Så er Brett Gibbons igen på banen. Ret imponerende hvor meget han udgiver pt. taget i betragtning at han er kompagnichef for et forsynings kompagni i den amerikanske hær der pt. er udsendt til Mellemøsten. (Han optog en masse råfilm før han tog afsted og klipper det så sammen i sin fritid)
For nyligt udgav han en film og de tidelige riffelmusketter. Og nu har han så en klar omkring den danske Tapriffel model 1848.
Jeg bliver i øvrigt nævnt et par gange, da jeg hjalp ham med nogle danske kilder, oversættelse af samme og konvertering af gamle danske måleenheder.
Der ud over bestilte jeg 3 bøger af Andrew W. Field. Tilbage i 2018, da jeg stod for den Black powder campagne vi spillede i Einherjerne, købte jeg hans bog “Grouchy’s Waterloo”. Det interessante ved den er at hans fokus er på franskmændene, og han har rent faktisk lagt et enormt arbejde i at læse de franske præmiere kilder. Hvilket bestemt ikke er normalt for engelske historikkere.
Jeg burde nok bare skrive en grundig anmeldelse af bogen, men kort og godt, så er den rigtig god og udstiller i den grad de myter der er omkring Grouchy’s handlinger. Men de jeg begyndte at læse den gik det op for mig at det faktisk er bind 3 i en serie på 4 bøger… så nu har jeg bestilt de 3 andre:
Han har masser af erfaring med den amerikanske Springfield M1861 og den engelske enfield P/1853, men en tapriffel er, som der også kommenteres i filmen, noget anderledes i hvordan den lades.
Den engelske Enfield P1853 og den amerikanske Springfield model 1861, som var de to mest brugte våben under den amerikanske borgerkrig, er såkaldte Miniégevære. Disse er opkaldt efter den franske kaptajn Claude-Étienne Minié.
Dette Projektil fungere ved at der i bunden af det er en udhulning og når krudtet går af, udvider projektilet sig selv ud i riffelgangen. Så når man lader skal man presse projektilet i bund med et moderat press.
I 1864 var nogle danske bataljoner bevæbnet med tapriffler og andre med minié geværer.
Det dansk kalder for tapriffler kaldes på engelsk for “a Tige rifle” eller Thouvenin rifle. Og blev indført i den franske hær i midt 1840erne og i den danske hær i 1848. De er med andre ord en forløber for Miniégeværet.
De bruger et system opfundet af en frank kaptajn ved navn Louis-Etienne de Thouvenin. I bunden af løbet indsatte man en stål spids, eller tap som projektilet blev banked ned imod under ladningen. Dette fik projektilet til at udvide sig ud i riffelgangen. Dette krævede 3 hårde stød med ladestokken, så en noget anden måde at lade på.
Denne kanal drives af Tyske Roland Warzecha. Den 26. maj 2010 lavede han en præsentation af hvordan han og Mikkel Mønsted mente vikingerne havde kæmp med deres store rundskjolde. Og efter et forsøg på et magasin omkring dette og kamp med sværd og buckler, endte han i 2015 med at begynde at lave video presentratioen på youtube. Ca. samtidigt kom han på Patreon og jeg har støttet ham lige siden med lidt kroner vær måned.
Han er i min optik en af de ledende eksperter når det kommer til kamp med “vikingeskjolde” og sværd og buckler efter I.33 manualen. Han laver god formidling, med styr på kilderne, håndværket og den materielle kultur.
Canadieren Rob har denne kanal og jeg har vel fulgt ham siden xxxx. Han laver dybdegående film omkring brugen af engelske militære rifler. Nogle har fokus på skydning og våbnene, andre har fokus på uniformen, udrustningen og på eksercits der blev brugt på det relevante tidpunkt.
Han besrkiver selv kanalen sådan: “This is an Historical Shooting Channel that features British and Empire Military Arms from the Victorian era (plus or minus, that is). The Baker Rifle, the Enfield, the Snider, the Martini Henry, the Lee-Metford and Lee Enfield. Eventually there will be the a Brown Bess too”
Så en kombination af skarpskydning i uniform og med oppakning og med den korrekte våbenhåndtering og eksercits. Hvad mere kan man ønske sig?
Hans Julehilsen 2018 giver et indblik i stilen for når han skyder.
” Civil War Digital Digest is your first stop for high quality videos on Civil War history, living history and Michigan Civil War history. Here the avid living historian, relaxed arm chair general and teachers will find resources that both educate and entertain. “
En ting jeg finder rigtigt god, er at de både har virkeligt godt styr på de militære ting og samtidigt laver film om f.eks hvordan man pløjer en mark. Noget den store masse af soldater jo har vist, da de var bønder.
Der ud over er kvaliteten af optagelserne fantastisk, men manden bag er så også kameramand som proffesion.
Jeg har i mange år været aktiv på forumet https://civilwartalk.com/ som generelt har en ret god debat om den amerikanske borgerkrig. Og jeg har igennem årene lært en masse via det forum, da det er andre brugere som er både dygtige og har en enorm viden og indsigt i primære kilder.
Men det kommer også løbende spørgsmål om mere basale emner. For nogle dage siden blev der spurgte til, om det gjorde nogen større forskel for ladningen af geværet om der var en påsat bajnet eller ej.
Det fik med til at iføre mig mig danske grej og øve noget eksercits. Og tage lidt film af det med min Iphone. Dette er resultatet.
Som det kan ses gør det ingen forskel for brugen af ladestokken. Det ændre dog lidt på balancepunktet, så “færdig” stillingen hvor man påsætter fænghætten er lidt mere besværlig. (Jeg fortrækker faktisk den amerikanske version, hvor våbnet holdes højere, med kolben i armhulen)
Denne gang kigger han på det østrigske Lorenz gevær og det Preussiske tændnåle gevær. Og han kigger på den grundliggende infanteritaktik brugt af de to sider og til sidst nedkæmper han nogle myter omkring tændnålegeværet.
En rigtig interessant film, specielt i forhold til 1864, hvor danskerne som bekendt brugte forladegevære og østrig deres Lorenz geværer og Preusserne deres tændnålegeværer.
Dette er et indlæg jeg skrev på kvartermesteren.dk tilbage i september 2014. Det er et kritisk syn på hvordan våbenhåndteringen var hos danske og svenske ACW reenactere på det tidspunkt.
Af konkrete problemer kan nævnes:
Folk der vender musketten forkert ved selve ladningen. (ladestok væk fra dem selv, når den skal vende ind imod dem selv)
Piller den brugte fænghætte af på det forkerte tidspunkt.
Generelt ikke har styr på hvor deres våben peger hen af når de skal påsætte den nye fænghætte.
Noget af det er hvad jeg vil kalde for et historisk problem, da det er forkert, men ikke farligt. Andet af det er direkte en sikkerheds risiko for folk omkring dem.
Siden da har jeg som 1st sergeant i 15th Wisconsin gjort hvad jeg kunne for at rette op på de punkter jeg fremhæver. Noget er blevet bedre iblandt vores folk, men hos svenskerne er der intet sket.(men der er så heller ikke nogen der forsøger at ændre noget)
Indlægget er et god eksempler på hvordan der i et miljø, kan opstå en holdning om “sådan plejer vi at gøre” også selv om det er forkert og på hvordan det kan være ret svært at ændre på dette.
Der er to vigtige lektioner her:
At man aldrig skal bruge “sådan plejer vi at gøre” som begrundelse for noget. Udgangspunktet bør altid være vores primære kilder.
At man død og pine skal få styr på den korrekte måde fra start og sørger for at folk lære den fra dag et. For det er meget svære at omlære noget man har lært end blot at lære noget nyt.
Dette er et indlæg jeg skrev på kvartermesteren.dk tilbage i september 2014. Det er et kritisk syn på hvordan våbenhåndteringen var hos danske og svenske ACW reenactere på det tidspunkt.