Sidst vi var samlet i 15th Wisconsin snakkede vi en del omkring rengøring og jeg har lige fået et par rensesæt hjem (via kvartermesteren.dk) til både gruppen og en af de andre…
Så her kommer lige et link til Civil War Digital Digest og deres klip om feltrengøring af en musket.
Som omtalt i sidste uge, så har vi i dag endnu en artikel forfattet af Jørgen Koefoed Larsen.
Denne gang er emnet feltflasker.
Artiklen kan hentes som [PDF] eller ses her under.
I næste uge er det planen at jeg skriver lidt om mine to besøg på historiecenteret her i sommer.
Først til 1864 dage i juni og så to uger senere et par dage som frivillig.
For et par år siden fandt jeg ud af, at alt hvad jeg troede jeg viste om kogegrej i den danske hær i 1864 var forkert.
Vi bringer her en ny artikel af Jørgen Koefoed Larsen om emnet.
Historien startede med at en af de andre i Auxiliar korpset havde anskaffet en “kobber feltkjedel” af en model der var i brug af den danske hær i slutningen af 1700tallet og starten af 1800tallet.
Jeg kontakte Jørgen for at høre om han evt. kunne give os lidt flere oplysninger om den, da han i stor grad er den ekspert jeg skriver til, når der er ting jeg gerne vil vide om dansk grej fra “musketperioden.”
Han kom med nogle oplysninger om det konkrete kogekar, men sendte mig også et udkast til en artikel om kogegrej i den danske hær fra 1760 til 1864.
På dette tidpunkt var det mit indtryk at man i stor stil havde brugt diverse modeller af gamle militære kobberkedler, civile gryder og potter og pander m.m.
Men artiklen beskrev at man i 1864 brugt en model af metalblik kogekar baseret på en model den franske hær har brugt fra slutningen af 1700tallet og helt indtil 1950. Dvs. at mit indtryk var forkert.
Det førte mig på jagten af flere oplysninger omkring den type.
Bla. fandt jeg ud af at Aalborg Garnisionsmuseum har et kogekar i deres samling. Det fik jeg taget billeder af og mål på.
Og på en planche på historiecenteret fandt jeg oplysninger om målene på dette kogekar. Disse oplysninger delte jeg med Jørgen og nu et par år senere er hans artikel klart til at blive udgivet og det bliver den her på musket.dk/
Den kan åbnes som [PDF] eller ses her under.
Hans artikel fik mig til at anskaffe dette kogekar.
Det er så et fransk et fra midten af det 20.århundrede. Sikkert et model 1950, men jeg er ikke helt sikker. Men som det fremgår af artiklen, så har franskmændene reelt brugt samme model fra slutningen af 1700tallet og indtil en gang efter 1950. Og de danske var baseret på denne model. Så nok er dette ikke helt korrekt, (virker til at være noget mindre end den danske model)
men det er bestemt tættere på, end en rund kobberkedel.
Jeg har fundet en tinsmed i Canada som produceret den version franskmændene brugte under første verdenskrig. Så på et tidspunkt vil jeg have ham til at producere et af den danske model.
——
I næste uge udgiver vi en anden har Jørgens artikler. Der er titlen:
“Den gamle samling af feltflasker på Tøjhuset – Københavns Arsenals prøvesamling”
Soldaterne havde deres udlevet kappe og de havde et sæt hvidt Dreilstøj, (arbejdstøj) som en del også har brugt som ekstra undertøj.
Men Handsker, muffediser, tørklæder m.m. var noget de selv skulle anskaffe
(Og i Nordamerika var situationen den samme. De havde en Great coat udleveret, men alt andet var deres ejet problem.)
Jeg har fundet 3 fotografier (taget i studie) af soldater som er pakket ind imod vintervejr.
Det findes nogle få fotografier fra felten imens det lå sne. Her er et af dem som er tager vest for Dybbøl ved nogle forposter. Det viser dog intet om emnet.
Og så har vi jo Rosenstands maleri.
Her lader det til at de bare fryser ørene.
Til eksperiment brugte jeg min kappe, min hue og et filtet tørklæde.
Jeg lagde tørklædet hen over hovedet, ned over ørene og samlede det unde hagen. Og så tog jeg min hat på. Det virkede ret godt.
Noget af baghovedet er ikke dækket, men det var ikke slemt.
Det er min vurdering at noget i denne stil godt kan virke når man er i felten.
For over 10 år siden da jeg i sin tid startede med at lave levendegørelse af den amerikanske borgerkrig, gik jeg ind på våbenkontoret på Politigården her i Aalborg og snakked med dem. Jeg gjorde det klart at jeg skulle bruge tilladelse til bajonet og sabel. Og jeg fik én tilladelse som i følge dem var til alle typer af blankvåben… uden antal.
Og det er så den tilladelse der er blevet fornyet lige siden.
Nu er proceduren så på et tidspunkt blevet ændret til at man skal have én tilladelse pr våben. Og så blev jeg jo nød til at få ansøgt til både hvad jeg har og har planer om at anskaffe i fremtiden.
Min gamle “bære” tilladelse var ved at udløbe så for et par uger siden satte jeg mig ved PCen for at forny den.
Men jeg kunne ikke få lov at forny en erhverve, besidde, bære og anvendte tilladelse… kun en samler. (for 5 år siden havde en fra våbenkontoret også fat i mig pga. af dette problem.)
Så jeg ansøgte om en ny tilladelse til alle de våben jeg håber at have om et par år.(for det kunne det gamle system godt)
I går blev jeg så ringet op af en ansat på våbenkontoret. Hun kunne se at jeg havde ansøgt om en ny tilladelse i stedet for at forny den gamle. Jeg forklarede problemet.
Hun kunne også se at jeg havde omtalt mere end et våben i min ansøgning. Men systemet havde åbenbart kun gemt de første få linjer… og ikke alt hvad der stod i tekstboksen. Så vi aftale at hun gav mig tilladelse til de to våben hun kunne se omtalt og så gik jeg ind og ansøgte om resten i det nye system.
Så det er godt der er taget et nyt system i brug.
Kort efter vores samtale fik jeg en sms om at politiet havde send mig en ny besked i min eboks. Det var de to tilladelser. Som man så kan have på sin telefon eller printe.
De er visuelt som den jeg har der er 5 år gammel og den har en række problemer.
F.eks står der at “tilladelsen skal tilbagesendes til politiet ved fornyelse, eller hvis tilladelsen ikke benyttes.”
Som den lovlydige borger jeg er, ringede jeg til våbenkontoret og spurgte om det nu kunne passe. For det giver jo ikke mening, specielt ikke når min nye tilladelse er kommet i min eboks… der er det jo ikke en teknisk mulighed.
Og det skulle jeg som forventet ikke gøre.
Jeg skal også kontakte politiet hvis tilladelsen bliver væk. Giver igen ikke mening. Der er krav om at man har billedId på sig, så andre kan ikke misbruge den. Og bliver den væk, kan jeg jo blot printe en ny,.
Principielt er det i min optik grotesk at jeg som borger skal vurdere hvilket regler og henstillinger fra politiet jeg skal følge og at jeg bare skal ignorer andre.
Et andet problem er at tilladelsen har en fire bokse til oplysninger om våbnet.
Skemaet er tydeligt lavet til skydevåben. Og giver ikke meget mening til blankvåben. Specielt ikke når en af de ting det gamle system bad om var klingens længde… noget der ikke fremgår at tilladelsen.
Det er en klar forbedring som bruger. Man skal ikke længere printe en samtykkeerklæring. Alt kan gøres med nemid. Det er nu dejligt let at ansøge om tilladelse til flere våben på en gang. Og de er tydeligt beviste om at fritidsinteresse som “rollespil” og middelaldermarkeder bruger blankvåben.
Men der er stadigt en klar mangel på sammenhæng imellem politiets behov, hvad vi skal udfylde og hvad der kommer til at stå på tilladelsen.
Pt. skal man vælge type. Her kan man bla. vælge sværd og sabel.
Hvorfor er det relevant for politiet at vide om noget er et sværd eller en sabel?
Hvilket kriterier bruger man for at afgøre om noget er et sværd eller en sabel? Moderne samleres definitioner? Den hær det producerede det?
Hvad er et sidevåben M/1854? Jeg vil kalde det et sværd, så det var det jeg valgte, men Er det britiske heavy cavalry sword et sværd eller en sabel?
Hvad med en Hirschfænger, kårde eller pallask med en lige klinge men god beskyttelse af hånden?
Jeg ved det ikke…
Ud over type skal man indtaste længden på bladet.
Og så kan man vælge om det skal bruges til:
Igen, hvorfor er det vigtigt for myndighederne at vide? Og hvordan adskiller man sport fra fritidsaktivitet?
Og taget i betragtning at de “våben” de bruger til f.eks vikingekamp jo er lavet til at slå andre med, så er de hverken skarpe eller spidse og derfor ikke våben der kræver tilladelse. Så er det en underlig opdeling.
Næste problem er at når man så tager det man indtaster og ser på hvad der kommer på tilladelsen så er der ikke nogen sammenhæng.
Jeg har lige ansøgt om tilladelser til 3 sabler. De er 3 forskellige længer.
Men da længde ikke fremgår af selve tilladelsen, vil jeg modtage 3 tilladelser der alle vil være til “Blankvåben/sabel” og der vil ikke være andre oplysninger.
Men i systemet vil de vær især være tilknyttet et en sabel af en bestemt længde.
Så hvordan skal jeg holde styr på hvilket der høre til hvilket våben? Eller bliver jeg bare nød til at tage alle 3 med?
Hvordan kan en betjent der vil kontrollere mine papirer?
Politiet er ærlige om at systemet ikke er færdigt, så jeg har sendt mit feedback til dem i en mail. Så må vi se om de lytter til det.
På sigt vil systemet blive udvidet til også at kunne håndtere tilladelse til skydevåben man har via skytteforeninger.
Selv med de problemer jeg har omtalt, så er det nye system så meget bedre end det gamle. Og kan de få rettet det lidt til og lavet en ny version af den fysiske tilladelse, så kan det blive rigtigt godt.
Som lovlydige borgere vil vi jo gerne at det er så let som muligt at overholde dansk lov og de regler som politiet opstiller… så vi kan fokusere på vores fritidsaktiviteter.
For nydeligt fandt jeg endnu et tornyster af samme model som dem jeg allerede her 2 stk. af. Planen er at få ændret remmene og tilføjet de spænder der skal til for at hægte tornystret til bæltet, så vægten fordeles ordentligt.
Men for at gøre det skal jeg først have adgang til et originalt som Lundby museet har. Men corona forhindre det. Så det er på pause.
I efteråret fik jeg fundet en tinsmed i USA der kan lave et kogekar af den type som man brugte i en god del af 1800tallet. Men med udsigt til udgifter til julegaver m.m. så udskød jeg at bestille til efter jul. Så skal have taget mig sammen til at få et bestilt.
Det danske kogekar var en modificeret version af det man brugte i den franske hær fra Napoleonskrigene og helt op i 1950erne.
Og Firmaet det solgte mig tornystret havde også et fransk M/1950 kogekar. Det er indrømmet i aluminium, men formen er korrekt og det kostede ca. 10% af hvad det kommer til at koste at få et i tin fra USA. Så tænkte at det var ok at have et som jeg ikke er øm over.
Sælger havde også 10 remme som kostede mindre end hvad det ville koste mig at lave dem selv, så dem købte jeg også.
Og så har jeg faktisk ikke fået omtalt de to geværer jeg anskaffede tilbage i efteråret… så der er jo materiale til et indlæg.
Corona situationen gør jo alt usikkert.
Jeg har vel lavet 90% af hæftet. Udfordringen pt. er at jeg ikke helt kan beslutte mig for i hvilket grad jeg skal inkludere noget om kamp i skyttekæde. Og hvis jeg gør, hvor meget.
En del af problemet er at de kapitler i reglementet er utroligt ukonkrete med få klare regler og nærmest ingen klare ordre. Og forfatteren forsøger at få en til at forstå de grundlæggende tanker bag og så ellers få tingene til at virke i felten.
Meget moderne, men derfor også svært at korte ned til et par sider i en bog.
Vil tro jeg ender med at beskrive proceduren for at formere en skyttekæde og inddrage den igen. Da det er noget den menige skal vide. Så må resten komme som instruktion og det er også i højere grad førerne som skal vide det.
Mit mål er at få lavet det færdigt i løbet af februar.
(Om ikke andet udnytte min vinterferie til det)
Jeg har ideer til en håndful artikler. Bla:
Udfordringen er at finde tiden til at skrive artiklerne. Specielt hvis de kræver noget læsning.
Efter at havde været arbejdsløs i 3 år fik jeg nok og fik i oktober jobcenteret til at finde mig en praktikplads på et plejehjem. Min hustru arbejdede i sommeren 2019 i hjemmeplejen som ferieafløser og var rigtigt glad for det, så tænkte at jeg ville give det en chance.
Det var jeg rigtigt rigtigt glad for, så jeg er her pr. 20.januar ansat af Aalborg kommune som social og sundheds assistent elev. Det tager samlet lidt over 3 år at tage den uddannelse og jeg får voksen elevløn i hele perioden.
Så jeg har fremadrettet markant mindre tid til dagligt til mine nørdhobbyer.
Til gengælde er jeg gladere for min dagligdag… og min økonomi er bedre da jeg får ca.50% mere om måneden før skat.
Som jeg omtalte i sidste indlæg, så blev der brugt en bunke forskellige eksercerreglementer. De indeholder alle to elementer.
Når vi snakker taktikken er der overordnet kun to. Den vi finder i Scotts gamle bog (og hos Chandler) og så den nyere som vi har fra Hardee’s 1855 bog og den går igen i alle de andre omtalte eksercerreglementer.
Indholdet er langt hen af vejen det samme, da Hardee’s jo blot er en oversættelse af det en nyere version af det reglement Scott oversatte.
Når det kommer til Manual of arms, er der reelt en for musket og en for Rifle.
Og så Hardee’s revised som er en blanding.
Amerikaneren Silas Tackitt er uden tvivl en af de ledende, hvis ikke den ledende ekspert når det kommer til borgerkrigens eksercits. Han har lavet nogle hæfter med manual of arms.
De dækker de centrale dele af “Manual of arms” og han trækker på de forskellige reglementer til at dække og uddybe ting der ikke nødvendigvis er så godt beskrevet i den bog hæftet som udgangspunkt er baseret på.
De er dermed en rigtigt let måde at studere manual of arms på.
Han har lavet 5 hæfter i alt.
US – US 1861 i både en musket og i en rifle version af hæftet og Casey.
CSA – Gilhams og Hardee’s revised.
Scott (1835) – Manual of arms for muskets. Musketten holders af venstre hånd om kolben. (Scotts reglement havde dog også en manual til sergenterne hvor musketten bæres i højre hånd. Den er ikke i hæftet)
Hardee (1855)- Manual of arms for Rifles (US1861).
Den har manualen til de korte rifler. Her bæres våbnet i højre hånd hvor man har fat omkring small of the stock og hammeren.
Gilhams (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams)
Scotts Manual of arms kombineret med Hardee’s taktik.
Chandler (1861) – Manual of arms for muskets. (Gilhams) Den har næsten manualen for musketter, men af uforklarlige grunden så stilles våbnet imellem fødderne ved ladning. (som med en rifle)
Fotografier af 7th Wisconsin taget i summeren 1862 viser den i brug, hvor sergenterne dog bære musketten i højre hånd, som beskrevet hos Scott.
US Infantry Tactics (1861) – Manual of arms for Rifles (US1861) og Manual of arms for muskets. (US1861)
Den har dem begge. Enhederne skulle bruge manual of arms efter deres bevæbning.
Hardee’s revised (1861) – Hardee’s Revised manual of arms. Her finder vi en unik manual of arms. Hardee anderkendte af nogle af grebene og dele af lade proceduren fra rifle manualen var besværlig med fuld længde musketter, så han tog elementer fra musket manualen og elementer fra riffel manualen og kombinerede dem. Resultatet er hvad jeg personligt mener er den bedste af manualerne.
Casey (1862) – Manual of arms for Rifles (Casey). Casey standardiserede tingene hos de føderale enheder og gjorde manualen for rifler til den alle brugte.
Nu om dage har den danske hær sine røde reglementer, som er grundlaget for hvordan man gør tingene. Men det er desværre ikke helt så simpelt, når vi kigger på den amerikanske borgerkrig.
(I teksten bruger jeg følgende forkortelser.
SoS = School of the soldier, SoC = School of the company, SoB = School of the battalion.)
