Han hed Carl Johan Conrad Daniel og blev født den 11.september 1827 i København. Fra hans strampapir kan vi læse at han den 6.juli 1838 startede som hornblæser hos 1. Jyske infanteriregiment. (I 1842 omdøbt til 7. Linie Infanteribataillon) Der var han endnu ikke fyldt 11år, noget der var ret normalt for drenge der havde tænkt sig en karriere i hæren.
Den 20.april 1842 bliver han corporal og tilgår 3.bataljon den 1.juli samme år. På dette tidspunkt er han endnu ikke fyldt 15 år.
I 1843 bliver han kompagnilære i svømning og gymnastik. Og den 9.august 1845, kort før hans 18årigs fødselsdag, forfremmes han til Foureer. Det vi i dag kalder for forsyner.
Under 3års krigen er han involveret i en lang række træfninger igennem hele krigen og den 3.august 1850 bliver han så Commandersergent. Det er ca. en måned før han fylder 23 år. Det virker for os som utroligt ungt, men han har været soldat 12 år og underofficer i de 8. Så der er tale om en ung mand med masser af både fredstids- og kamp-erfaring.
Den 1.marts samme år blev han i Vor Frelsers Kirke i Horsens gift med Ane Cathrine Petersen. De fik 6 børn.
6.Oktober 1860 blev han dannebrogsmand og da fotografiet er taget i 1860, er det jo nok denne lejlighed som skal mindes.
I forbindelse med 8.brigades modangreb den 18.april blev han såret og dør samme dag under transport til lazarettet.
Der er uenighed om hvorvidt han er begravet på Flensborg gamle kirkegård eller på Sønderborg kirkegård.
Jeg har fået skrevet om youtube kanaler som jeg følger, om malerier som kilde, om nyt grej jeg har fået fat i, at vi er med i en TVudsendelse og en række andre indlæg.
Tillgengæld mangler jeg stadigt min planlagte artikel om Blackpowder, men den kommer jo nok på et tidspunkt.
Grej anskaffelser
Siden starten af året har jeg fået fat i: Kappe M/1910, Commandersergent sabel M/1854 og 3 Tornystre. Der ud over har jeg fået sat en bredere rem på min brødpose og rangvinkler på min uniform. (som dog ikke er helt korrekte og skal skiftet på et tidspunkt) Så det hjælper efterhånden på det.
Andet indhold
Jeg har også fået tilføjet et par bøger mere som pdf og arbejdet lidt på beskrivelserne af udrustning.
Aktiviteter
Pga. Corona har alt jo desvære været aflyst og jeg havde derfor ikke mulighed for at tage til Dybbøl, den 18.april. Men så gik jeg en 20km tur ud til Lundby og hjem igen i stedet for.
Ved mindestenen ved Lundby, den 18.april 2020
Historiecenteret har været hård ramt af ned lukningen, men er nu heldigvis åbnet igen og det er min plan at tage der ned og være frivillig i en periode i højsæsonen.
I forhold til Auxiliarkorpset så håber jeg at vi kan finde en weekend i efteråret hvor vi kan mødes og øve og hygge.
Der ud over er det vist stadigt planer om et acw arrangement i september som jeg forventer at deltage i.
Reaktioner på Indholdet
Jeg har kontakt med en brite som er stødt på hjemmesiden. Sammen med nogle kammerater er han ved at lave dansk 1864 grej. De har alle været aktive med både Napoleonskrig og 2.verdenkrig og har lavet en række mindre typiske “impressions” og nu har de så kastet sig over dette. Jeg gør selvfølgeligt hvad jeg kan for at hjælpe og har opfordret dem til at kigge over til Kampen om Als næste år.
Og i slutningen af Maj fik jeg en mail fra Jørgen Koefoed Larsen. Han er Æresmedlem i Dansk Militærhistorisk forening “Chakoten” og har været “konsulent” på bla. Bogen “Dødsfællen Dannevirke” (en bog jeg er fan af) og da Parry brødrene (Parry Miniatures) lavede deres serie af Danske soldater fra Napoleonskrigene i 28mm, så var han en af de eksperter de var i kontakt med. Så han ved uden tvivl hvad han snakker om, når det kommer til danske uniformer.
Han have nogle pæne ord at sige om min side her, svar på et par af de spørgsmål jeg har stillet omkring rang på uniformen og så noget konstruktiv kritik af mit grej. Og det er jeg rigtigt glad for. For det første fordi det er rart at vide at nogen der ude rent faktisk læser det man laver. Og så længe det gøres på en konstruktiv måde, så sætter jeg også pris på at folk fortæller mig når ting ikke er korrekte. For målet er jo at alt er så autentisk som muligt og ja, nogle gange har jeg valgt den lette løsning, men så er jeg bevist omkring det. I dette tilfælde var det en fejl jeg ikke var opmærksom på. Og hvis jeg ikke ved det, kan jeg jo ikke rette det.
Og det er siden blevet til en række mails imellem os hvor jeg har fået besvaret flere spørgsmål.
Andet nyt
Der ud over er jeg i kontakt med Brett Gibbons, der er historiker og kaptajn i den amerikanske hær’s ordnance department. Han har udgivet et par bøger om “The rifle musket” og arbejder på endnu en. Han har fået fingre i en dansk Tapriffel M/1848 som han er kommet igang med at skyde skarpt med. Hvordan den er endt i Californien kan man jo kun undre sig over. Hans to bøger har jeg lige fået hjem og når de er læst, må jeg nok hellere skrive om dem.
Hjemmefronten
For 2 måneder siden kunne Sigrid lige sidde op og at vende sig fra ryg til mave har hun kunnet længe. I løbet af april begyndte hun at bevæge sig rundt ved at trække sig frem med armene og da vi nåede min fødselsdag den 19.maj, kravlede hun flittigt rundt og var begyndt at bruge møbler til at komme op og stå. Og senest er vi gået igang med indkøring i dagplejen.
Han har masser af erfaring med den amerikanske Springfield M1861 og den engelske enfield P/1853, men en tapriffel er, som der også kommenteres i filmen, noget anderledes i hvordan den lades.
Den engelske Enfield P1853 og den amerikanske Springfield model 1861, som var de to mest brugte våben under den amerikanske borgerkrig, er såkaldte Miniégevære. Disse er opkaldt efter den franske kaptajn Claude-Étienne Minié.
Dette Projektil fungere ved at der i bunden af det er en udhulning og når krudtet går af, udvider projektilet sig selv ud i riffelgangen. Så når man lader skal man presse projektilet i bund med et moderat press.
I 1864 var nogle danske bataljoner bevæbnet med tapriffler og andre med minié geværer.
Det dansk kalder for tapriffler kaldes på engelsk for “a Tige rifle” eller Thouvenin rifle. Og blev indført i den franske hær i midt 1840erne og i den danske hær i 1848. De er med andre ord en forløber for Miniégeværet.
De bruger et system opfundet af en frank kaptajn ved navn Louis-Etienne de Thouvenin. I bunden af løbet indsatte man en stål spids, eller tap som projektilet blev banked ned imod under ladningen. Dette fik projektilet til at udvide sig ud i riffelgangen. Dette krævede 3 hårde stød med ladestokken, så en noget anden måde at lade på.
På Rosenstrands maleri ser vi en Commandersergent og da jeg har været ved at sætte netop denne rang på min uniform, har jeg været ved at se på hvordan den skal være og jeg synes ikke at det vi ser på maleriet stemmer overens med hvad jeg finder på fotografier fra 1864.
Her er et Studiefoto af en Commandersergent. (Dog vist taget i 1865) Men vinkerne er “blødere” og sidder længere nede på armen.
Vilhelm Rosenstand blev født i 1838 i københavn. Som ung mand kom han i oktober 1856 ind på Kunstakademiet i København. Her gik han på modelskolen i 1858, og 1859 modtog han den lille sølvmedalje og den store sølvmedalje 1861 og han havde succes som maler før krigen. Da krigen brød ud meldte han sig som officers aspirant og blev forfremmet til løjtant. Han var involveret i forpostfægtningen ved Bustrup som er inspirationen til dette maleri. 30 år senere malede han de to nok mest kendte malerier om krigen. Dette og så 8.Brigades Modangreb.
Maleriet som kilde
Der er fordele og ulemper ved malerier som kilde. Den største fordel er at de er i farve og går vi tilbage til tiden før Krimkrigen så har vi ikke fotografier. (Så vi har f.eks ingen fotografier fra den første Slesviske krig) Det betyder at de typisk vil være den mest naturtro gengivelse vi har af noget. (Altså når vi snakker malerier fra oplysningstiden og frem… )
I morgen, den 18.maj kl 21:55 viser DR første afsnit af serien “sønderjysk for begyndere”
Dette er DRs egen beskrivelse: Tom er ikke tilfreds med den genforeningsbil Flemming har valgt til rundturen i Sønderjylland. De to venner skal kæmpe mod hinanden i en rekonstruktion af det slag, der delte Danmark i 1864. Flemming finder overraskende fakta om grænsen til Tyskland. Sammen opdager de, hvor mange spor man stadig kan finde fra de blodige slag på Als.
Og ja, som det kan ses på billedet ovenfor, så er jeg og resten af Auxiliarkorpset med.
1855 – “Udtog af Reglementer og Befalinger for de danske Infanteri-Exerceerskoler” [PDF]
1856 – “Instruktion til Garnisonsvagter” [PDF] Gennemgang af hvordan vagttjeneste i garnisonerne fungerede.
Der ud over har jeg anskaffet 3 bøger. Den første er om 1866 krigen. Den anden er af Generalmajor Beissenherz og dækker en meget lang karriere fra 1839 og frem. (fra Maj 1901) Den 3. er om 3 års krigen.
Som nævnt fik jeg den via Laurtiz.com. Da det var deres auktionshus her i Aalborg, var det dejligt let at hente den. De havde beskrevet det som en M/1923, hvilket jeg undrede mig lidt over, da den er stemplet med 1915 og M/1923 vel burde være Khaki? Grunden til at jeg have interesse i den er at hæren nærmest brugte same model af kappe fra en gang efter den første Slesviske krig (1848-50) og indtil at hæren blev “nedlagt” i 1943.
Beskrivelse:
Kappen er en M/1910. En af forskellene fra den version der blev brugt i 1864 er at skulderstropperne er en del smaller, og med afrundet ender. En anden er at knapperne har en lidt større vinkel.
Ud over at sy påsætte to stk. 3 tal in tin på skulder stropperne, har jeg ikke tænkt mig at syg den om. Det vil være synd at ændre på den, da der ikke er så mange af dem tilbage.
Foret er gråligt og syet med en grå tråd. Ulden er til gengælde syet med brun tråd og ikke med sort som man ellers kunne forvente. Den har nogle reparationer som er syet med en ret tyk råhvid tråd. (måske vokset hørtråd, tykkelsen er i den dur)
Den ene ærme ende var der slidt hul på, så den har jeg syet sammen i hånden. Og et par andre steder var der syninger der var ved at blive løse, som jeg har strammet op med ny tråd. Det er gjort med sort tråd så det ikke er tydeligt, og det burde også gøre at det til at se hvad jeg har lavet, hvad der er lavet tideligere og hvad der er originalt.
En detalje jeg bed mærke i, er at de små knapper som bruges af skulder stropperne er syet fast med grå tråd i selve foret. Og så er for og bagstykket af ulden syet sammen omkring knappen. Dvs det var tilfældet i den ene side. I den anden er knappen syet bedre fast igennem ulden, med den omtalte kraftige råhvide tråd. De store knapper på forside at kappen er til gengælde kun syet fast igennem Ulden. Dette må jo betyde at foret, med nogle knapper og uld delen, med andre knapper er syet (delvist) vær forsig og så sat sammen.
Optimalt set får jeg en dag syet en ny der er helt korrekt i snit og lidt større da den er lige lovlig stram hvis jeg bære den over min uniform som det er meningen. Men at skaffe uld i den rette tykkelse vi ikke være let og være rigtigt dyrt. Og så skal den syes. Så jeg vil bruge denne, men uden at ændre den og passe på den.
Historien bag:
Efter jeg fik den, har jeg forhørt mig i min nørdet omgangskreds og Aleksander Haug var behjælpeligt med lidt flere oplysninger om kappen.
Kappen har været i brug hos 5 Regiment 14 Bataljon 4 Compagni Det vil sige at den har været en del af beholdning ved Falsterske Fodregiment som eksisterede fra 1747 til 1981.
I 1915 kom der en opdatering hvor kappen skulle være grå og i 1923 blev der indført en ny uniform i kahki farve. Men riges fattedes penge, så de gamle lagre forblev i brug. Resultatet af dette var at mange af de danske Jenser cyklede/kørte i krig i sorte kapper den 9.April 1940.
Tyske tropper rykker frem gennem Aabenraa om morgenen d. 9. april 1940. En dansk maskinkanon-gruppe er klar til at yde modstand mod tyskerne fremrykning.
