Kategori: 1864

  • 1863 reglementets geværgreb og eksercits i billeder

    For vært geværgreb tog vi et billede forfra og et fra siden. Alle disse greb bruges først og fremmest når soldaterne står i tæt orden. I skyttekjæder bære soldaterne geværet som de tænker bedst.

    Rør

    Stilling der bruges når soldaterne skal holdes samlet, men må slappe lidt af.

    Geværet ved Foden

    Denne stilling er reelt blot et trin på vejen imod Geværet i Hviil.
    Fra Rør, vil ordren være “Deling! ret.” Og den ink. også at man kigger til højre og retter formationen af. Når den næste ordre kommer skal soldaterne selv se lige ud.

    Geværet i Hviil

    Dette er den stilling der bruges det meste af tiden når, soldaterne er under våben.

    Geværet paa skulder

    Bruges reelt kun i forbindelse med at der skal præsenteres gevær.
    Man går i denne stilling før og efter.

    Presenter Gevær

    Til Når der skal “hilses”på en overordnet. Enden en højtstående officer, medlemmer af Kongehuset og den slags.

    Geværet i Høire haand.

    Bruges ved lavt hængende grene, eller hvis man står med geværet ved foden, og får ordre til at bevæge sig. Og så burges det ved bajonet angreb.

    Lad Geværet

    Første del af ladningen af geværet.

    Færdig

    Også den stilling der bruges når man skal påsætte fænghætten.

    An . . .

    Der sigtes, hvorefter ordren “Fyr” kommer. Her forskriver reglementet at træf i målet er vigtiger end at alle skyder samtidigt.

    Geværet paa Høire Skulder

    Denne Geværbæring anvendes til Lettelse, naar Geværet i
    længere Tid er baaret i “Hviil”

    Variationer af Geværet i høire haand.
    Reise march

    Under reisemarch kan dette gøres til at aflaste soldaterne.

    På et tidspunkt kunne det være fedt at lave en desideret instruktions film med de forskellige geværgreb og den grundliggende eksercits.

    Men indtil da, der arbejder jeg af og til på et ca. 40 siders hæfte med et uddrag af 1863 reglementet, hvor de dele som vi primært bruger til vores events er dækket.

    Her er lige den midlertidige forside og side 4.

  • Sidevåben M/1854

    Besvær

    Da det var via Lauritz.com auktionshuset i Herlev jeg købte det, havde jeg lidt en udfordring med at få det hentet. (at tage en dagtur til københavn ville være en del billigere end at få det sendt med fragtmand og dette var min backupplan.)

    Heldigvis viste det sig at en af mine kammerater underviser på det lokale Gymnasium, kun 2 km der fra, så han kunne fint smutte omkring og hente det.
    Det var en noget besværlig process da de både skulle have kopier at mit billed ID, og blankvåben tilladelse og an skulle medbringe det samme og en fuldmagt.
    Men det lykkedes og et par måneder senere fik jeg det af ham til historiske dage.

    Dets brug i 1864.

    Under 3årskrigen var de almindelige danske infanterister udrustet med en infanterisabel. (model 1834 eller 1838)

    Dette er tydeligt et våben designet til brug i kamp.

    I 1853 besluttede hæren at danne sig et overblik over hvad man havde af blank våben, både i aktiv brug med også på arsenalerne. For efter krigen havde man overtaget oprørenes lagre. Og i januar begyndte man en optælling fordelt på 15 typer sidevåben for fodfolk.

    Af de gamle typer af danske infanteri sabler havde man i alt 14.888 stk.
    (nr. 3, 5 og 6 i optællingen) Man havde også 2.314 stk Preussisk infanterisabel (nr. 7) og hele 25.860 stk “Tysk” Hirshfænger. (nr. 12).

    Det endte med at nr. 12 blev indført som “Sidevåben for fodfolket m/1854”. (Nr. 7 blev givet til Livgarden og er den gardersabel de stadigt bruger til vagtkompagniet.)

    Linjen, dvs de soldater der var inde og aftjene deres værnepligt, fik dem udleveret og enhederne havde nok på lager til at man kunne bringe bataljonen om på den fulde krigsstyrke på 800 menige og underkorporaler.

    Imodsætning til de ældre sabler, har dette våben en kort lige enægget klinge.
    Nu er min erfaring med blankvåben ikke specielt stor, men det er i min optik et dårligt våben som er for kort og spids tungt. Og det er da heller ikke tiltænkt som våben, men som værktøj.

    “Udtog af Reglementer og Befalinger for de danske Infanteri-Exerceerskoler”(1855) side 146.

    Sp. Hvorfor er Infanteristen bevæbnet med sabel?
    Sv. For at han hurtigt ved Hjælp deraf kan komme igennem levende Hegn og Buskads, samt hvor han bliver commanderet til at bygge Hytter, forfærdige Skansekurve, hente Brændsel, m.m. da at han bruge den som Faskinkniv.”

    I en anden bog fra 1850erne står der at man ikke må undervise soldaterne i at slås med den, da de ikke skal miste tilliden til bajonetten.

    Det giver i min optik iøvrigt god mening at udlevere et værktøj som dette.
    I Holsten og Slesvig var de enkelte marker normalt omgivet med levnede hegn, som kan sammenlignes med hvad evt. læsere kender fra Normandiet og kampene der i 1944. Så det virkede som en god ide at sikre at alle soldater havde mulighed for at lave åbninger i de levende hegn.

    Krigsreserven ville så bruge de ældre modeller: garder sabel M/1753, Infanterisabel M/1834 og infanteri sabel M/1838. De 3 er meget lig hinanden, og på fotografier af f.eks 3. regiment ser man flere soldater med dem… men det er ikke til at se hvilket model der præcist er.

    For mere om sidevåbnet kan jeg anbefale “Tøjhusets bog om 1864”.

    Tanker bag købet

    Der er et par firmaer der har samme våben til salg til en fast pris og der er et par stykker som man har kunnet købe via gul og gratis, så de er ikke svære at finde.

    Jeg havde dog nogle overvejelser over hvad jeg skulle gå efter. Skulle jeg gå efter en der var i god stand og derfor dyr? eller acceptere en dårlig?

    Jeg ville under alleomstændigheder forsøge at finde en med skede, så jeg ikke skule til at skaffe messingdelene og sy en.
    Da vi jo ikke bruger sidevåben til kamp så havde jeg reelt to muligheder.

    1. Finde en billig som bare skulle være i sin skede og se korrekt ud. Her overvejede jeg kortvarigt at købe en meget billig fransk M/1831. Den har samme skæfte, men en anden klinge. Men det ville jo ikke være tydeligt.

    2. At købe en der var i god nok stand til at jeg kan tillade mig at bruge den som værktøj. Og det var den løsning jeg endte med. At få en i god stand, men ikke sådan man tænker at det er synd at bruge den.

    Bliver testet i haven… der var et mindre træ der skulle fældes.

    Bør man bruge originale genstande?

    Grunden til at jeg mener at det er ok at bruge et 170+ år gammelt våben på denne måde, er at den er i god nok stand til at kunne håndtere det. Og at der ud over de 25.000+ eksemplarer den danske hær havde, også er versioner som flere andre af de forskellige tyske småstater brugte.
    Der er med andre ord ret mange af dem der ude og det kan ses på at man kontinuerligt kan finde dem til salg for omkring 1300-1800kr.

    Så skulle denne tage skade, så er det ikke noget større tab for vores kollektive forståelse for historien. Og jeg mener iøvrigt at den har bedre af dette… end at hænge på en væg og ikke blive vedligeholdt.
    (Sergentskolen da den lå i Sønderborg havde masser af blankvåben, brystplader og skydevåben hængende på sine vægge… som alle var helt røde af rust)

    I dette tilfælde var skeden tørret ret meget ind. Men 3-4 lag læder fedt med nogle dages mellemrum hjalp gevaldigt på det… og så en gang støvle sværte.

    Jeg nåede at bære det en enkelt dag på Dybbøl den 18.April 2019 og så blev det besluttet at jeg skulle fungere som vores Commandersergent fremadrettet.
    De bære en Commandersergent sabel M/1854… Hasse, vores formand har en som jeg har lånt til Kampen om Als og den anden gang vi har været samlet siden.

    Da der ved optællingen i 1854 kun var 262 stk af dem, så er det ikke ligefrem en som der findes mange af. Det er dog en “tysk” fusilersabel, så mon ikke der findes en del af dem der ude der ikke har været i danske hænder?

    Vil du selv anskaffe et?

    Kilder:

    • “Tøjhus museets bog om 1864” (1964)
    • “Udtog af Reglementer og Befalinger for de danske Infanteri-Exerceerskoler”(1855)
  • Ladning med påsat bajonet

    Jeg har i mange år været aktiv på forumet https://civilwartalk.com/ som generelt har en ret god debat om den amerikanske borgerkrig. Og jeg har igennem årene lært en masse via det forum, da det er andre brugere som er både dygtige og har en enorm viden og indsigt i primære kilder.

    Men det kommer også løbende spørgsmål om mere basale emner. For nogle dage siden blev der spurgte til, om det gjorde nogen større forskel for ladningen af geværet om der var en påsat bajnet eller ej.

    Det fik med til at iføre mig mig danske grej og øve noget eksercits. Og tage lidt film af det med min Iphone. Dette er resultatet.

    Som det kan ses gør det ingen forskel for brugen af ladestokken. Det ændre dog lidt på balancepunktet, så “færdig” stillingen hvor man påsætter fænghætten er lidt mere besværlig. (Jeg fortrækker faktisk den amerikanske version, hvor våbnet holdes højere, med kolben i armhulen)

  • Dagens eksercits

    Keder mig noget i disse Coronatider og er ved at blive bims af at være inden døres hele dagen. Så jeg er begyndt at bruge eksercits som adspredelse…

    Blot et klip jeg hurtigt tog efter jeg havde været igang i ca. 20 minutter.

  • 9.April 2020

    Kampen om Als (2019)

    Denne gang tog jeg igen rollen som Commandersergent. Det blev dog først aftalt få dage førarrangementet, så jeg nåede ikke at få lavet vinkler til min uniform. Men alt i alt gik det vist meget godt.
    Jeg er utroligt glad for den indgangsvinkel folkene i Auxiliarkorpset har til hobbyen. En god balance imellem hygge og mange aktiviteter. Hvor vi eksercerende gentagende gange og hele tide med et fokus på at blive lidt bedre end sidste gang. Og samtidigt er der en forståelse for at jeg ikke altid husker tingene og nogle gange kludre i ordrene.
    Jeg kommer fremadrettet til at fungere som vores “Delingsfører”.

    9.April

    I dag er det 80 års dagen for tyskernes besættelse af Danmark. Der er blevet nedlagt kranse ved diverse mindesten, men pga. Corona desværre uden en masse gæster.

    På den positive front, så har firmaet “Great escape games” started deres kickstarter med 28mm figurer af danske soldater til div krigspil.

    Den har allerede opnået den nødvendige støtte, så den skal nok blive til noget. Da jeg ikke spiller nogen relevante spil, har jeg blot støttet dem med et pund, så jeg får deres opdateringer.

    Læs mere om det her:
    https://www.kickstarter.com/projects/1165095497/april-9th-1940-28mm-danish-miniatures-for-wwii/description

    Coronadanmark.

    Danmark er lukket ned pga. Coronavirus og der går også ud over mine hobbyer.

    Historiske dage blev aflyst fordi smitterisikoen var for stor.

    Historiecenteret Dybbølbanke aflyste den 2.april deres arrangement Kampen om Als. Det skulle have været afviklet den sidste weekend i Juni.
    Det er jeg ret kede af, da det er det arrangement i løbet af året jeg ser mest frem til. Her var det ikke direkte smitterisikoen som er problemet, men at Historiecenteret er presset økonomisk.

    Det har, lige som alt andet været lukket siden 11.marts og uden gæster og skoleklasser ingen indtægter. Og da arrangementet normalt giver underskud, så blev de naturligvis nød til at spare det væk. Desværre.

    Et par dage efter meldte Mette Frederiksen så ud at forbuddet imod store forsamlinger (pt. defineret som 10+ personer) ville blive forsat til udgangen af august. Det er dog uvist hvor grænsen for “større arrangement” bliver.
    Måske det kunne gå med arrangementet, hvis det ikke var for de besøgende?
    Men aflyst det er det. Og pt. er spørgsmålet om Historiecenteret må dreje nøglen om. Vi kan håbe på at der kommer en hjælpepakke, men indtil nu har de desværre ikke været dækket.

    Dette har også ramt Krigshistorisk Festival der skulle være afholdt i midten af Juni. (hvor jeg havde 3 muligheder for at deltage)

    Så vi må se hvorvidt jeg overhovedet kommer ud i år. Der er dog planer om et acw event i september. Forhåbentligt det bliver til noget.

    Og Ja, det har også ført til aflysning af sommerens rollespil, Midsommer.

    Nyt Grej

    Jeg har også fået mig noget nyt grej det sidste år, men det må jeg hellere skrive et særskilt indlæg om over de næste dage.

    Kommende indhold

    Jeg håber at få lavet indlæg mere fast.

    • Nyt grej jeg har anskaffet og arbejder på at få fat i.
    • Black powder. Lidt tanker om at spille Napoleonskrig med de regler.
    • Mere om hvad vi har fået lavet i auxiliar korpset.

    Hjemmefronten

    På hjemmefronten er der gode nyheder. Den 8.oktober sidste år fik Astrid og jeg en sød lille pige. Vi har kaldt hende Sigrid Bernstorff.

    Hun er sund og rask og udvikler sig i rygende hastighed. Hun er utroligt ivrig og udforsker flittigt vores stue… ved at trække sig frem med ren armkræfter.

    (dette billede blev taget den 5.april)

  • Nye Artikler

    En gammel bekendt Rune Holmeå Iversen har skrevet en lang og grunddig artikel om slaget ved Isted i 1850 –
    Isted 1850: Når sammenbrud i planer og føring leder til kaos

    Et slag som alt for få kender til (ink. mig) og som i den grad har manglet at blive behandlet grund i nyere tid.

    Artiklen kan findes i Bind 1 af værket “Om læring og indsigt fra krig”
    Begge bind kan købes her:
    http://www.universitypress.dk/shop/om-laering-og-3652p.html

    Artiklen kan også hentes som PDF her:
    https://tidsskrift.dk/frakrigogfred/article/view/105375/154180


    I samme bind er der en artikel om forsvaret af Als i 1864.
    https://tidsskrift.dk/frakrigogfred/article/view/105376/154181

    Helt generelt er tidsskriftet “Fra Krig og Fred” et kig værd.
    https://tidsskrift.dk/frakrigogfred/index

    Links til de to artikler er også tilføjet de relevante steder på denne hjemmeside.

  • Opdatering 28.november 2018

    Og endnu en gang er der gået lang tid uden nogen opdateringer. Det vil jeg over det næste stykke tid forsøge at gøre noget ved.

    Hjemmesiden

    Jeg har tilføjet en underside om den danske 1864 uniform og udrustning.
    Målet er på sigt at det er en oversigt over både den skriftlige beskrivelse, billeder af originale genstande og rekonstruktioner. Og hvor det er relevant en guide til hvordan man laver dem selv. Der er pt. lidt materiale om bla. “livgehæng” og brødposen.

    Historiske Dage (ACW)

    Det er åbenbart ved at være tradition at jeg skal blive forhindret i at deltage. Sidste år blev jeg syg. I år kom jeg til skade fredag morgen med min ene ankel, da jeg var på vej til århus. (jeg var i praktik i en butik der og planen var at forsætte til københavn når jeg fik fri)

    Vi prøver igen i 2019… og håber at 3.gang er lykkens gang.

    Krigshistorisk festival i Rødovre (ACW)

    Deltog som nord stats soldat med Blue&Gray. Et godt arrangement, der dog blev ramt af afbrændings forbuddet. Ved at få publikum med til at råbe “BANG” fik vi dog lavet et underholdende show…

    Sjovt at snakke med folk fra så mange forskellige grupper. Det er generelt de samme udfordringer forskellige grupper har.

    • Det er nogle få folk der trækker læsset.
    • Udfordringer med opbevaring af udstyr.
    • Udfordringer med våbentilladelser (specielt for folk i Denmark øst)Vi håber på bedre vejr næste år… så vi kan få lov at skyde.

    Kampen om Als (Dansk)

    Jeg synes at det var rigtigt god i år.
    Godt vejr, strukturen med parade sidst på eftermiddagen fredag, åben i lejren lørdag og så slag tidligt om morgenen fungerede rigtigt godt.

    Da vores Commandersergent blev syg, endte jeg med at overtage kommandoen om natten.
    Det gik vist ok?
    Jeg rodede et par gange lidt rundt i mine ordre og så savnede jeg at have en metalfløjte at blæse i før jeg giver en ordre. (som vi har i rollespilsenheden, Niende Stirland)
    Det var første gang jeg har prøvet at føre kommando til et “slag” hvor der bruges sortkrudt.
    Til natslaget var der vindstille. Så efter lidt skydning lå krudtrøgen så tæt at vi på 60-70m afstand ikke en gang kunne se fjendens mundings glimt.

    Regiment tal (Dansk)

    Til Kampen om Als plejer vi at repræsentere 3.regiment. Da den danske 1864 uniform jo havde regiment numre på skulderne på uniformen, besluttede jeg tilbage i august, at jeg ville finde ud af hvordan vi fik produceret disse tal. Den process vil der komme et indlæg om på et senere tidspunkt. Men som det kan ses på billedet her under, så er det lykkedes.

    På hjemmefronten

    Her er der sket en del. Den 3.november blev jeg “gift”. Dvs vi holde en fest for alle vores rollespils nørdvenner og der står på facebook at vi er gift, men den juridiske del må vente til senere.

    Den 1.Februar 2019 overtaget vi et hus. (Som Astrids far har købt)
    Huset er fra 1867

  • opdatering

    Tja, det er jo ikke sket så meget på siden her siden Maj 2017. Jeg har et par ideer til nye artikler, men de kommer ikke lige med det første.

    Der er snart historiske dage, som ser ud til at blive godt.

    I midten af april har vi et 1864 evnet hvor vi skal ud og gå lidt km og overnatte uden for.

    Hjemmesiden har fået et nyt punkt der hedder Black powder. Det er fordi jeg er blevet rodet ind i at være “dommer” i en kampagne i foreningen Einherjerne. Ikke utænkeligt at der kommer lidt opdateringer om det over de næste par måneder.

    Lidt er der dog sket på grej fronten. Jeg er i gang med at få anskaffet mig en dansk 1864 uniform med grej.

    • Hat – Har en fra historiecenteret
    • Bukser– Bruger mine acw
    • Uniformsjakke – Er under produktion hos Shahin skrædderi i århus.
    • Fodtøj – Bruger mine brogans i første omgang.
    • Feltflaske – Har 3. stk Juleakvavit af rette årgang. og har læder. Så mangler jeg bare den store opgave… at sy det hele sammen
    • Brødpose – Bruger pt. min US haversack, men skal have syet en dansk.
    • Gevær – Bruger i første omgang min enfield eller låner af historiecenteret.
    • Sidevåben – Skal anskaffes på et tidspunkt
    • Tornyster – Har pt. ingen plan
    • Sidevåben – skal anskaffes på et tidspunkt. da vi jo typisk forstiller 3.regiment, ville en ældre sabel dog være passende.
    • Kappe” – Har pt. ingen plan for denne.
  • Flere kilder på googlebooks.

    Som omtalt i går søgte jeg lidt på Googlebooks og konstaterede at New York Public Library har en bunke bøger fra Generalstaben.
    I samme forbindelse fandt jeg også en del andre interessante bøger.

    3 års krigen.
    Den Dansk-tydske krig i Aarene 1848-50 er den officielle redegørelse for krigen. Den er i alt på 12 bind fordelt på 3 dele. De udkom i årene 1873-78.
    5 af de bind har de i New York.

    Og så fandt jeg også erindringer skrevet af bla. A.W.Dinesen (far til den Dinesen vi kender fra 1864) og Fr. Hammerich. Begge udgivet i 1849, så de er kun omkring det første år.

    Links kan findes på siden Kilder til 3 års krigen.

    1864
    Her fandt jeg også lidt flere bøger. Bla. bind 3 af generalstabs værket. (takket være en tysk samling) Det bind dækker perioden 19.april-19.november. Så bla. kampen om Als.

    Nogle erindringer og en artilleriofficers bemærkninger til artilleriets brug unde krigen. Og ja, de statistiske meddelelser bind 1.

    Og sidste men ikke mindst fandt jeg bind 1 af  “Statistiske meddelelser angaaende den danske krigsmagt”
    Det er en bog med en masse statistik omkring krigen i 1864.
    F.eks. tabstal, hvor mange soldater vært regiment havde under våben på forskellige datoer, antal syge og meget mere.

    Jeg har tideligere forsøgt at finde det, uden held og det var den jeg i første omgang søgte efter.

    Der er også tilføjet links til den relevante side.

     

     

     

  • DokumentarFilm – Slagtebænk Dybbøl

    Dokumentar om krigen i 1864. Bygger langt hen ad vejen på Tom Buk-Swienty’s bog af samme navn. Længde: ca. 1 time.

    En sjov detalje er at mange af animationerne også bruges i den ene film som Historiecenteret viser.

    Den ligger online lige her: