarkiverne”

    Sad lige og søgte lidt i Google Books og jeg konstaterede at New York Public Library ligger inde med en række bøger udgivet af Generalstaben i slutningen af 1800tallet. Og de bøger er blevet skannet.
    Links kan findes [HER]

    “Meddelelser fra Krigsarkiverne” er titlen på et 9-binds værk der blev udgivet i 1883-1902 af Generalstaben.
    Det er en kildesamling med skriftlige kilder fra krigsarkiverne og dækker perioden fra 1794 og frem til 1815.
    New York Public Library har bind 1-4 og 7.

    Her følger lige et eksempel på en tilfældig kilde jeg fandt i bind 7.
    —————————

    Fra Generalmajor Schulenburg til Kongen.
    Wandsbeck, den 3dje Juni 1813.

    Ved min Ankomst hertil har jeg fundet, at saa vel Officererne som Mandskabet ved Armedivisionen ere udsatte for trykkende Mangel
    paa alt saa vel til Beklædning som til Bespisning, og at Officererne i
    Ordets egentligste Forstand meget ofte sulte, fordi de ikke faa Naturalforplejning eller Bespisning af Værterne som Soldaterne.

    (mere…)

  • Person – Johann Ewald (1744-1813)

    Dette indlæg er om en af de vigtige personer i dansk militær historie. En person som man bør kende, hvis man vil studere den danske her i 1800tallet.

    Johann Ewald udgav i sin levetid en række bøger omkring brugen af jægere og let infanteri. Igennem disse og sine flittige fordrag hos hærens befalingsmænd, sikrede han at hæren var rigtigt godt med, når det gælder kamp i spredt orden.

    Han forsøgte, uden held, at få indført at alle soldater skulde trænes til dette. Efter hans død gik denne udvikling i stå hos linjeinfanteriet, men hans indflydelse kan dog ses hos jægerkorpsene og de lette infanteribataljoner der blev oprettet under 3 års krigen.
    (mere…)